Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

It-medarbejderen er den største trussel

Virksomheder tiltro til egen evne til at modstå it-sikkerhedstrusler. Og man mener, at it-medarbejderen er det største problem!

Af Peter Hyldahl

Det viser en undersøgelse, lavet af Symantec og IT-Universitetet i København. Undersøgelsen, der er baseret på besvarelser fra 1.025 ledere og it-professionelle verden over, viser, at virksomheder mangler tiltro til, at de kan agere i det aktuelle it-trusselsbillede, respondere hurtigt på nye trusler og konstant være det nødvendige skridt foran de it-kriminelle.

Det er der flere årsager til: 39 procent mener, at deres it-sikkerhedsmedarbejdere mangler den nødvendige erfaring. 66 procent vurderer, at deres it-medarbejdere er mindre end effektive. 45 procent siger, at tidsmangel er en afgørende faktor for, hvorfor deres it-medarbejdere ikke kan respondere på trusler. 43 procent virksomheder er i nogen grad eller meget underbemandet, hvad angår it-medarbejdere. 46 procent oplever udfordringer med rekruttering. 42 procent siger, at fastholdelse af it-medarbejderen er det største problem.

»Ingen virksomhed ønsker at se fortrolige oplysninger blotlagt for offentlighedens skue. Men faktum er, at virksomhederne bliver mere og mere sårbare. Især inden for de seneste år er trusselsbilledet ændret betydeligt. Hackerne går i dag målrettet efter information, og deres angrebsmetoder bliver mere og mere sofistikerede. Det stiller krav til øget opmærksomhed på it-sikkerhed og ikke mindst til medarbejdernes kompetencer,« siger Jan Skelbæk, country manager Denmark, Nordic & Baltic i Symantec.

En ”varm kartoffel”

»It-sikkerhed er et meget hot emne i dag, og der efterspørges uddannelse på området fra mange sider,« forklarer Kasper Østerbye, der er studieleder på IT-Universitetet i København. »På vores fuldtidsstudier indgår undervisning i it-sikkerhed som et element af andre kurser, for eksempel softwarearkitektur, men vi har ikke enkeltkurser på området endnu.

Dog er det så aktuelt et emne, at vi seriøst overvejer, at der skal gøres plads til det som fag på IT-Universitetet i København. Ansvaret for optimal efteruddannelse af Danmarks it-sikkerhedsmedarbejdere har hidtil ligget hos virksomhederne.

Hvis IT-Universitetet tager det under sine vinger i fremtiden, betyder det ikke, at efteruddannelse i virksomhederne skal stoppe. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og. Vi må alle tage ansvar for, at Danmark er klædt på til at håndtere det aktuelle trusselsbillede,« siger Kasper Østerbye.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR