En af de bedste ting ved open source-softwareudvikling er, at alle, der har lyst og et minimum af talent, kan prøve. Man behøver ikke kostbar software, man behøver ikke udviklerakkreditering, og man behøver ikke holde planlægningsmøder.

Med Linux er kodningen lige så nem som at installere et udviklingsmiljø og fyre op under en tekstbehandler – forudsat at man kan programmere, naturligvis.

Selve Linux er resultatet af dette anarki, men der er tusinder af andre applikationer, som er vokset frem fra lignende baggrunde. Nogle kan ikke konkurrere med den kvalitet og stabilitet, man finder hos de kommercielle versioner, men der er mange, der kan – og resultatet er, at der er stor efterspørgsel efter den bedste open source-software på ikke-åbne platforme.

Audacity, GIMP, Inkscape, Pidgin. Scribus, Ardour og talrige andre applikationer har alle været gennem porteringsprocessen for at overføre nogle af deres fortræffeligheder til Windows. Men tidligere i år skete der noget langt mere ambitiøst: En stor bid af KDE blev porteret.

KDE er et af de to mest brugte Linux-miljøer, og den omfatter desktop-widgets, en instant messenger-klient, multipaned fil- og webbrowsing, musikafspilleren Amarok og fotomanageren Digikam – noget af det bedste, man kan få inden for open source.

KDE har akkumuleret en enorm brugerbase, og i det seneste halvandet år er den gået fra version 3.5 til version 4.2. Det toolkit, der altid har leveret det meste af funktionaliteten bag KDE, hedder Qt, en kommerciel suite af biblioteker og API’er, der bygger på både open sourcelicenser og mærkevarelicenser.

Fjerdegenerations KDE-applikationer bruger fjerdegenerations QT, og en del af den opgradering omfatter et ønske om kompatibilitet på tværs af platforme. Selv om Qt i nogen tid primært har fungeret på tværs af platforme, kræver det stadig en anselig indsats at lave porterbare KDE-applikationer ud fra den ældre kodebase. Det er grunden til, at overgangen til fuld porterbarhed har varet så længe, og til, at den lancering af KDE, der fandt sted i februar, er så markant.

Kom i gang

1 Når man har hentet KDE-installationsprogrammet og startet det, kan man enten installere fra online-pakkelagre eller bruge pakker i en lokal mappe. Man kan også downloade pakkerne uden at installere dem. Det er praktisk, hvis man skal installere KDE på flere maskiner.

Downloadplaceringen for disse filer er en af valgmulighederne i konfigurationspanelet. Når man har klikket på ”Next”, bliver man bedt om installationsmappen til KDE. Man kan roligt holde sig til standardvalget ”Program Files\KDE”.

Den næste side spørger, om man ønsker en End User-installation eller en Package Manager-installation. Den første mulighed er den enkleste, for den henvender sig til folk, der blot vil bruge KDE-desktoppen. Man bør kun vælge Package Manager, hvis man har tænkt sig at lave sine egne pakker til Windows-projektet.

Installationsproceduren kan også oprette en GCC-baseret værktøjskæde til kompilering af ens egen software; man kan vælge mellem de to understøttede kompileringstilstande nederst i skærmbilledet. Det bør man kun prøve, hvis man er en kompetent C++-programmør og har forstand på KDE/Qt-API’erne.

Når det gælder End User-installationen, skal man vælge en downloadsti (hvor pakkerne bliver midlertidigt lagret på den lokale harddisk). Spring Internet Settings-side over, medmindre din forbindelse er usædvanlig. Nu skal du vælge en downloadserver så tæt på din geografiske placering som muligt.

Når man klikker på ”Next”, bliver pakkelisten hentet fra den server. Hvis det er lykkedes, kan man se en liste over de KDE-pakker, man kan installere. Vi anbefaler, at man vælger enten ”Stable latest” eller ”Stable 4.2.1”, der i skrivende stund er den seneste pakke.

Installering af KDE

2 Når man klikker ”Next”, bør vinduet blive fyldt op med masser af pakkenavne. Det er de forskellige komponenter af KDE-desktoppen. Den nemmeste installation opnår man ved simpelthen at klikke på boksen ”Select all”.

På trods af navnet installerer denne funktion ikke alt. Den omfatter for eksempel ikke stave- og oversættelsespakker, der ikke er engelske. Hvis man ønsker understøttelse af et andet sprog, skal man tilføje både stavekontrol- og sprogpakkerne manuelt.

Klik ”Next” et par gange til, så går downloadprocessen i gang. Den tid, det tager, afhænger naturligvis af ens internetforbindelse. Hvis man har valgt en komplet installation, er der omkring 130 filer, der i alt fylder cirka 270MB.

Efter at downloadprocessen er slut, bliver hver pakke automatisk installeret på systemet, før et script konfigurerer variabler og tilføjer alle pakkerne til Windows’ Startmenu. Her bør man kunne finde de friske applikationer i ens nye KDE-desktop, efter at installationen er færdig.

Hvis du ikke har brugt KDE før, er det en god ide at bruge lidt tid på at lære nogle af de ting, som den gør anderledes. Der medfølger en fremragende hjælpefil, selv om den er lidt forældet i forhold til den aktuelle version.

Men før du for alvor dykker ned i KDE-applikationernes menageri, er det klogt at konfigurere KDE-brugerfladen, så den ser bedre ud på Windows. Det er for eksempel et lille problem i oversættelsen mellem KDE’s widgets og dem, som Windows bruger.

Standardskrifttypen ser også lidt akavet ud i sammenligning med andre Windows-applikationer. Heldigvis er det nemt at ændre begge dele. I andet afsnit, som du kan læse her på siden i næste uge kigger vi på, hvordan du konfigurerer KDE.

Sådan skal du gøre…

Gå over til open source

Linux-desktoppen har ikke altid kommercielle applikationer til ethvert formål. Derfor kan man ofte finde open source-alternativer til de applikationer, man er vant til at bruge – og betale for – på sin Windowsmaskine. Det er imidlertid ikke altid indlysende, at mange af disse applikationer er blevet uafhængigt porteret til Windowsplatformen.

Desktoppublishing (dtp) er et område, hvor man kan spare mange penge, hvis man ikke er for krævende. For eksempel er Inkscape en fantastisk applikation til at lave vektorkunst, som man siden kan importere som SVG-fil eller pdf-fil i Scribus, der er et dtp-kraftværk.

Der findes mange glimrende open source-projekter med aktive Windows-porte, som man kan prøve.

GIMP og Krita kan bruges til redigering af bitmap-billeder, og hvis man installerer Sun PFD Import Extension, kan OpenOffice.org 3 bruges til at redigere pdf-filer.

Hvis man er udvikler, og man vil oprette sin egen software på tværs af platforme, er KDE ikke det eneste multiplatform-APUI, der begyndte på Linux og Unix. Man kan for eksempel prøve Nokias Qt, og der er talrige andre platforme, herunder GTK+ og wxWidgets.