Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Juleaften slog sms-rekord

Med hele 62 millioner beskeder nåede sms-trafikken nye højder denne jul

Af Rasmus Elm Rasmussen

Hilsner med "god jul" og "tak for gaverne" tikkede flittigt rundt mellem danskernes mobiler i juledøgnet. Alt i alt blev det til 62 millioner beskeder. Det skriver online magasinet Mobilsiden.dk, der har opgjort juletallene fra Telia, Telenor og TDC.

Antallet skal ses i forhold til 43 millioner i 2008 - hvilket svarer til en stigning på godt 44 procent. I forhold til en almindelig torsdag var SMS-forbruget juleaften hos Telenor 45 procent højere. TDC melder om 15 procent mere mens Telias kunder lå 20 procent over niveauet for en normal torsdag.

Tallene er målt fra den 24. december 2009 kl. 6 til 25. december 2009 kl. 6. I Telias netværk toppede juleaften klokken 23 med 300 SMS'er pr. sekund.

Som de tidligere år afslører tallene også i år, at danskerne holder fast i traditionerne juleaften, og gør alt på samme tid. "Vi kan se hvordan mobilen bliver brugt til at få styr på planerne og ønske glædelig jul i løbet af dagen. Her er forbruget højt. Til gengæld helliger danskerne sig familien, middagen og gaverne fra klokken 18 til 21. Herefter stiger forbruget igen markant", siger Peter Krogsgaard, salgs- og marketingsdirektør i Telia.

Kilde: Mobilsiden.dk

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR