Uanset hvor mange kerner din computers processor har, så skal der ikke mere end et lille malwareprogram til at få computerhjernen til at koge over, eller aflevere dine bankoplysning til en fæl skurk. Og der er nok at være bange for derude. Panda antivirus har lavet en liste over den malware, du bør gøre alt for at beskytte din computer mod.
- Tixcet.A: Den gemmer sig som en Word-fil, og sletter så endelserne på alle dine filer, og dermed dine dokumenter, billeder, musik og video. Farvel til feriebilleder og den samlede Bruce Springsteen-kollektion.
- Antivirus2008pro: Camouflerer sig som et antivirus program, og begynder at melde falske infektioner ud til computerbrugeren, indtil man bliver overtalt til at betale for det fulde fup-program, for at komme truslerne til livs. I virkeligheden står det ikke så slemt til med din computers sikkerhed - bortset fra altså, at du har lukket Antivirus2008pro ind.
- Goldun.TB: Er en tyv som siger sig ind på dig som en email-attachment, der fortæller dig, at din internetforbindelse er ved at blive afbrudt. Når den er inde stjæler den netbank-oplysninger og sikker af med pengene.
- Turkojan.I: Du tror det er et nyt afsnit af tv-serien The Simpsons, men når du åbner døren til din harddisk, koger den over og kan ende med at skade din computer. Det kan ende lige så galt, som hvis Homer Simpson selv havde kastet sig over at reparere din computer.
- AutoKitty.A: Når der dukker et sødt lille Hello Kitty ikon op tror man ikke der er fare på færde. Men når katten er inden for firewallen, begynder den at lave om i registreringsdatabasen på din Windows installation, og sørger for, at din maskine ikke kommer til at køre ordentligt igen foreløbig. Men billedet af katten er da også sødt.
Du kan godt skrive antivirusprogrammer på ønskesedlen til jul med det samme. Ellers skal du måske til at ønske dig en helt ny computer næste år...
Tagget med:
01. november 2008 - kl. 08:08
De fem største malware-trusler lige nu
Det har lige været Halloween, men det er ikke kun udenfor, der er uhyggeligt. Her er de fem ting, der skræmmer din computer mest
Af Jeppe R. Børsting
10 tegn på at du har virus (31. aug)
De stille computertrusler (24. aug)
Den ultimative sikkerhedssuite (09. apr)
Top 3: Årets dummeste computerbrugere (01. jul)
Virusen har fødselsdag (11. nov)
Virus vil ramme XP hårdere (21. jan)
Sikkerhedsguide: Beskyt dig mod botnet (26. jun)
Mest populært på altomdata.dk
