Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Kom i dybden med Windows 10

Microsofts nyeste styresystem er fyldt med ret ukendte funktioner. Vil du vide alt om Windows 10, eller er du for nylig konverteret fra en tidligere version, så er her en stærk samling tips, teknikker og smarte tricks.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor er min nye hardware?

Jeg har fået en ny hard-wareenhed, som jeg vil føje til Windows, men
systemet registrerer den ikke. Hvad skal jeg gøre?

Først skal du kontrollere, at enheden er kompatibel med Windows 10. I de fleste tilfælde bør USB-enheder registreres, i det øjeblik du sætter dem i. Gå derfor til ”Start > Indstillinger > Enheder” og tjek i de forskellige sektioner for at se, om enheden er blevet opdaget.

Rul også ned til ”Relaterede indstillinger” for flere praktiske genveje til Kontrolpanelets indstillinger for enheder og printere og Enhedshåndtering, hvor du kan tjekke for mulige problemer.

I sjældne tilfælde skal du installere software og drivere, før du sætter stikket i selve enheden. Ved opsætning af trådløse enheder skal du sørge, at de har forbindelse til dit WiFi-netværk først. Når det er gjort, bør de blive synlige for din pc.

Adgang til det gamle kontrolpanel?

Hvordan får jeg hurtigst adgang til det gamle Kontrolpanel?

!Du kan få adgang til det gamle Kontrolpanel ved at trykke på knapperne ”Win” + ”X” eller højreklikke på Startknappen for at åbne menuen ”Hurtig adgang”. Her finder du ikke bare en genvej til Kon-trolpanelet, men til dens underområder såsom “System”, “Programmer og funktioner” samt “Enhedshåndte-ring”.

Hvordan får jeg udvidelser til Edge?

Microsoft Edge understøtter nu browserudvidelser. Hvad findes der, hvordan installerer jeg dem?

En af de største mangler i Microsofts nyeste browser, den “slanke” Edge, er, at den ikke understøtter udvidelser. Men det er der blevet taget hånd om i den seneste, store opdatering af Windows 10, som skete i sommer, og som bliver kaldet Anniversary Edition.

Udvidelserne er ude lukkende tilgængelige via Microsoft Store, så de er med garanti sikre at bruge (alt i Store bliver kontrolleret af Microsoft, så du undgår "ulykker").

Udvid browseren: Der findes aktuelt 14 udvidelser, som du kan tilknytte browseren Edge.

Den enkleste måde at få udvidelserne på er gennem Edge.

Klik først på knappen “...” (de tre prikker øverst til højre, og vælg ”Udvidelser” “for få linket til Store (Microsofts shop med blandt andet apps), hvor du finder den komplette liste. Installér herfra, og udvidelsen dukker op i Edge.I skrivende stund er der 14, blandt andet klipperedskaber til OneNote og Evernote samt AdBlock og Translator For Microsoft Edge.

Prøv også Office Online, som gør, at du kan redigere Office-dokumen-ter på din pc, i skyen eller gennem Edge.

Hurtige svar

1. Hvordan ændrer jeg standard-programmet til åbning af bestemte filer?

Den hurtigste og simpleste måde er at højreklikke på filen og vælge ”Åbn med ...”. Er det ønskede program ikke listet, klikker du på ”Flere apps”. Er det heller ikke på denne liste, ruller du ned og markerer ”Se efter en anden app på denne pc”. Sørg for at sætte kryds i ”Brug altid denne app til at åbne …”, før du klikker ”OK”.

2.  Hvordan åbnes Word-fil uden Office på pc’en?

Windows 10 har en opdateret version af WordPad, som kan læse .doc og .docx- filer, dog med visse begrænsninger, når det kommer til avancerede funktioner. Leder du efter et mere komplet alternativ til Office, så prøv Kingsoft Office Free (www.ksosoft.com/product/office-free.html) eller LibreOffice (www.libreoffice.org).

3. Hvordan får jeg adgang til Mappe-indstillinger i Stifinder?

Åbn et Stifinder-vindue, skift til fanen ”Vis” og klik på knappen ”Indstillinger” yderst til højre i båndet for at få adgang til dem.

Hvordan undgås uønskede meddelelser?

Jeg får konstant notifikationer fra apps og programmer, som jeg er lige-glad med. Hvordan stopper jeg det?

Er det nye Handlingscenter for påtrængende, så klik på Start > Indstillinger > System > Beskeder og handlinger. Rul ned til sektionen ”Få meddelelser fra disse afsendere”, hvor du kan deaktivere meddelelser fra bestemte apps og tjenester. Ellers kan du klikke på appen for at få flere muligheder, så du stadig får meddelelser, men indstiller dem til at være mindre påtrængende.

 

Importer fotos fra din mobilne her

Hvilke metoder findes der til overførsel af fotos fra en mobiltelefon til en pc? I den perfekte verden ville du bare skulle sætte din telefon til computeren for at overføre bil-leder. Det fungerer i nogle tilfælde, men ikke i alle, så her en miniguide (med flere metoder) til, hvordan du vælger den bedste, gratis fremgangsmåde.

1. Den trådløse løsning

Langt den enkleste måde er at installere appen OneDrive app på din telefon. Sørg for at indstille kameraets upload-muligheder i Indstillinger. Fotos vil automatisk uploade til mappen under OneDrive > Pictures > Camera Roll.

2. Brug iCloud Drive

Et alternativ for iPhone- og iPad-brugere er iCloud til Windows (https://support.apple.com/da-dk/HT204283). Markér ”Fotos”, og alle dine billeder overføres trådløst via nettet fra din Apple-enhed til din pc.

3. Via USB

Sæt din Windows- eller Android-telefon i pc’ens USB-port. Sørg for, at telefonens USB-forbindelse er indstillet til filoverførsel og ikke kun opladning. Åbn Stifinder, højreklik på enheden og vælg ”Importér billeder og videoer”.

4. Importer via Billeder

Appen Billeder søger automatisk på din telefon og importerer billeder, som den finder. Du kan også klikke på knappen ”Importér” og vælge din telefon for manuelt at bestemme, hvilke fotos der skal overføres.

 

Skal jeg have en Microsoft-konto til min pc?

Jeg blev anmodet om at logge ind på min Microsoft-konto under installationen af Windows 10. Gør jeg det, erstattes alle mine nuværende kontoindstillinger. Hvorfor skal jeg skrotte min gamle konto for en Microsoft-konto?

Tænk på din Microsoft-konto som den lim, der holder alle dine Windows-indstillinger, Store-indkøb og Microsoft-tjenester sammen. Ét login til det hele er en belejlig måde at bruge Windows 10 på i en tid, hvor meget af vores udstyr er forbundet.

Holder du dig til dine lokale kontooplysninger, fungerer Windows fint, men du vil hyppigt blive bedt om at angive dine kontooplysninger i andre dele af Windows-familien, fra login på OneDrive til når du downloader apps fra Microsoft Store.

Bruger du Windows på mere end én enhed (for eksempel telefon, tablet og stationære Windows-pc) og logger ind på hver eneste af dem med din Microsoft-konto, får du mulighed for at synkronisere bestemte indstillinger mellem dem (blandt andet din skrivebordsbaggrund), så brugen føles ens på tværs af alle platforme.

“Der 40 millioner sange tilgængelige i Microsofts egen musikbutik.”
- Og det er nemt at få musik og andre mediefiler på dine enheder.

Hvordan sender jeg bedst store filer?

Jeg vil sende 10 MB til en ven. Skal jeg så bare vedhæfte dem i en mail, eller findes der en bedre måde?

E-mails med store filer kan tilstoppe folks internetforbindelser, og nogle tjenester afviser vedhæftede filer over en vis størrelse. En bedre løsning er at uploade filen til en konto i skyen, for eksempel OneDrive, og derefter dele linket til filen i selve mailen.

Det betyder, at mailen ankommer hurtigt, og modtageren kan hente filen ved at klikke på linket, når man har lyst.

Bruger du OneDrive, kopierer du filen ind i din OneDrive-mappe i Stifinder. Højreklik på den og vælg ”Del et OneDrive link”. Linket til filen kopieres til din udklipsholder. Åbn e-mailen, og tryk på tasterne Ctrl og V for at indsætte linket i mailens tekstfelt.

Hvordan køber jeg nemt musik på min pc?

Findes der en anbefalet måde at købe og hente musik ned på min Windows 10-computer?

Nej, det gør dig ikke. Microsoft foretrækker, at du vælger selskabets egen musikbutik. Du kan få adgang til kataloget på 40 millioner numre på to måder: Købe et Grove Music Pass til 99 kroner om måneden for at få hele kataloget på lejebasis, eller køb et album eller enkelte numre.

Sidstnævnte leveres som DRM-frie MP3-filer, så du kan kopiere dem frit til andre enheder.

Ud over Windows-enheder findes der app-versioner til Apple og Android, og dine musikkøb vil automatisk blive synkroniseret.
Spotify og Apples iTunes er to oplagte alternativer, og der er en Windows 10-udgave til begge på henholdsvis spotify.com/dk og itunes.com/dk.

Musikindkøb gennem Store overføres automatisk til appen Groove Musik.

Hvordan tager jeg bedst backup?

Jeg har opgraderet til Windows 10, så hvordan forhindrer jeg fremover tab af arbejdsdokumenter og fotos, som jeg har taget på mine ferier?

Windows 10 har to indbyggede backup-værktøjer. Der er det traditionelle Windows backup-værktøj fra Windows 7, som kan bruges til at lave backups af dine data, samt tage et komplet systembillede af dit drev. Skriv ”sikkerhedskopi” i søgefeltet ved Start-menuen og vælg ”Sikkerheds-kopiering og gendannelse (Windows 7)”.

Hvis du har opgraderet fra Windows 8 og 8.1, vil du være glad for det andet værktøj, Filhistorik.

Vælg ”Indstillinger for Filhistorik” fra listen over søgeresultater. Følg derefter blot anvisningerne for at oprette et drev at sikkerhedskopiere til, og vælg derefter ”Flere indstil-linger” for at finjustere.

Bliver det nødvendigt at gendanne data fra din Filhistorik-backup, skal du blot gå til den pågældende mappe i Stifinder. Vælg ”Filhistorik” under fanen ”Hjem” på båndet. Du kan gennemse de filer, som kan genoprettes, og du kan rulle tilbage til tidligere versioner.

Leder du efter en tidligere version, kan du gennemse filerne med en forhåndsvisning, før du gendanner nogen af dem.
En sidste mulighed er at bruge OneDrive til løbende at sikkerhedskopiere dine filer i skyen. Så længe det er Office-dokumenter, fylder de ikke så meget.

Brug Filhistorik til at genskabe dokumenter og andre filer, inklusive ældre versioner.

Hurtige svar

Hvordan udpakker jeg en fil?

Højreklik på den og vælg ”Udpak alle”, eller dobbelt-klik på den for at gennemse indholdet. Herfra kan du åbne de enkelte filer eller kopiere dem til en mappe på din pc.

Hvordan afspiller jeg dvd’er?

Hent og installér VLC medieafspiller fra www.video-lan.org/vlc. Når du lægger dvd’en i drevet, bliver du bedt om at afspille den i VLC media Player. Ellers kan du åbne VLC og vælge Medier > Åbn disk. VLC bør kunne håndtere alle diske, også fra andre regioner.

 

Hvordan får jeg mine browser-indstillinger ind i Edge?

Jeg vil gerne bruge browseren Edge, Microsofts afløser for Internet Explorer, men hvordan får jeg bogmærker og andre indstillinger ind i Edge?

På nuværende tidspunkt kan du kun importere bogmærker fra en anden browser. Klik på knappen Hub (de tre streger) i Edge, derefter ikonet med en stjerne (Favoritter). Klik på ”Indstillinger” og kryds af ud for den eller de browsere, du vil importere fra. Edge kan importere direkte fra Internet Explorer, Chrome og Firefox. Klik på ”Importer”.

Vil du importere fra en anden browser, for eksempel Opera, skal du importere dine bogmærker i Internet Explorer først og hente dem derfra.

Opera har ikke en indbygget funktion til eksport af bogmærker, så åbn menuen i venstre side og vælg ”Udvidelser > Hent flere udvidelser”.

Søg efter ”Bookmarks Import & Export” og installer denne udvidelse. Klik på udvidelsens ikon i øverste højre hjørne i adresselinjen og klik på knappen Export” for at gemme dine bogmærker.Dernæst skal du skrive ”IE” i søgefeltet ved Startmenuen.

Klik på ”Internet Explorer” i listen over søgeresultater. Klik på stjernen og derefter på pilen ved siden af knappen ”Føj til Favoritter” og vælg ”Importér og eksportér ...” Vælg ”Importér fra en fil” og sæt kryds ved Favoritter. Klik på ”Næste” og derefter på ”Gennemse” for at finde den relevante bogmærkefil. Klik på ”Åbn” og derefter ”Næste”. Vælg, hvor favoritterne skal placeres og klik på ”Importer” og til sidst ”Udfør”.

Er Systembeskyttelse ikke slået til, er din pc ikke beskyttet mod bestemte ændringer.

 

Hurtige svar

1. Hvordan verificerer jeg en digital signatur i et program?

Højreklik på den downloa-dede programfil og vælg ”Egenskaber”. Skift til fanen ”Digitale signaturer” for at se underskriveren. Brug et værktøj som HashMyFiles (www.nirsoft.net/utils/hash_my_fi les.html) til at sammenholde programmets hashkoder (MD5 og SHA1) med dem, der er anført på programmets hjemmeside for at bekræfte, at det er ægte.

2. Hvor blev den fil af,som jeg lige har downloadet?

De fleste browsere, her-under Microsofts Edge og Googles Chrome, downloader filer til mappen “Overførsler”, som du finder under “Denne pc”. Justér dine browserindstillinger, hvis du vil bruge en anden placering.

Har jeg brug for anti-malware?

Har Windows 10 antivirus-software installeret, og hvis ja, behøver jeg så noget andet software?

Windows 10 er ”født” med Windows Defender, men det giver kun basal beskyttelse mod malware. Vi anbefaler et tredjepartsværktøj. Er det småt med pengene, så prøv Panda Free Antivirus (www.pandasecurity.com).

Betalte løsninger fra Norton, Eset og Kaspersky har flere slags beskyttelse, herunder proaktive værktøjer, der automatisk scanner downloadede filer og overvåger dem for adfærd, der kunne indikere malware.

Vi anbefaler også, at du tilføjer et ekstra lag af sikkerhed til din pc for at blokere adware og minimere risikoen for infektion. Installer og kør regelmæssige scanninger med det gratis Malwarebytes Anti-Malware (www.malwarebytes.org), få ekstra beskyttelse mod potentielt uønsket software med Unchecky (www.unchecky.com) og installer Web of Trust (www.mywot.com), et plugin, som advarer mod usikre websteder.

Hvor er systemgendannelse?

Jeg har læst, at Windows 10 deaktiverer System-gendannelse, men at det stadig er til stede. Hvordan slår jeg det til?

Systemgendannelse slås fra, når du opgraderer til Windows 10, og igen, når du installerer Anniversary Edition-opdateringen. Slå den til ved at trykke på tasterne Win+X for at åbne menuen Hurtig adgang.

Vælg System > Systembeskyttelse. Gennemse listen over tilgængelige drev for at finde at finde systemdrevet (typisk C). Klik på ”Konfigurer…”, der-efter ”Slå systembeskyttelse til”.

Brug skyderen til at afsætte plads. Vi foreslår ikke mere end 10 procent eller 5 GB, hvis denne er større. Klik på ”OK” og derefter ”Anvend”.
Afslut ved at klikke på ”Opret…” for at oprette dit første gendannelses-punkt.

Hvor er mine mails?

I appen Mail forsvinder mine mails efter en måned. Hvor er de?

Mail henter post fra den seneste måned fra din Live.com-mailkonto. Men bare rolig. Alle dine mails er der stadig. Gå ind via https://mail.live.com i din browser.

Hvis det er ubelejligt, ændrer du indstillingen i Mail, så hele din postkasse synkroniseres. Klik på “Indstillinger”, vælg ”Administrer konti”, klik på din konto og derefter ”Skift indstillinger for synkronisering af postkasse”.
Vælg ”et hvilket som helst tids-punkt” i rullemenuen under ”Download mail fra”.

Nu hentes alle de ude-stående mails.

Dine mails er ikke forsvundet i appen Mail. Du skal bare ændre lidt i indstillingerne for at hente dem ind på en Live-konto.

Slip af med browserpirater

Jeg har uden at ville det fået installeret en værktøjslinje til min browser, som har overtaget både min startside og min søgemaski-ne. Hvordan slipper jeg af med den?

Ikke alle browser-kaprere er ondsindede, og nogle af dem er nemme at fjerne. Andre er lidt vanskeligere. Så prøv disse forslag for at se, hvad der hjælper.

1. Fjern uønskede elementer

Åbn Start > Indstillinger > System > Apps og funktioner. Se efter et installationsprogram knyttet til den uønskede værktøjslinje og fjern det. Eller tjek din browsers tilføjelsesprogrammer og udvidelser, og prøv at afinstallere derfra.

2. Fortryd ændringer

Skifter din startside og søgemaskine ikke automatisk, så tjek dine browserindstillinger under de relevante afsnit, hvor du manuelt kan ændre dem. Virker det ikke, så prøv at nulstille din browser til standardindstillingerne.

3. Tjek med sikkerhedssoftware

Kan du ikke slippe af med værktøjslinjen, så kør en fuld scanning med din sikkerhedssoftware. Mange infektioner kan fjernes på den måde. Vær forberedt på at nulstille startsiden og søgeindstillinger, når du er færdig.

4. Brug et malware-værktøj

Hvis alt fejler, så prøv et værktøj som Malwarebytes Anti-Malware (malwarebytes.com) eller Norton Power Eraser (https://security.symantec.com/nbrt/npe.aspx), som fjerner malware, der er sluppet uden om dit antivirusprogram.

Hvordan får jeg adgang til mine data på OneDrive på en mobil?

Jeg har installeret OneDrive på min pc og kan nu synkronisere data mellem den og min bærbare computer. Hvad er den bedste måde at få adgang til mine OneDrive-data på via min mobil og tablet?

Du kan gennemse dit OneDrive-lager direkte fra din mobiltelefons webbrowser. Men det er ikke en optimal brugerflade.

Heldigvis har Microsoft en gratis apptil Android, iPhone/iPad og Windows. Søg på Google Play eller App Store for OneDrive og log på din Microsoft-konto. Du kan gennemse dine filer og uploade billeder, video og andre filer fra din telefon til din OneDrive-konto.

Hvordan tilføjes noget til Start-menuen?

Hvordan kan jeg tilpasse Startmenuen, så indholdet passer til min smag?

Den højre side af Start-menuen er der, hvor du kan fastgøre genveje i form af felter. Denne del er designet specielt til apps, du installerer via Windows Store, men virker også med almindelige programmer. Du kan fastgøre genveje fra Start og Stifinder.

Højre-klik på det pågældende program og vælg ”Fastgør til Start”. Genveje er organiseret i grupper, hvor du kan trække og slippe i felterne i den rækkefølge, du ønsker. Klik på ”=”-knappen i toppen af en gruppe for at omdøbe den.

Højreklik på et felt for at ændre størrelsen (gøre det lille eller bredt), slå dynamiske felter til eller fra og fastgør en genvej til Proceslinjen eller fjern den fra Startmenuen.

Dine mails er ikke forsvundet i appen Mail. Du skal bare ændre lidt i indstillingerne for at hente dem ind på en Live-konto.

Hvordan ordner jeg opstarts-problemer?

Jeg kan ikke få Windows til at starte ordentligt. Hvad kan jeg gøre for enten at reparere problemet eller geninstalle-re Windows?

Vi antager, at du når til ind-læsning af Windows, og at systemet her fryser og viser en fejlmeddelelse eller genstarter.

Prøv først med et Windows-genoprettelses-drev, som oprettes i selve Windows eller på en anden pc. Skriv ”genopret” i søgefeltet, og vælg ”Opret et genoprettelsesdrev”. Lad feltet ved ”Sikkerhedskopiér filer til genoprettelsesdrevet” være afkrydset, hvis du ønsker at kunne geninstallere Windows fra drevet. Det skal være på mindst 8 GB.

Når du er færdig, skal du starte fra dette drev for at reparere eller geninstallere Windows. Kig efter muligheder for at reparere opstartsproblemer. Måske vil de automatiske værktøjer gøre arbejdet.

Hvis ikke, og du har en nyere ”image”-backup af dit drev, så overvej at bruge den. Har du sikkerhedskopieret med Macrium Reflect Free (macrium.com/reflectfree.aspx), så brug dens bootbare genoprettelsesdisk i stedet for at gendanne Windows. 

Reparer Windows: Opret et genoprettelsesdrev på en USB-dongle til den situation, hvor Windows ikke vil starte ordentligt.