Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Internet Explorer 9 er den sikreste browser

Ny test af de mest anvendte browsere placerer Internet Explorer 9 på en suveræn førsteplads, hvad angår sikkerhed. Explorer er den bedste til at vurdere, om en given hjemmeside er befængt med skadelige programmer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Internet Explorer er den sikre vinder i den seneste test af browser-sikkerhed fra NSS Labs. Helt i top ligger den seneste version, Internet Explorer 9, som var i stand til at stoppe 92 procent af den ondsindede programkode, den blev udsat for, med sin url-baserede filtrering. Aktiveres også den applikations-baserede filtrering, når Explorer 9 op på en succesrate på hele 100 procent.

På andenpladsen kom Internet Explorer 8 med 90 procents succesfuld blokering, og først på den delte tredjeplads kommer andre browsere i spil. Safari 5, Chrome 10 og Firefox 4 var hver især i stand til at blokere for 13 procent af den uønskede programkode, mens Opera 11 kun opsnappede 5 procent.

Hjemmesidens ry og rygte centralt

Testen fokuserer primært på browserens evne til at vurdere en hjemmeside på baggrund af dens ry på nettet, herunder eksempelvis hvor længe siden har eksisteret, om den tidligere har været forbundet med skadelige programmer med mere.

Ry-baseret analyse er en kendt metode, især i forbindelse med virusbeskyttelse og signaturer i sikkerhedsløsninger, såsom IPS-signaturer og DNS–filtre. Metoden benyttes blandt andet til at vurdere en fil, man ønsker at downloade. Er en fil eksempelvis Adobe Acrobat, som den giver sig ud for at være? I en ry-baseret analyse undersøges det, hvor filen kommer fra, og hvor mange gange den har været downloadet.

Explorer kontra Firefox

Internet Explorer har i en længere periode været browseren, mange har elsket at hade. Man har typisk udskiftet Explorer med Firefox, dels på grund af sikkerhed og dels fordi Firefox ofte har introduceret nye features, som giver en nemmere hverdag.

I forhold til sikkerhed er Firefox’ resultat i den nye test imidlertid ikke overbevisende. Når det gælder det testede område er Explorer 8 og 9 de mest sikre browsere på nuværende tidspunkt, hvorimod Explorer 6 fortsat er meget usikker at gå på internettet på.

Men betyder det så, at hvis blot man anvender Explorer 9, så får man ikke længere keyloggere, rootkit, trojanske programmer og andet uønsket ned på sin PC?

I følge NSS Labs er den store udfordring stadig brugeren, og hvad denne vælger at gøre, når der præsenteres en advarsel og et valg. Hvis browseren vurderer, at noget rummer skadelig kode, vælger brugeren så alligevel at downloade og installere programmet, eller takker han nej?

Uddannelse af brugeren er stadig afgørende – eller måske en browser-konfiguration, hvor valget slet ikke præsenteres for brugeren. Man bør også have en kendt sikkerhedspolitik, fuldt opdaterede klienter og servere inklusive tredjeparts applikationer (Java, Adobe, Quicktime) og som supplement en websikkerheds-løsning. Således er der fortsat en række udfordringer, før alle kan gå sikkert på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere