Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Intel indtager mobilmarkedet

Processor-giganten er klar med en ny platform til mobiltelefoner og tablets – et uvant felt, hvor de er oppe mod stor konkurrence

Af Rasmus Elm Rasmussen

Intel er uden sammenligning den dominerende producent indenfor processorer til almindelige computere. Når det kommer til mindre apparater som mobiltelefoner samt helt små computere og tablets er sagen en anden. Her er det ARM der dominerer markedet.

Nu har Intel imidlertid valgt at tage kampen op og har netop lanceret en ny platform til denne type enheder. Platformen hedder Moorestown og består af Atom Z600 processorer, som giver ydelse på 1.5GHz til high-end smartphones og 1.9GHz til tablets og lignende apparater med assistance fra en turbo boost funktion i stil med den man finder i de nyeste Core-processorer.

Z600 er en såkaldt “system on a chip” eller SoC, som udover selve processoren består af en integreret grafikchip, hukommelses- og displaykontroller samt en chip til videohåndtering.

Moorestown skulle være velegnet til afvikling af 1080p HD playback samt Wi-Fi, 3G og WiMAX. Styresystemerne der understøttes inkluderer blandt andet Android og MeeGo.

Om Moorestown kan få noget som helst at sige på mobilmarkedet skal blive spændende at se. Med en kerne baseret på 45nm teknologi er det tvivlsomt at den kan levere en tilfredsstillende batteritid i forhold til konkurrenterne selvom Intel lover et energiforbrug på blot 100mW i hviletilstand.

I 2011 følger Intel formentligt op med en 32nm model, der indtil videre bærer kodenavnet Medfield, som måske kan ændre situationen og gøre Intel til en seriøs spiller på dette felt.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR