Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kameraer er blevet meget populære, og Panasonic følger med og sender i øjeblikket rigtigt mange nye kameraer på markedet. Alt om DATA har testet deres nye Lumix ZX3, der udover at være småt, også er meget avanceret.
Faktisk så avanceret at vi her på redaktionen begyndte at spekulere på, om disse små kameraer er ved at blive så avancerede, at netop det, der skulle gøre dem lette at bruge, faktisk gør dem alt for komplicerede til, at brugerne rent faktisk får noget ud af dem.
Masser af zoom
ZX3 er såvel et almindeligt kamera som et hd-videokamera, der optager i avchd. På kameradelen er ZX3 udstyret med 10 gange optisk zoom, som Panasonic har døbt »Intelligent zoom«, mens der er 8 gange optisk zoom på videodelen. Begge dele er ret pænt, og her skal Panasonic klart have ros.
Som med alle kompaktkameraer i dag, har ZX3 ikke nogen søger – du bruger den lille lcd-monitor (kun 2,7") både til at se, hvad du tager billeder af og til at indstille kameraet.
Når du pakker kameraet ud og har opladt det, vil du med det samme kunne tage billeder, for selvom kameraet har plads til et sd-kort, er der en lille indbygget hukommelse på 40MB, Men regn ikke med, at du kan bruge det på ferien uden et ekstra sd-kort, for det er ganske få billeder, der kan ligge på 40MB. I bedste opløsning er vi helt nede på otte billeder.
ZX3 har ganske få indstillinger på den velkendte drejeknap for oven. Dels en IA (Intelligent Auto), en med såkaldt normalt billede, to hvor du selv kan definere scenevalg, en hvor du går direkte ned og vælger scenefunktion og en udklipsholder.
Jeg gik med det samme i gang med at kigge nærmere på IA-funktionen, og da vejret var fortrinligt, gik jeg udenfor for at tage billeder af hus, have, kæreste og hund. Efter at have skudt lidt billeder til højre og venstre (og undret mig såre over, at blitzen insisterede på at være en del af aktiviteten), var det tid til at kigge på mesterværkerne.
Skuffelsen stod malet i ansigtet på mig. Billederne var for mørke, der var konsekvent røde øjne på motiverne, og selvom fokus var perfekt, var det ikke nok til at udgøre gode billeder.
Indstillinger i massevis
Nu gik vi så i gang med at se på, hvad kameraet ellers kunne byde på, og naturligvis startede vi med at rende en tur ned i menuen til indstillinger. Her blev vi næsten overvældede.
Hvis drejeknappen står på en af de scener, du selv kan definere, så får du, udover kameraets almindelige indstillinger, også de scenefunktioner, som kameraet har, smidt lige op i ansigtet. Det er som sådan smart nok, men det virker utrolig overvældende med de mange menupunkter, du bliver præsenteret for.
Det næste, der bliver overvældende, er antallet af scenefunktioner, der findes i kameraet. Faktisk så er der så mange, at når du er nået til enden af listen, så har du glemt de første og må starte forfra igen.
Hvad er, for eksempel, forskellen på scenen »portræt« og »udglat hud«?, og når du skal fotografere vovsen, skal du så vælge »kæledyr« eller »sport«, fordi kræet fræser rundt på græsplanen, som en anden 100 meters løber.
Men heldigvis er der så muligheden for at programmere to af menuerne på drejeknappen. Hvis du altid bruger »landskab« og »portræt«, så lægger du de scenefunktioner ind på knapperne, og så indstiller du lynhurtigt dit kamera.
På falderebet
Her til sidst skal vi lige sige, at ZX3 er et dejlig kompakt kamera, når du først vænner dig til de mange indstillingsmuligheder og har lavet dine egne grundindstillinger.
Det fungerer lynhurtigt, det tager billedet med det samme, du trykker på knappen, og hvis du holder dig væk fra IA-indstillingen, bliver billederne faktisk rigtig gode.
Specielt var vi meget imponerede over »sports«-indstillingen. Selv når hunden lavede sine berømte spring på plænen, formåede kameraet at fange et godt billede af ham.