Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intel X25-V 40GB

Intels eksisterende controllerteknologi er en af de få, der har vist sig at bevare en fornuftig ydelse på længere sigt. Men hvor hurtigt er det på den korte bane?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vores testudgave af X25-V har rumsteret på redaktionen temmelig længe. Men takket være support af Windows 7 TRIM-kommandoen, for ikke at nævne en hurtig formatering før testen, er drevet ikke langt fra at yde så godt, som da det kom ud af æsken.

Det drøner stadig gennem den sekventielle læsetest med næsten 200MB/s. Tilsvarende er tallene for 4k-læsning/skrivning imponerende for et billigt drev, og det lover godt for belastninger i den virkelige verden. En sekventiel skriveydelse på mindre end 50MB/s er mindre konkurrencedygtig, men med færre kanaler end i et fuldfedt Inteldrev har rå skriveydelse aldrig være X25-V’s stærke side.

Valuta for pengene?

Nej, det egentlige problem for Intels økonomiske 40GB-drev er det, man får for pengene. Nok koster det mindre end en tredjedel af prisen på et Intel X25-M på 160MB, men det har også langt under en tredjedel kapacitet, når det er blevet formateret.

Desuden er drevet, på trods af de lovende syntetiske ydelsesresultater, temmelig håbløst i vores applikationstest. Det er det næst-langsomste drev, når det gælder fildekomprimering og softwareinstallation.

Når man regner det hele sammen, herunder ydelse, pris og kapacitet, ender det næstsidst i vores samlede vurdering. Det er ikke helt vores erfaring med X25-V, men det er svært at ignorere så dårlige resultater. Det er faktisk vores favorit blandt drevene på under 50GB. Men lanceringen af Intels tredjegenerations-ssd’er kan ikke komme hurtigt nok.