Hej, jeg har fået nyt mobilnummer, så smid lige mit gamle nummer væk, og brug fremover …”
Bliv usynlig på nettet
(23. aug)Katolsk bekymring over Facebook og SMS
(04. aug)Facebook-brug er generationsbestemt
(05. aug)Facebook har lækket bruger-data
(07. jul)Vær forsigtig på Facebook
(20. sep)Google vs. Facebook: Kampen er i gang
(13. sep) Ovenstående besked har jeg ofte set på Facebook, og den undrer mig hver eneste gang. Jeg ser også beskeder som ”Hans er lige tjekket ind på Savoy Hotel i Bangkok” eller folk, der skriver: ”Sidder og venter på flyet. Bliver godt at skifte triste Allerød ud med eksotiske Haiti i 14 dage.”
Det er naturligvis altid dejligt at vide, hvad ens venner og bekendte foretager sig, men problemet er, at det jo ikke kun er mig, der ved det, og det heller ikke nødvendigvis kun er deres egne venner, der kan se de beskeder.
Medmindre du bevidst går ind i indstillingerne på Facebook og foretager de nødvendige indstillinger, kan du sagtens risikere, at dine venners venner også kan se de statusser, og helt ærligt – hvor sikker er du på, at de nødvendigvis er helt rene i kanten? Og hvor godt kender du egentlig dine Facebook-venner?
Når jeg spørger om det sidste, så er det primært, fordi en del af mine egne kontakter på Facebook har mellem 400 og 800 såkaldte venner.
Bliv usynlig på nettet
(23. aug)Katolsk bekymring over Facebook og SMS
(04. aug)Facebook-brug er generationsbestemt
(05. aug)Facebook har lækket bruger-data
(07. jul)Vær forsigtig på Facebook
(20. sep)Google vs. Facebook: Kampen er i gang
(13. sep) Nu skal min egen begrænsede vennekreds på Facebook ikke være målestok for noget som helst. Men selv hvis jeg kigger ud over Facebook og ud i den virkelig verden, så tror jeg ikke, at jeg har mødt over 400 forskellige mennesker i hele mit liv, og selvom jeg havde, så ville jeg næppe kalde dem for venner og da slet ikke lade dem få mit privattelefonnummer eller informere dem, hvor og hvornår jeg var hjemme eller på ferie.
Uforsigtige danskere
Nu kan jeg så godt høre folk næsten skrige af mig, at ”så slemt er det vel heller ikke”, men jo, det er det faktisk. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der er 2,4 millioner danskere, der bruger sociale medier, såsom Facebook, hvilket svarer til 54 procent af befolkningen, og at det specielt er de unge kvinder mellem 16 og 24, der har taget dem til sig. Faktisk er det hele 97 procent af førnævnte gruppe, der bruger Facebook, Twitter, Google+ og lignende.
Det skal kædes sammen med de erfaringer, som dygtige sikkerhedsfolk har. For eksempel fortæller Claus Villumsen, sikkerhedsekspert fra BullGuard, at han bliver nervøs, når han ser tallene fra Danmarks Statistik. Hans erfaring er nemlig, at danskerne er ekstremt skødesløse, når det kommer til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet.
Det svarer meget godt overens med mine egne erfaringer. Når mine Facebook-venner poster noget på Facebook, og en af deres venner (som jeg ikke har på mine venne-lister på Facebook) kommenterer det indlæg – ja, så kan jeg med det samme klikke på hans navn og se hele hans profil. Derved har jeg pludselig adgang til personlige oplysninger og alt, hvad han har skrevet på sin væg.
Bliv usynlig på nettet
(23. aug)Katolsk bekymring over Facebook og SMS
(04. aug)Facebook-brug er generationsbestemt
(05. aug)Facebook har lækket bruger-data
(07. jul)Vær forsigtig på Facebook
(20. sep)Google vs. Facebook: Kampen er i gang
(13. sep) Så nyt telefonnummer – vupti, det har jeg. Og jeg har jo også hans fulde navn, hvilket pludselig giver mig et væld af muligheder for at bruge hans identitet på nettet. Mange steder bruger de nemlig personlige oplysninger som ”fulde navn”, ”telefonnummer”, ”ægtefælles navn” eller lignende for at godtgøre, at det er den rigtige person, der kontakter dem. Og voila – de oplysninger har jeg nappet fra nettet.
Jeg husker engang, hvor folk var forsigtige med, hvem der fik deres personlige oplysninger. Men i takt med tjenester som Facebook, Twitter, Google+, MySpace og lignende vinder indpas, er personlige oplysninger ikke længere personlige. De er blevet offentlige, og det skræmmer mig.
Hvor blev privatlivet lige af?
Hvad mener du? Skriv din mening herunder.





