Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Internettet tredobles i 2017

Fra 2012 til 2017 vil den globale ip-trafik stige tre gange i størrelse. Det er blandt andet det såkaldte The Internet of Everything-fænomen, der får internettet til at boome, viser den seneste udgave af Ciscos Visual Networking Index, der hvert år analyserer internettets udvikling.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er på vej ind i en ny æra: The Internet of Everything, hvor internettet i 2017 vil være tre gange så stort, og flere og flere ting vil være forbundne til internettet. Der vil være stadigt flere forbundne enheder, 4G-netværket vil vokse, der vil komme hurtigere bredbåndshastigheder og mere avancerede videoservices, hvilket sætter scenen for en ny forbundet verden. Det fremgår af den nye årlige udgave af Visual Networking Index, som it-virksomheden Cisco står bag.

”I løbet af de næste år kommer vi til at se en overgang til The Internet of Everything, hvor personer, processer, data og ting vil være forbundne til nettet. Det vil have stor betydning for væksten i den globale internet-trafik og særligt mobiltrafik. Flere netforbindelser, specifikt fra produktionsselskaber, automatiseringsindustrien, forbundne byer osv. vil medføre mere internettrafik mellem nye enheder og netværket,” siger Henrik Stær, teknisk chef hos Cisco Danmark.

Cisco forudser, at den årlige trafik på internettet vil stige til 1,4 zettabytes i 2017, hvilket svarer til næsten en milliard downloadede dvd’er per dag i et år.

Ip-trafikken vil i højere grad stamme fra ikke-pc’er

Næsten halvdelen (49 pct.) af den totale ip-trafik vil i 2017 stamme fra ikke-pc’er som fx smart tv, 3D-printere, tablet pc’er og smartphones. Til sammenligning var trafikken fra ikke-pc’er 26 pct. i 2012.

”VNI-undersøgelsen viser, at det stigende antal nye enheder – som fx tablets og smartphones – i høj grad transformerer, hvordan forbrugere og virksomheder bruger internettet og ip-netværk. Det betyder samtidig, at wi-fi og mobile enheder i 2017 står for ca. to tredjedele af den samlede internettrafik i 2017,” siger Henrik Stær.

Af undersøgelsen fremgår det også, at internettrafik, der stammer fra pc’er, vil vokse med 14 pct. årligt, mens andre enheder vil have endnu højere vækstrater – tablets (104 pct.), M2M (maskine til maskine) (82 pct.), smartphones (79 pct.) og TV (24 pct.).

Halvdelen af verden vil være på internettet om 4 år

En større del af verdens befolkning vil have adgang til internettet i fremtiden. I 2017 vil 48 pct. af verdens befolkning være brugere af internettet. I 2012 var tallet 32 pct. I Vesteuropa vil der således ifølge undersøgelsen være 344 millioner internetbrugere i 2017.

Dertil forudsiger Cisco, at der i 2017 vil være mere end 19 milliarder netforbindelser, hvor der var 12 milliarder i 2012. Det svarer til 2,5 netforbindelse for hver person på jorden eller 5 netforbindelser for hver internetbruger i 2017.

Om VNI

Cisco har udviklet VNI med henblik på at måle udviklinger og trends i den globale ip-trafik. Analysen bygger på Ciscos analyser og prognoser for ip-trafik samt data fra uafhængige analytikere. Det er syvende år i træk, at Cisco gennemfører VNI. Fra Vesteuropa har følgende lande deltaget i undersøgelsen: Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien og Nordirland. Cisco vurderer, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere