Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det var svært at sælge dyre cpu’er, dengang Intel producerede en enkelt processorkerne og blot differentierede med clocks og cache. Man kunne ikke gøre meget ved det sidstnævnte, men med overclocking af en billig chip kunne man som regel opnå noget, der kan sammenlignes med flagskibet Extreme.
Så begyndte Intel at gøre tingene anderledes – for eksempel Gulftown-chippen med seks kerner. Med et ekstra par kerner og en enestående triple-kabal-platform adskilte den sig fra Intels mainstream-desktop-cpu’er.
Intels dyre platforme har været slet skjulte arbejdsstationer/servere – med ekstra kompleksitet og udgifter på områder, der ikke passer til desktop-brugere. Man kan dog stadig hævde, at den er noget særligt.
Alt dette gælder afgjort for Intel Core i7-3970X. Den passer til LGA 2011-soklen og dens vanvittige quad-channel-hukommelsesinterface. Den har flere kerner end nogen chip fra LGA 1155-familien. Men den er en chip, som vi grundlæggende ikke er glade for.
Grunden er de to skjulte kerner inden i processoren. Intel hævder, at de er lukket ude for at give mulighed for, at chippen kan køre ved højere frekvenser. Men hvis man sammenligner clockfrekvenser, er det ikke helt overbevisende.
3970X er stadig et bedre bud end Xeon på grund af sidstnævntes låste cpu-multiplikator og afsindige pris. Dette er en forrygende cpu, selv med to kerner hægtet af. Men hvis vi brugte LGA 2011, ville vi vælge 3930K. Den har seks kerner. Den er ulåst. Og den koster det halve.