Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

FDIHpiratinternet

Pirat-dom skader Danmark

Fogedretten på Frederiksberg pålagde Tele 2 at lukke for The Pirate Bay. Det beklager Foreningen for internethandel i Danmark, for udbydere skal per definition ses som neutrale.

Af David Kampmann

Hvis vi bliver ved med at lukke af for private initiativer, der giver trafik og vækst på nettet, ja, så vil vi i fremtiden opleve, at de mest innovative virksomheder vil gå udenom Danmark. Sådan kan man sammenfatte nogle af de bekymringer, som Claus Hjorting, formand for Foreningen for internethandel, giver udtryk for i en pressemeddelelse.

Han beklager på sin forenings vegne, at man nu med Tele 2-sagen har skabt en retslig præcedens for, at virksomheder, der driver deres aktiviteter over nettet, nu kan lukkes med en retslig tvist.

Hjorting frygter nemlig, at internetudbydernes neutralitet er truet, og at sagen kan blive brugt som et våben til, at man kan få konkurrerende internetudbydere lukket via klager over påståede krænkelser - ligesom dem, IFPI, den danske pladebrancheforening, har brugt til at få Fogedrettens kendelse.

Kendelsen går ud på, at udbyderen Tele 2 skal lukke af for sine kunders adgang til søgemaskinen The Pirate Bay, men den er netop kun en søgemaskine, siger Hjorting, og derfor mener han, at sagen bør prøves i en egentlig retssag:

‛Vi ser frem til, at sagen kan blive behandlet grundigere, end der er mulighed for i fogedretten, og at retten forhåbentligt når til et andet og mere hensigtsmæssigt resultat for dansk e-handel" udtaler Hjorting, og fortsætter:

‛For at e-handel og anden kommerciel brug af internettet fortsat kan vinde frem og fastholde de høje vækstrater, så er det en afgørende forudsætning, at internetudbyderne er neutrale og indskrænker sig til at videreformidle trafikken på internettet‛.

Læs også

Intet relateret indhold fundet

Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?