Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Internet Explorer løber fra Firefox

Efter lang tids nedtur er Internet Explorer ved at komme til hægterne igen og øger sit forspring til konkurrenterne

Af Rasmus Elm Rasmussen

Man kunne ellers have formået, at det store browservalg, som fandt sted i foråret og lod alle Windows-brugere vælge hvilken browser de ville bruge, ville have flyttet en del brugere fra Microsofts egen Internet Explorer til konkurrenterne.

Det lader imidlertid til at brugerne er ganske godt tilfredse med den gamle kæmpe. Bortset fra en marginal nedgang under browservalget har Internet Explorer nemlig holdt skansen, og nu tyder det sågar på, at den er ved at stige i popularitet igen.

Gennem de seneste tre måneder er dens markedsandel nemlig vokset, mens konkurrenternes er faldet. I juli steg Internet Explorer således med 0,42 procent til en samlet andel på 60,74 procent, mens Firefox måtte tage et dyk på 0,9 procent, så den nu har en andel på 23,75.

Næsten lige så slemt stod det til for Google Chrome, som faldt 0,08 procent til en andel på 3,17 procent, mens Apples Safari klarede sig ud af måneden med en lille stigning på 0,24 procent, hvilket giver den en andel på 4,24 procent.

Taget dens forholdsvis sløve ydelse, mangel på HTML5 understøttelse og få udvidelsesmuligheder i betragtning er det overraskende, at Internet Explorer gør comeback på denne måde.

Det skal blive spændende at se, hvordan tingene udvikler sig, når både Microsoft kommer med Internet Explorer 9 og Mozilla færdiggør Firefox 4 til efteråret.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR