Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

BT, Berlingske, media, adblock, firefox, Internet, explorer

Du er ikke velkommen på BT.dk med adblocker

Hvis du surfer forbi BT.dk med en adblocker installeret i din browser, vil avisen bede dig om at slå den fra før du får lov at se gratis artikler

Af Jeppe R. Børsting

Avisernes økonomi er under pres, og de penge, der bliver tabt på annoncerne i de trykte udgaver, skal hentes hjem på nettet. Men hvis man installerer en reklameblokering i sin browser kan man snige sig udenom at få vist reklamerne. Det vil Berlingske Media, som blandt andet udgiver BT og Berlingske Tidende ikke længere finde sig i og blokerer nu dem, som blokerer reklamer på nettet.

Hvis du for eksempel bruger browseren Firefox, med den gratis tilføjelse Adblock Plus, og skriver www.bt.dk i adressefeltet, kommer du ikke rask væk ind i en verden af storbarmede blondiner og pinlige kendte. Du får i stedet beskeden om, at du ikke må få adgang til de gratis artikler, hvis du ikke går med til at se reklamerne på hjemmesiden. Det samme gælder på www.berlingske.dk.

- Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet. Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website, skriver avisen til dem, som prøver at undgå reklamerne.

Det er sådan set et sympatisk, eller i hvert fald nødvendigt, træk fra Berlingske Media - det er vel fair at man ser deres reklamer, når man også gerne vil se deres gratis indhold. Berlingske Media driver også Sporten.dk, Urban.dk og Århus Stiftstidendes hjemmeside, stiften.dk, men ingen af dem ser ud til at have indført bortvisning af dem som blokerer reklamer.

Betalingsprogrammet Super Ad Blocker, der virker til både Internet Explorer og Firefox kunne det, ifølge vores minitest, godt lade sig gøre at bruge uden at blive blokeret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Update, og få dagligt nyheder og tips om hardware og software fra redaktionen i din Inbox.

Se flere aktuelle nyheder fra Alt om DATA >>>


Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?