Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kom nemt på nettet fra et andet land

Tunnelbear giver dig mulighed for at logge på nettet fra et andet land, så du eksempelvis kan få adgang til mere indhold på streaming-tjenester.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der kan være flere gode grunde til at skjule sin reelle ip-adresse og give indtryk af, at man går på nettet fra et andet land.

For mange brugere vil årsagen være at få adgang til tjenester, som kræver, at man bor i et andet land. Netflix har eksempelvis et helt andet udvalg i den amerikanske version og for at få adgang til dette, skal tjenesten tro, at du logger ind fra en amerikansk computer. Det er der intet ulovligt i, men det kræver speciel software, som kan skjule din egen ip-adresse.

Det kan Tunnelbear, som er et utroligt simpelt program, der udelukkende tjener denne funktion. Du behøver faktisk ikke gøre andet end at vælge det land, du ønsker at have adgang fra, og så kan du bruge din favoritbrowser til at surfe, som boede du i USA, England eller et andet land.

En gratis konto giver dig 500 MB data om måneden. Det løber dog hurtigt op, hvis du streamer film. Vil du have mere data, kan du betale dig til det eller promovere programmet via Twitter.