Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

JBL Charge

Denne lille højttaler kan ikke blot afspiller musik trådløst men også oplade din mobil når du er langt fra civilisationen takket et superkraftigt batteri.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

JBL Charge ligner umiddelbart den helt ideelle højttaler til forårets og sommerens fritidsliv – picnic i parken, afslapning på stranden eller lejrhygge på de danske festivaler.

Ud over et kompakt og transportabelt design samt trådløs Bluetooth-forbindelse til mobil, tablets og MP3-afspillere udmærker JBL Charge sig ved at have så kraftigt et indbygget batteri, at den ikke blot kan holde musikken kørende 12 timer på en opladning, men også oplade din mobil eller andre gadgets, selvom højttaleren ikke er sluttet i stikkontakten.

Det er ret genialt, da den således fungerer som en transportabel oplader, der kan holde liv i mobilen, når du er langt fra civilisationen. Opladningen sker hurtigt og helt uden problemer.

En Sony Xperia Z sugede dog cirka to tredjedel af batteriet, så mere end halvanden eller maks. to opladninger skal man ikke forvente af den – slet ikke hvis der også skal være lidt batteri-levetid tilovers til musikken.

Lyden er bestemt ikke ringe af en højttaler i denne størrelse, men konstruktionen er lidt besynderlig, da diskant og mellemtone kommer ud af fronten, mens basporten er placeret i den ene side.

Det gør at den optimale lyd opnås ved at sidde skråt for den eller ved at placere den lodret, som det også er muligt, men så kan man ikke lade mobilen samtidig.

Det ændrer dog ikke på, at JBL Charge lige nu er øverst på listen over de højttalere vi helst vil tage med på festival til sommer.