Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Inden i Windows’ hukommelse - del 2

Brug pc’ens ram bedre og få et hurtigere og mere
driftsikkert system med denne guide til optimering af pc’ens hukommelse.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan faktisk godt lade sig gøre at få Windows til at løbe lidt hurtigere. I bund og grund handler det om, at hvis man lærer, hvordan Windows og ens applikationer bruger hukommelse, kan man finindstille sin pc, så ram-spildet bliver reduceret. På den måde burde systemets ressourcer kunne bruges bedre. Og vi er nu kommet til andet afsnit i denne lille serie, om hvordan du får lidt mere fut i dit operativsystem.

Windowstjenester

Det hævdes ofte, at man ved at slå overflødige Windowstjenester fra kan frigøre mere ram, men hvilke resultater kan man vente? Lad os se på et eksempel. Tjenesten Portable Device Enumerator var slået til på vores Windows Vista-system. Den havde vi ikke brug for, så vi slog den fra og sparede 200kB.

Distributed Link Tracing Agent giver mulighed for at spore NTFS-filer på et netværk. Den er glimrende, hvis man bruger den, men det gør de færreste. Vi slog den fra og sparede... 8kB. Ja, du læste rigtigt: kB.

Offlines-tjenesterne havde vi ikke brug for, så dem droppede vi og vandt 68kB. Så skaffede vi os af med den trådløse lan-konfigurationstjeneste og sparede 208kB. Til sidst slagtede vi Tablet PC Input Service og sparede 32kB.

Selv om vi slog seks tjenester fra, fik vi kun ekstra 516kB ram, og det har også en pris. Når man fjerner standardtjenester, kan man ødelægge applikationer senere hen, og der kan gå nogen tid, før man erkender, at man skal slå en tjeneste til for at få tingene til at fungere igen.

Efter vores mening giver det at fuske med tjenester ikke rambesparelser

nok til at kompensere for de potentielle risici. Der er imidlertid andre fordele, såsom at barbere et sekund eller to af boottiden eller forbedre sikkerheden, fordi man kører mindre sårbar kode, og derfor kan man godt overveje det alligevel. Hvis man gør det, kan man besøge Black Viper (www.blackcviper.com) og få råd om, hvad man trygt kan fjerne.

Hukommelse-mapping

Hvis du har udstyret din pc med 4GB ram, ved du sikkert også, at Windows ikke kan bruge det hele. Det er dog ikke Microsofts skyld, det er et hardwarespørgsmål. Hvis du for eksempel har et videokort på 512MB, skal dets videohukommelse lægges oven i dit adresserum på 4GB – men det gør automatisk 512MB af dit systems hukommelse utilgængelig. Der bliver også reserveret ram af bios til andre hukommelses-mappede enheder, og hvis man har mange af dem, kan man komme ud for, at mindre end 3GB af de oprindelige 4GB er tilgængelige.

Det er enkelt at tjekke sit system. Kør programmet til systeminformation (msinfo32.exe) og blad igennem Systemoplysninger. Under Tilgængelig fysisk hukommelse kan nu se, nøjagtig hvor meget ram Windows kan finde. Start så Device Manager (devmgmt.msc) og klik på ”Vis | Enheder efter type” og luk hukommelsesektionen op, så du kan se, hvilke hardwareenheder der kræver mest ram.

Nu kan du måske vinde noget ram ved at fjerne enheder, som du ikke længere har brug for. Brug dit bios-setupprogram til at slukke for integrerede enheder, som du ikke bruger (hvis du for eksempel har installeret grafik- og lydkort, kan du slå de integrerede kort fra). Og hvis du har arvet en spilmaskine med stærk grafik, men ikke selv udnytter grafikken, kan du overveje at nedgradere. Vi garanterer ikke for resultaterne, men hvis du i øjeblikket har et grafikkort på 512MB eller mere, men aldrig spiller spil eller laver andet grafikintensivt, er det afgjort værd at overveje at gå over til en model på 256MB og frigøre mere systemram.

Man skal også huske dette aspekt, når man køber sine næste pc, forudsat at det er en 32-bit-Windowsmaskine. Folk bliver måske imponerede over et grafikkort på 1GB, men kommer du til at bruge det så meget, at det kan retfærdiggøre en begrænsning på 3GB ram i maskinen? Man skal tænke sig grundigt om, før man køber.

Sideydelse

Det er godt at frigøre mere ram til sine applikationer, men Windows sender stadig regelmæssigt data til din sidefil. Det er en langsom proces, og alt, hvad man kan gøre for at forbedre sideydelsen, gør en markant forskel på systemets hastighed.

Det er for eksempel klogt at lægge sidefilen på den hurtigste harddisk for at gøre processen så hurtig som muligt. Hvis man har to drev, der er omtrent lige hurtige, kan det være praktisk at flytte sidefilen væk fra systemdrevet, fordi Windows kan tilgå sidefilen, selv om systemdrevet arbejder.

Når man har fundet den rette dialogboks, tager det kun et øjeblik at ændre sidefilens placering. Fra Start-knappen højreklikker man på ”Computer” og gennemgår ”Egenskaber | Avancerede systemindstillinger | Avanceret | Ydeevne: Indstillinger | Avanceret | Skift” i Windows Vista. I Windows XP er det sådan: Højreklik på ”Denne computer” og vælg ”Egenskaber | Avanceret | Ydeevne: Indstillinger | Avanceret | Skift”.

Når du er nået så vidt, vælger du det aktuelle drev, klikker på ”Ingen sidefil” og klikker ”Definer”. Klik på det drev, du vil bruge i stedet, vælg ”System Managed Size” og klik ”Definer” igen. Slut af med at genstarte maskinen.

Nogle anbefaler også, at man fikserer sidefilens størrelse. Det begrænser arbejdet med at ændre størrelse på den, og det forhindrer, at filen bliver fragmenteret. Det er imidlertid en risikabel strategi, for det indebærer en fast grænse for den mængde virtuel hukommelse, din pc kan bruge. Men hvis du vil prøve, skal du først beregne den maksimale filstørrelse, du får brug for. Den bedste måde at gøre det på er den følgende: Kør dine tungeste applikationer en dag eller to, mens du regelmæssigt tjekker systeminformationerne (msinfo32.exe). Når du gør det, noterer du værdierne for sidefilstørrelse (det er sidefilens aktuelle størrelse). Tag det højeste tal, du har noteret efter et par dage, og tilføj en sikkerhedsmargen på 1GB. Vend så tilbage til sidefil-dialogboksen og vælg din aktuelle sidefildriver. Vælg funktionen Custom Size, skriv tallet i boksen for Initial size og Maximum size, klik ”Definer” og genstart.

Hvis du ikke bruger en sidefil med fast størrelse, kan du prøve at defragmentere den en gang imellem. Brug PageDefrag (www.tinyurl.com/3cb6xt) i Windows XP eller tidligere eller følg Daily Geeks anvisninger (www.tinyurl.com/6n63nm), hvis du bruger Windows Vista.

Den tredje mulighed er at slå sidefilen helt fra. Det er den mest risikable af alle muligheder, for hvis en applikation kræver mere ram, end man i øjeblikket har til rådighed, går pc’en sandsynligvis ned. Der er også andre uventede virkninger. Windows bruger sidefilen til at gemme crash-filer. Hvis man har slået den fra, har man langt mindre chance for at diagnosticere en blå skærm.

Hvis man imidlertid kører Windows på et system med 4GB hukommelse, som man er sikker på, at man aldrig får brug for – for eksempel en bærbar, der kun bliver brugt til e-mail og til at browse på nettet – kan det give mening at slå sidefilen fra. Reduceret harddisktilgang forlænger også batterilevetiden. Klik dig hen til sidefil-dialogboksen, vælg dit sidedrev, vælge funktionen ”Ingen sidefil”, klik ”Definer” og genstart computeren. Husk blot at gemme dit arbejde regelmæssigt i et stykke tid, indtil du er sikker på, at Windows er stabil ved de nye indstillinger.

64bit-Windows

Hvis du er træt af disse tilsyneladende endeløse justeringer, kan du blive fristet til at gå til 64-bit-Windows Vista. Men vent: Det giver måske ikke alle de fordele, man venter.

Når man opgraderer til 64bit-Windows Vista, undgår man 4GB-grænsen. Den stiger til 8GM for Windows Vista Home Premium. Og Windowskernen er ikke længere begrænset til 2GB, så den kan bruge så megen hukommelse, den har brug for. Men enkelte applikationer kan stadig kun bruge maksimalt 2GB ram, medmindre de er specifikt skrevet til at håndtere større adresserum.

64bit-Windows Vista giver ikke nødvendigvis adgang til hele hukommelsen, hvis man har 4GB installeret. Hvis det skal virke, skal bundkortets chipsæt understøtte mindst 8GB adresserum, og ens bios skal understøtte hukommelse-remapping, således at video og anden hardware-allokeret hukommelse kan flyttes rundt om adressepunktet på 4GB. Og selvfølgelig skal funktionen til hukommelse-remapping være slået til i bios’ setupprogram. Man kan læse mere om, hvordan man får adgang til hele systemets hukommelse på: http://support/microsoft.com/kb/929605/en-us.

Først og fremmest skal man huske, at 64-bit-Windows Vista ikke helt fjerner problemerne med hardware-allokeret ram. Hvis man har 8GB ram installeret på et 8GB-system, men også har to videokort på 1GB, får man kun adgang til 6GB system-ram (eller muligvis endnu mindre).

Hvis man imidlertid kan leve med disse vilkår – for ikke at tale om de forskellige problemer med software- og driverkompatibilitet, der følger med denne opgradering – er 64bit-Windows et klart fremskridt, når det gælder ram. Det forbedrer pc’ens ydelse og fjerner mange af 32bit-begrænsningerne, hvilket er med til at gøre Windows mere stabil. Når man fjerner kernerummet på 2GB, er det for eksempel forbi med at løbe tør for Windows-ressourcer. Og da 64bit-arkitektur giver mulighed for en maksimal adresseplads på 16 exabyte (det er mere end 17 milliarder gigabyte), burde den give al den computerkraft, man får brug for i mange år fremover.

Find hukommelseslækager

Lad ikke kluntede applikationer løbe med hele systemets ram

Nogle drivere og applikationer er dårlige til at håndtere hukommelse og allokerer hyppigt nye ram-blokke uden at frigøre alt det, de tidligere har brugt. Det betyder, at de bruger mere og mere hukommelse med tiden. Til sidst bliver pc’en langsom og går ned.

Hvis du har en mistanke om, at det sker for dig, skal du åbne Joblisten, vælge Processer og navigere til ”Vis | Vælg kolonner”. Klik i boksene ”Antal handles”, ”USER-objekter” og ”GDI-objekter”. Kig regelmæssigt i Joblisten og hold øje med programmer, hvor brug af hukommelse, handle og objekter stiger konstant.
Klik også på Ydeevne i Joblisten og se på tallene for Allokeret hukommelse og Kernehukommelse. Hvis de stiger, indtil systemet går ned, har du sikkert en inficeret driver. Løs problemet ved at opdatere dine drivere.

Windows’ hukommelsesbegrænsninger

Hvor meget kan man egentlig bruge?

Version Begrænsning i 32bit-Windows Begrænsning i 64bit-Windows
Windows 2000 Std/Professional 4GB –
Windows 2000 Server 4GB –
Windows 2000 Advanced Server 8GB –
Windows 2000 Datacenter Server 32GB –

Windows XP Starter Edition 512MB –
Windows XP 4GB 128GB

Windows Server 2003 Standard Edition 4GB 32GB
Windows Server 2003 Enterprise Edition 32GB 64GB

Windows Vista Starter 1GB –
Windows Vista Home Basic 4GB 8GB
Windows Vista Home Premium 4GB 16GB
Windows Vista Business/Enterprise/Ultimate 4GB 128GB

Windows Server 2008 Standard 4GB 32GB
Windows Server 2008 Enterprise 4GB 2TB

Tvivlsomme hukommelsestip

Man gør klogt i at passe på de råd om optimering, som man kan læse på nettet

Nettet er fuldt af guider til hukommelsesoptimering, og hvis du har læst nogle få af dem, kender du begreber som AlwaysUnloadDLL, IoPageLockLimit og ConservativeSwapfileUsage. Det vil måske overraske dig at høre, at disse justeringer ikke har nogen som helst virkning på nogen Windows-version efter 2000.

Der findes en SecondLevelDataCache-indstilling, der formodes at udnytte cpu’ens L2-cachehukommelse bedre. Men det er endnu en gammel justering, der intet har at gøre med moderne cpu’er.

Et andet tip anbefaler, at man stiller DisablePagingExecutive til 1, så Windows ikke overfører kernen eller drivere til harddisken. Men Windows gør det alligevel. Hvis man slår den fra, øger man blot risikoen for nedbrud under store belastninger.

Cache er et andet yndet emne. Hvis man sletter mappen Prefetch eller indstiller registreringsdatabaseværdien EnablePrefetcher til 5, giver det ingen forbedring af ydelsen. Og nej, man kan ikke indføre SuperFetch-cache i Windows XP med en indstilling i registreringsdatabasen.