Før vi går i gang, begynder vi med lidt børnelærdom om Linux-desktops. Hvis du er vant til Windows eller OS X, vil det overraske dig at erfare, at Linux-brugere har noget at vælge imellem. Vi taler om noget, der er vigtigere end at ændre tema, skrifttyper, palet eller widgets.

Ens Linux-desktop har indflydelse på, hvordan almindelige opgaver bliver løst, på graden af applikationsintegration og på miljøets reaktion på input. De mest udbredte desktops er Gnome og KDE, og de repræsenterer to sider af samme sag.

På den ene side er der Gnome. Den står for strømlinet enkelhed, hvor desktoppens opgave er at vække så lidt opmærksomhed som muligt. Groft sagt minder den mere om OS X end om Windows.

KDE derimod er stuvende fuld af funktioner. Næsten hvert eneste vindue har en række konfigurationsmuligheder, og brugeren kan ændre næs-ten hver eneste del af desktoppen, fra placeringen af vin- duesknapperne til de flimrende dekorationer og den funktion, der skifter roterende virtuel desktop.

En KDE’s mest radikale nye funktioner er noget, som også Gnome-brugere kunne nyde godt af. Det gælder også dem, der glæder sig til de muligheder, som Windows 8 kommer til at rumme. Det er KDE’s bud på, hvordan man styrer det, man laver.

’Activities’ betyder hos KDE selvstændige indstillinger til desktoppen, der er skræddersyede til en specifik opgave. Du ønsker dig måske et produktionsmiljø til programmering.

Så kan du bruge KDE’s ’Activities’ til at åbne applikationer på visse bestemte, dynge baggrunden til med de widgets og værktøjer, du bedst kan lide, og placere dine desktopmenuer og ikoner på de steder, hvor de ligger bedst for dig.

Så kan du fjerne distraherende sager fra din desktop (for eksempel IRC, Twitter og im- klienter), som kan være i vejen, når man arbejder med koder. Når du på et tidspunkt har 20 minutter tilovers, kan du skifte til en mere generel activity og få din desktop gendannet.

1. Kom i gang

KDE’s activity-funktioner har rodet rundt på desktoppen i et par år. Men hvis du har fulgt med i dramaet om KDE’s lanceringer i den periode, vil du vide, at mange af dens funktioner først for nylig er blevet anvendelige. Det skyldes, at KDE-udviklerne var lidt ambitiøse i deres planer for den nuværende desktopgeneration, og det har taget nogen tid, før koden indhentede deres ideer.

Derfor skal du i det mindste have fat i KDE 4.6. I skrivende stund er den seneste version KDE 4.6.1. Du kan finde dem på den nyeste Kubuntu-version (11.04, der kom i slutningen af april), i PPA-arkivet, når det gælder en ældre Kubuntu-version, eller sammen med en anden KDE-centreret Linux-distribution såsom OpenSUSE 11.4.

Både Kubuntu og OpenSUSE kan bruges som live-cd, hvis du vil eksperimentere uden at foretage en installation. Af hensyn til brugervenligheden har vi satset på en Kubuntu 11.04-live-cd, men KDE virker ens, uanset hvilken distribution du foretrækker.

1.

Hvis det er første gang, du bruger KDE, bør der ikke være nogen overraskelser. Der er en startmenu nederst til venstre på skærmen, en jobliste og en applet-viewer i bunden og et lille ikon til at tilføje desktopwidgets foroven til højre.

En forskel på KDE og andre desktops er, at der skelnes mellem filstyring og symbolske links i baggrunden. Som standard viser kun vinduet ’Desktop folder’ i baggrunden, hvad der er i filsystemets ’Desktop’-mappe.

Resten af pladsen er beregnet til at huse widgets og links til applikationer, som du trækker frem fra startmenuen. Det system, der håndterer denne funktion, hedder ’Plasma’, og det er også det, der styrer desktop-activities.

2. Opret en activity

Man opretter activities ved at klikke på den plasma-widget, der er i skærmens øverste højre hjørne. I den menu, der kommer frem, skal du klikke på ’Activities’. Nu kommer der en ikonbjælke over det nederste panel (den samme som den, vi brugte til at tilføje widgets, hvis du allerede har prøvet det).

Du vil se, at der allerede er oprettet en activity. Når du skal oprette en til, skal du klikke på knappen ’Create Activity’. I lidt ældre udgaver af KDE får du ikke andre muligheder – der bliver oprettet en activity, og så kan du skræddersy den, som du vil.

Med KDE 4.6.1 giver en lille undermenu dig valget mellem nogle få activity-skabeloner, og de kan spare tid, når du skal oprette en activity til en almindelig opgave. Hvis du for eksempel vælger ’Photos’, viser desktoppen links til KDE’s applikationer til fotostyring, og af en eller anden grund følger der et ur med.

’Search and Launch’ omdanner desktoppen til en tablet/netbook-optimeret brugerflade med fokus på at få applikationerne til at køre hurtigt, og ’Newspaper layout’ rydder desktoppen for distraherende elementer.

2.

Uanset hvad du vælger, bliver den nye activity aktiveret, og desktoppen bliver opdateret. Omfanget af disse ændringer definerer, hvad KDE’s ’Activities’ er i stand til.

En activity kan have sin egen baggrund, sine egne widgets, et udvalg af applikationer og links til filer i baggrunden. Du kan derimod ikke ændre desktoptema og indstillinger af effekter, for de er fælles for hele KDE-desktoppen.

Bortset fra det kan du frit konfigurere enhver activity til den rolle, du ønsker. Foruden skabelonerne er der mulighed for at oprette activities til at spille spil, bruge webbrowser og til en smule arbejde. Det er en skam, at man ikke også kan slå internetforbindelsen til disse activities fra. Læs videre i næste nummer af Alt om DATA.

Gnome 3.0

KDE’s vej til dette stade har været veldokumenteret og smertelig. Det har taget mange år for holdet at skabe en desktop, som mange mennesker nu finder anvendelig og effektiv. I mellemtiden er den anden populære Linux-desktop, Gnome, stille og roligt blevet stærkere og stærkere.

Men alt det ændrer sig, fordi Gnome 3.0 er næsten klar til lancering, og der bliver tale om meget mere end en sober opdatering af det, som alle har vænnet dig til. Efter at have leget med tanken om ’Activities’ valgte udviklerne til sidst at erstatte standard-desktoppen med noget, de kalder ’Gnome Shell’.

Gnome Shell bliver den nye grænseflade til den kommende Gnome-desktop.

Det er en komplet brugerflade, der også kan bruges til at styre kørende applikationer og til enkel filstyring. I modsætning til KDE er der meget få muligheder for, at brugeren kan konfigurere brugerfladen. I stedet bruger man fire eller flere virtuelle desktops til at rumme en kørende session, og med Gnome Shell kan man skifte mellem dem ved hjælp af brugerfladen.

Det er et stort skridt fremad for Gnome-holdet, og det er for tidligt at sige, om det vil lykkes for dem. Mange mennesker vil bede om at få deres gamle Gnome-desktops igen, men den kan man ikke engang finde i den seneste Ubuntu. Canonical har nemlig vovet et øje og har skabt sin egen nye shell. Den hedder Unity.