Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der er nogle ting her i livet, som man helst vil hade. For eksempel folk med ekstrem succes. Eller nye versioner af Porsche 911 med elektrisk styring (pardon, det vil tage for lang tid at forklare den). Men så viser det sig, at den er forrygende at køre i. Og for pokker, man har ikke en chance for at gøre det.
Sådan ligger landet, når det gælder Intel Core i7-3770K. Til omkring 2400 kr. er den over 800 kr. dyrere end Core i5-3470. Men den bygger på nøjagtig samme silicium. Den største forskel er, at Intel har trykket på nogle kontakter og udstillet Ivy Bridge-arkitekturens kvalitet.
Man får HyperThreading og dermed i alt otte threads. Cpu-multiplikatoren er også helt ulåst, så man kan overclocke, som man vil.Og cachen er total, således at man får samtlige 8MB.
Den er også clocket en smule højere end 3470. Således er 3770K, hvad Ivy Bridge altid burde have været. Det er blot irriterende at skulle betale så meget for den, når man ved, at der gemmer sig så mange herligheder inden i en 3470.
3770K er en så afsindig god chip, at det er umuligt for os at hade den. Den æder sig gennem tungt threadet software såsom videokodning, hurtigere end Lucky Luke kan nå at trække.
Det vil muligvis komme bag på nogle, men den er også vanvittig hurtig til spil. Vi har haft et par problemer med tidligere generationer af HyperThread-chips og med thread-styring management, men det er ikke længere tilfældet. Konklusionen på det hele må blive, at der kun er en ting, der forhindrer, at 3770K er det helt oplagte valg. Og det er prisen.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Nøglespecifikationer
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]