Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kingston HyperX 3K 480 GB

Fra en svunden tid.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tempora mutantur, nos et mutamur in illis. Eller med andre ord: Følg dog med tiden, fister! Tingene ændrer sig hurtigt på ssd-markedet, og drev som Kingstons aldrende HyperX 3K sakker agterud.

Det er ikke kun dårligt nyt. Begrebet ‘3K’ i Kingstons varemærke hentyder til det antal P/E-cyklusser (program/erase), som hukommelsescellerne understøtter. Ved lanceringen var 3.000 P/E ikke imponerende. Men i takt med at hukommelsescellerne er skrumpet ind, har deres udholdenhed gjort det samme. I dag er den 3K-specifikation, som HyperX’ 25 nm Intel NAND-hukommelse leverer, ikke så ringe. Der findes drev med blot 1,5 K og 1 K P/E-cyklusser på markedet.

Dårlige testresultater og forældet teknologi gør HyperX til det værste af de testede ssd’er.

Bortset fra det har tiden ikke været nådig ved HyperX. Det bygger på det SandForce SF-2281controllerchipsæt, som engang herskede på markedet, men som nu er næsten uddødt. 2281 virker nu sært i dette 480 GB-drev og leverer faktisk værre ydelse end 120 GB- og 240 GB-udgaverne af HyperX 3K. Det gælder for både 4K-vilkårlig adgang og sekventiel gennemstrømning. Mindre drev halter som regel bagefter.

Hvad angår den afprøvede ydelse, ser 3K ikke for godt ud. Den traditionelle ukomprimerbare databegrænsning, som SandForce-controllere har lidt under, toner frem og sikrer den langsomste sekventielle båndbredde blandt alle disse ssd’er i AS SSD-benchmarken. De 263 MB/s for sekventiel ukomprimerbar skrivninger er et meget uskønt tal. 4K-vilkårlig er heller ikke forrygende: 20 MB/s for 4K-vilkårlig skrivning er lidt mere end en fjerdedel af, hvad vi i dag forventer.

Så er der konsistens over tid med tung belastning. Det er bestemt konsistent, men desværre er det konsistent lavt. Alt i alt er det et ret utiltrækkende ssd. Det er ingen katastrofe. Det er blot faldet af i svinget.