Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hvilket 3D-grej skal du smide dine penge på?

Kommer snart på computere alle vegne; stereoskopisk 3D springer ud af
biografen og lige ind i dit ansigt. Alt om DATA prøver de nyeste 3D
skærme, projektorer og andet 3D udstyr.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste computerkomponenter bliver bare hurtigere, bedre og billigere: Flere og flere kerner, bunkevis af ekstra shadere og alt sammen til den samme sum penge. Sådan er devisen sædvanligvis, men når det kommer til fremvisningsteknologi, sker tingene i et roligere tempo.

Her på Alt om DATA, for eksempel, har vores gode gamle 30" Dell 3007WFP-HC skærm trukket test-tjeneste i snart tre år. Det gør den ligefrem oldnordisk efter de standarder, processorer, grafikkort eller harddiske vi bruger.

På mange måder forbliver den store, stygge Dell den nyeste udvikling. Som forbruger kan du stadig ikke købe en skærm som den med en højere opløsning. I den sammenhæng er det meget store nyheder, når en ny skærmteknologi kommer frem.

Det er lige præcis, hvad der sker nu i form af stereoskopiske 3D skærme. Du ved, den slags der involverer fjollede briller og at fare sammen på tåbelig vis, hver gang objekter ser ud til at flyve ud af skærmen.

Hvis man skal tro på den Hollywood-drevne reklame, så vil 3D teknologi i forskellige udgaver snart revolutionere alting, fra biografen og direkte sportsudsendelser til spil og endda foto-fremvisning.

3D kan i hvert fald være enormt opløftende. Så meget vil du allerede vide, hvis du har siddet gennem James Camerons Avatar i biografen. Dialogen var muligvis pinagtigt klodset det meste af tiden og historien mere kikset end en pakke Digestive. Som et rent udstyrsstykke var den dog i sandhed en øjenåbner.

Kig imidlertid forbi reklamerne og virkeligheden er, at 3D fremvisningsteknologi stadig i høj grad er i den tidlige adoptant-fase. Hvad mere er, som enhver ny teknologi er der en masse at få styr på.

Hvad præcis er dine muligheder, når det kommer til 3D-visning til din pc? Hvordan er de forskellige teknologier i sammenligning, og hvad er ulemperne ved almindelig brug? Det er ganske givet, at det at bære nørdede briller næppe er en fremvisningsløsning til hverdagen.

For at få styr på det, har vi snuppet eksempler på alle de betydningsfulde computerrelaterede 3D fremvisningsteknologier, inklusive sådan omtrent enhver 3D skærm, der kan fås nu, en projektor, nogle briller og endda et kamera og en billedramme. Læs videre for at få en endelig vejviser til, hvor langt 3D er kommet i Danmark.

I kraft af alfabetisk overherredømme er Acer den første ud af posen med denne 24"(agtige) fladskærm, der kan 3D. Som en introduktion til 3D skærme vil du først bemærke, at den 120Hz opdateringshastighed, der kræves til shutter-glas teknologi, har en mærkbar effekt på billedkvaliteten, selv når du ikke er i 3D tilstand.

Det er en uventet fordel, men de 120Hz ekstra glathed og klarhed, sammenlignet med standard lcd-skærmes 60Hz opdatering, kan ikke benægtes. Det er en ren velsignelse for spil, som ikke alene ser flottere ud. De føles også en lille smule mere responsvillige.

Bortset fra 120Hz teknologien, så er prisen den eneste anden bemærkelsesværdige ting ved GD235HD. Til 3.000 kroner er den mere end 1.000 kroner dyrere end en gennemsnitlig 24" skærm. Det er et problem, da denne skærm i de fleste henseender er ganske almindelig. TN lcd-panelet er i hvert fald ikke noget særligt. Faktisk vil enhver, der er fortrolig med lcd-teknologi, øjeblikkelig have den rubriceret som en billig TN skærm.

Indrømmet, TN-paneler er blevet bedre over de sidste 18 måneder eller deromkring. Manglen på nøjagtighed sammenlignet med IPS-skærme kan dog ikke benægtes. PVA-paneler forbliver ligeledes kilometer foran, når det kommer til livlighed og kontrast. Der er stadig noget en smule vandet og utilfredsstillende over selv den allerbedste TN-skærm, og denne Acer er desværre ikke nogen undtagelse.

Blandede resultater

For en god ordens skyld skal det nævnes, at den lægger en blandet ydelse i vores suite af billedkvalitetstests. Farvegradueringer renderes ganske jævnt, men en nærmere inspektion afslører tegn på pixel-slør. Det er konsekvensen af at prøve at tampe en 8-bit-per-kanal farvekvalitet ud af, hvad der i bund og grund er et 6bit panel.

For at gøre det værre så er detaljer i den øvre ende af hvid brutalt mast. Indrømmet, den yder bedre i sort- og farveskalaerne såvel som i pixelresponstesten, men alt i alt er dette næppe en skærm, du vil vælge for dens panels kvalitet. Det får måske denne skærm til at ligne en fuser, men den er lige så god som enhver anden TN-panel-skærm, når den skal bruges om en almen arbejdshest, der skal vise billeder.

Mere sigende gør dens større størrelse den mere komfortabel at kigge på fra afstand, når der skal spilles spil eller kigges film i 3D-tilstand. Ifølge vores erfaring kan shutter-briller være temmelig belastende for øjnene, når det viste ses på kort afstand. Vi oplevede dog, at vore øjne tilpassede sig 3D-billedsiden på GD235HD med en anelse mindre anstrengelse end ved de mindre skærme til test.

Alt dette fik os til at overveje, om vi ville trække i håndtaget. Denne Acer er langt bedre en den fra Alienware. Den leverer også fuld hd 1920×1080 pixel grid, mens 22" 3D-skærme er begrænset til 1680×1050. Hvis den var 500 kroner billigere, ville vi tage springet alene for den smør-glatte 120Hz opdateringshastighed. Til 3.000 kroner giver det dog kun mening, hvis du er vild med stereoskopisk 3D.

Du kan argumentere for valget, når det kommer til denne måneds fire 3D-testskærmes relative fordele. Vi er faktisk gået længere end det. Vi har givet dem den fulde ’rodbehandling’ og vejet størrelse, opløsning, billedkvalitet, input-muligheder med mere.

Sandheden er dog, at vi har med temmelig små margener at gøre. De giver alle en visningsoplevelse af samme slags og ikke en helt til-fredsstillende en, i hvert fald når det kommer til 3D. Derfor smider vi noget fuldstændig anderledes i blandingen i form af Acers H5360. Det er en lav-pris DLP projektor, men ikke som nogen anden. Den understøtter stereoskopisk 3D takket være 120Hz billedopdateringshastighed.

Præcis hvor meget er du nødt til at betale for den forjættende udsigt til monstre og maskiner i fuld størrelse, der springer ud af væggen i din stue? Alt afhængig af hvordan du ser på det, så er svaret intet. Det er fordi, at til 5.500 kroner er denne billige lyskaster ikke dyrere end en gennemsnitlig 720p DLP model. Du betaler ikke ekstra for 120Hz evnen.

I standard 2D-tilstand er den nemt lige så klar og præcis som enhver lignende projektor, vi har set. Den fyldige, vibrerende farve-rendering afslører knapt nok spor af hverken kompression eller tab af detaljer. Ligeledes er vi imponerede over de sorte niveauer. De er så dybe, som du ville forvente fra en projektor, der hævder at have et kontrastforhold på 3200:1.

Når det kommer til lysstyrke, er der flere gode nyheder. Vurderet til 2.500 lumen har H5360 masser af kraft til at køre om dagen. Om noget, så er den en smule for lys til film, selv med lampen sat til øko-tilstand.

Når det er sagt, så er blæserlarmen godt dæmpet, hvilket gør den til et fint nok valg til hjemmebiograftjeneste. Den har endda en smart egenskab, der tillader dig at justere farvebalancen, når projektoren bruges på ikke helt hvide vægge. Det virker faktisk, og den renser de hvide farver meget flot på for eksempel en gul væg.

3D leverer

Hvor denne projektor virkelig leverer varen, er, når det kommer til spil og endnu bedre til 3D-spil. Hvis vi ikke er fuldstændig overbeviste omkring hele det stereoskopiske 3D-aspekt på en computerskærm, så er vi overvældede af denne projektor.

Det er en kombination af flere faktorer. Mest oplagt er oplevelsen af, at hele rummet fyldes; det er lige så dramatisk som den fulde biografoplevelse. Vi skønner også, at den større visningsafstand gør det nemmere for øjnene at håndtere de forvrængninger, som det falske dybdesyn forlanger. Ikke alene giver det en mere behagelig visning, det betyder også, at 3D-illusionen er mere overbevisende.

I den sammenhæng er det faktum, at du kan forbinde den til din computer eller en forenelig blu-ray-afspiller og se 3D-film, bare en ekstra gevinst. Ikke alene er den vores favorit i lavpris-projektormarkedet. Den er nemt den bedste næsten-til-at-købe mulighed til stereoskopisk 3D-sjov. Hvis du overvejer at tage springet, så er dette måden, du bør gøre det på.

Som det velsagtens største mærke i computerspilsudstyr, plejede Alienware at have et rygte for alt for dyrt og uimponerende udstyr. Sådan så vi det i hvert fald.

For nyligt har vi lagt mærke til en øget værdi for pengene, og det er ekstremt velkomment. Det har også hjulpet Alienwares M15X op til at være en af de bedste spillecomputere på markedet.

Med det in mente var vi lidt overraskede over prisen på denne 23" skærm. Den er din for omkring 4.500 kroner og langt dyrere end en typisk 23" fuld hd skærm.

Hvis AW2310 var sprængfuld af højkvalitets PVA- eller IPS-panel, kunne vi sikkert tilgive det. Den er dog baseret på lavpris TN-teknologi, og det gør den meget svær at sluge.

Lad os dog ikke komme foran os selv. På typisk Alienware facon skiller denne skærm sig ud fra mængden med dens slagsbror designvibrationer, komplet med det obligatoriske alien-hoved logo bagpå.

Det er måske lidt umodent, men om ikke andet får det dig til at føle, at du har købt noget lidt særligt. Hvad mere er, vi kan godt lide den fuldt indstillelige fod og den tynde kant, som fremhæver 23" skærmens diagonal.

Når det kommer til billedkvalitet, er den subjektive oplevelse omtrent så god, som den kan blive for denne paneltype. Dens baggrundslys er meget kraftfuldt. Det er praktisk for en skærm, der understøtter stereoskopisk 3D, da shutter-brillerne, der bruges med teknologien, nødvendigvis dæmper det viste noget.

Vi kan også godt lide farve-renderingen. Indrømmet, lcd-beundrere vil sikkert skyde den ned på grund af TN-panelteknologien. Ved første øjekast ser den delikate farvebalance dog en smule ud som et IPS-panel for et par år siden. Så mens den mangler magien, som en PVA-skærm med høj kontrast har, så er den ret behagelig at kigge på.

God men TN

Den klarer det også ganske godt i vore tests. Den praler med de bedste betragtningsvinkler så vel som de glatteste gradueringer med absolut ingen pixel-slør. Alienwares ingeniører har gjort et bedre job med deres algoritmer til pixel-farveblanding end konkurrenterne.

Ligeledes lider AW2310 mindre af kompression af detaljer, når der renderes hvide nuancer. Når det er sagt, så er den stadig kilometervis fra et high-end panel, når det kommer til samlet farvepræcision og -kontrast. Du får bare ikke den samme dybde, klang og realisme med et TN.

Hvad så med 3D-evnen? Ærlig talt så er der ikke meget af den i vores kvartet af lcd’er. Generelt set regner vi med, at jo større jo bedre, når det kommer til hvor behageligt, det er at kigge på og til at minimere øjenanstrengelse. Følgelig er dette panel at foretrække frem for 22" parret.

Hvad den dog ikke er, er et fornuftigt bud på et køb. Det er slemt nok, at i dette prislag kan du købe dig en langt overlegen ikke-3D skærm. Selv hvis du er fast besluttet på en 3D, er Acers GD235HD hele 1.500 kroner billigere og i samme klasse, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Der er ingen konkurrence.

Stereoskopisk 3D er det, som kommer til at ændre spillet ifølge Hollywood filmstudierne, tv-producenterne og hardwareselskaberne, såsom Nvidia. Hvis det viser sig at holde stik, vil denne Samsung skærm gå over i historien som faderen. Den var den første 120Hz lcd-skærm til forbrugere og designet til at understøtte shutter-brille teknologien.

Det forholder sig sådan, at vi ikke er overbeviste om, at 3D, i noget som helst der minder om sin nuværende form, nogensinde vil blive mere end en niche-teknologi.

Når det er bedst, er det dramatisk og opslugende. Takket være behovet for fjollede briller og problemet med øjenanstrengelse, er det også klodset og ubekvemt. I den sammenhæng er enhver skærm i stand til at vise 3D, fornuften til også at have en 2D-tilstand. Det er her, dette 22" panel kæmper.

Til at begynde med er den dyr for en 22" med et TN panel. I disse dage vil 2.250 kroner nemt skaffe dig en 24" skærm. Du kan måske endda nuppe dig en 26" på udsalg. Hvad mere er, takket være en opløsning på 1680×1050 er SM2233RZ utilstrækkelig i forhold til fuld hd 22" modeller, som kan fås for så lidt som 1.500 kroner.

Det er heller ikke, fordi der er noget særligt ved denne skærms subjektive billedkvalitet. Dens TN ophav er alt for tydelig takket være dens mudrede farver og en generel mangel på visuelt krudt.

I objektive termer er den konkurrencedygtig i områder såsom kontrast, betragtnings-vinkel og graduerings-rendering. Ligeledes er den så god som andre TN’ere, vi har set, når det kommer til at fastholde detaljer i farven og hvidskalaerne. Det siger dog ikke særlig meget, for på disse punkter stinker TN paneler.

Hertz er bare så godt

Hvad du dog får, er den indbyggede fordel i 120Hz billedopdateringshastigheden. Det er ikke noget, vi forventede, men den giver langt glatte-re og mere responsive spil i konventionel 2D-tilstand.

Det vil sige, det gør den, hvis du har et grafikkort, der kan pumpe 120 billeder i sekun-det eller mere ud. Faktisk føles bare det at navigere rundt på skrivebordet glattere og mere tilfredsstillende ved 120Hz. Om det er et tillæg på 1.000 kroner værd, er noget andet.

Hvad nu hvis du leder efter den allerbedste spilleskærm til omkring 2.000 kroner? SM2233RZ, sammen med Viewsonics tilsvarende VX2286wm, bør bestemt være på din liste på trods af deres mangler, når det kommer til størrelse, opløsning og input. Med hensyn til det sidste, så kompromitterer manglen på en hdmi-port denne skærm som en multiformålsskærm.

Faktisk, så er denne skærm mindre overbevisende i 3D-tilstand med hjælp fra Nvidias 3D Vision briller. Som med Viewsonic, så giver den mindre skærm en mindre dramatisk effekt.

Tilsvarende oplever vi, at jo nærmere du er på skærmen, jo mere sandsynligt er det, at du an-strenger øjnene. For os virker 3D bedst på afstand, og det betyder, at jo større skærmen er, jo bedre er den.

Når det er sagt, så er det her i det mindste et fornemt stykke udstyr. Som altid med Samsung er det industrielle design og følelsen af kva-litet generelt helt i top - dog med undtagelse af foden.

Med tiden vil computerskærme med 120Hz opdateringshastighed, og derfor stereoskopisk 3D-understøttelse, være laveste fællesnævner. Lige nu betaler du dog enten en bondegård eller bliver ramt på skærmstørrelsen eller en anden stor parameter. Med Viewsonics høj-hertz tilbud er det lidt af hvert.

Takket være et prisskilt på 2.220 kroner, er VX2286wm omkring 700 kroner dyrere end en typisk 22". Problemet er, at dagens forestilling typisk betyder fuld hd 1920×1080 pixel-net.

Denne 3D-model mønstrer et net på 1680×1050 og sammen med det, det gammeldags 16:10 bredskærmsformat. Forskellen sammenlignet med fuld hd er muligvis ikke dramatisk. Det er dog næppe heller ideelt at betale overpris for færre pixels.

Du får dog stadig i det mindste et anstændigt panel efter TN-standarder. Betragtningsvinkler – altid en TN’s svaghed – er ganske tålelige. Viewsonic har også gjort et anstændigt stykke arbejde med pixel-farveblandingen. Overgangene er glatte, og der er knapt antydning af pixel-slør.

Ligeledes håndterer VX2286wm rimelige detaljer i hvid. Den er i hvert fald en tak bedre end den frygtelige Acer, selv om den ikke er helt oppe og gnide albuer med skærmene fra Alienware og Samsung.

Viewsonic har også bygget et godt, klart baggrundslys ind, som er velkomment i enhver skæm, der er designet til at blive brugt med shut-ter-briller.

Når det er sagt, så er de sorte ikke noget specielt, og der er masser af tegn på kompression af den lysere ende af farveskalaen. TN bliver jo dog ikke bedre end TN. Hvis du vil have førsteklasses billedkvalitet, så skal du gå efter en IPS- eller PVA-skærm.

Når det kommer til 3D-overlegenheden, så skønner vi, at mindre skærme set tættere på anstrenger dine øjenmuskler mere. Der er dog ik-ke meget i det, og det er ganske enkelt en kendsgerning, at denne skærm sammen med Samsung SM2233RZ, der ligger i samme prisleje og har samme proportioner, er den billigste måde at få stereoskopisk 3D-gys.

Hvad mere er, du får alle fordelene ved 120Hz teknologien udover 3D-understøttelse, inklusive glattere bevægelse og forbedret responstid.

Tynde egenskaber

Ellers er Viewsonic en solid præstation. Chassiset og skærmrammen er tiltrækkende nok takket være skinnende sort plastic og elegant styling. Skærmkanten er også tiltalende tynd.

Foden er dog en, der kun kan tilpasses ved at vippe og næppe det sidste skrig i robust ingeni-ørarbejde. Prik til toppen af skærmen, og den gynger og duver.

Med hensyn til egenskaber ser VX2286wm en smule tynd ud uden hdmi-port. Den er derfor ikke ideel, hvis du håber på at bruge din skærm sammen med en spilkonsol eller en anden set-top boks.

Igen, denne slags mangler ville man stort set ikke bemærke på en typisk lavpris TN-skærm. Heroppe i den lidt finere luft over 2.000 kroner forventer vi dog mere.

Vi kunne da også sige det samme om Samsungs 22". Der er næsten intet at vælge imellem de to. Det er okay, da den hårde sandhed er, at til denne pris ville vi sikkert heller ikke købe.

Når 3D-lcd-skærme og -projektorer er en blandet pose, hvad skulle du så lige få ud af denne kamera- og lcd-fotorammeparring? I teorien er det en fascinerende kreation med en kombi af 3D-indhold og visning. Den gør dig sågar i stand til at lave dine egne 3D film. Hvor sejt er det lige?

Vi må desværre sige - ikke ret meget i praksis. Lad os få 8" FinePix Real 3D V1 fotorammen af vejen først, ganske enkelt fordi den er rædsom.

Om det er fordi, det er den forkerte teknologi, eller om det bare er en dårlig tidlig indsats, er svært at sige. Vi er dog sikre på, at den producerer 3D-billeder af utroligt dårlig kvalitet. I bedste fald er de ikke overbevisende, og i værste fald er de ubehagelige at se på.

En del af problemet er fotorammens lave opløsning i 3D-tilstand. Den grundlæggende teknologi, kendt som lentikulær billedfremvisning, lader også til at komme i vejen.

På den gode side kræver lentikulære skærme ikke specielle briller. I stedet bruges smart linse-teknologi til at vise et forskelligt billede til hvert øje og derved skabe en illusion af dybde.

Den grundlæggende ide er meget som de små klistermærker, du nok kan huske fra din ungdom, med billeder der bevægede sig, når du flyttede dem forbi dit synsfelt.

På den dårlige side er 3D-illusionen temmelig tynd. Det er svært at få et komfortabelt fokus, og i vores erfaring er det umuligt at se 3D-billeder på denne fotoramme uden i det mindste nogen grad af dobbeltsyn. Det virker bare ikke særligt godt.

3D knipser

Mere interessant er FinePix Real 3D W1 kameraet. Det praler også med en lentikulær lcd-søger, som ikke virker særligt godt. Det gør dog ikke noget fordi, som med enhver kameraskærm, opgaven blot er at give dig en grov ide.

Som du måske ville forvente fra en stereoskopisk optageenhed, er W1 i bund og grund to kameraer i et chassis, hvor afstanden mellem linserne og 10MP ccd sensorer svarer til et par men-neskeøjne.

I Auto 3D tilstand peger du og klikker, og det er så det. W1’ens indbyggede computer kombinerer så de to billeder (det fanger samtidig et enkelt 2D-jpg).

Der er også en manuel tilstand, som tager 3D-billeder af fjernere objekter ved at tage fortløbende billeder. Ideen her er at flytte kameraet mellem billeder. I teorien kunne du gøre dette i et køretøj, der bevæger sig, når du passerer et fjernt vartegn.

Du kan også tage en 3D-video, selvom det af åbenbare grunde egentlig kun virker for nære objekter. Det virker alt sammen enormt ophid-sende lige op til det punkt, hvor du faktisk ser, hvad der kom ud af det.

Desværre er både billeder og film output i formater, vi ikke kunne se ved brug af Nvidias 3D Vision udstyr. Den rædsomme V1 fotoramme byder imidlertid kun lidt. Alt sammen betyder, at det er umuligt at sige noget om, hvor god W1 er.

Du skal derfor være modig for at lange 4.000 kroner over disken for dette kamera og absolut fra forstanden for at bruge et lignende beløb på fremviseren.

Stereoskopisk 3D er noget indviklet noget. Når det er bedst, er det omtrent det sjoveste, du kan lave med din computer med bukserne på.

Med de omkostninger, der er forbundet med det, behovet for at bære nørdede briller og alt det involverede besvær, er vi dog ikke fuldstændigt overbeviste om, at det er helt parat til toppen.

En ting, der ville gøre det nemmere at anbefale, ville være en lavere pris. Øgningen til 120Hz er ikke så enorm en opgave for en lcd-skærm. Faktisk er det en form for egenskab, vi forventer med tiden vil være gratis, når den bliver almindeligt udbredt. Stordriftsfordele og alt det der.

Meget velkomment vil det også være, da den ene ting, vi ikke forventede, var de bredere fordele af den højere opdateringshastighed. Den gjorde en synlig forskel på alt, lige fra spil i 2D-tilstand til blot at skubbe vinduer rundt på skrivebordet.

Med det in mente er alle fire lcd-skærme til test meget ønskværdige. De er dog også ret dyre for, hvad der i de fleste henseender, kun er TN paneler.

Den første, der falder fra, er den fra Alienware. Bortset fra muligheden for at justere foden tilbyder den ikke meget, der kan retfærdiggøre, at den koster 50 procent mere end den nærmeste konkurrent.

Konklusionen for begge 22" fra Viewsonic og Samsung er den samme. Den højere opdateringshastighed giver fremragende spilleskærme, men vi forlanger en opgradering til fuld hd opløsning og 500 kroner af prisen, før vi vil give en uforbeholden købsanbefaling.

Når det så kommer til skærme, er det Acers GD235HD, vi hælder til. Også denne har brug for at blive billigere, men takket være den større 24" diagonal og 1080p opløsning føles den som et bedre køb for pengene på trods af dens væsentligt højere pris.

Sjovt nok er det sådan, vi har det med Acers fikse lille 3D-projektor. Den koster lidt eller ikke mere end en tilsvarende ikke-3D model og er god til at anbefale sig selv alene på et 2D-grundlag, hvilket gør det ligetil, hvis du er ude efter en 5.000 kroners lyskaster.

Den er tilfældigvis også langt den mest effektive og dramatiske hjemme-3D-fremviser, vi har set. Med hensyn til FujiFilms 3D kamera-og-fremviser kombo, tja, jo mindre vi siger, jo bedre. Af alle de 3D-teknologier, vi har set, er den mindst overbevisende; og det siger en del.