(Foto: Computerworld)

Hvilken ram er den bedste?

II, III, 800, 1.066, dual, triple - det er næsten,
som om der er en sammensværgelse for at forvirre ram-købere til døde. Alt om
DATA undersøger alle indicierne.

18. november 2009 kl. 16.30

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er alle modstræbende blevet vant til at prøve at forstå, at processor- og grafikkortmarkedet er som at lære at spille Risk i et mørkt rum efter at have røget ulovlige urter, men den velkendte hukommelse har traditionelt været meget mere klar. Men nu, puuha. DDR1 er stadig på markedet, DDR2 har i hvert fald fem forskellige varianter, og i dens korte liv har DDR3 delt sig i fem forskellige hastigheder samt dobbelt- og triple-channels. Det er endda før du medregner latens. Manner dog!

I et forsøg på at skrabe slammet fra dette mørke og forvirrende vandhul, har vi delt hukommelse, du realistisk set vil købe i dag, ind i tre undergrupper. Der er DDR2, som langsomt er på vej ud, men som sælges til en meget overkommelig pris, og som er den eneste ting, ældre Core 2 Duo'er og AMD Phenom'er vil tale med.

Så er der DDR3 i dens dual-channel konfiguration, nyere Core 2'er og Phenom'er er bygget til denne såvel som til DDR2. Du vil gerne have hukommelse i afstemte par til dette, et lige antal af klodser med identisk kapacitet.

Endelig er der triple-channel DDR3, de samme klodser, men de kommer i trioer, da den nye Core i7 kan behandle tre klodser som en og skubbe den totale hukommelsesbåndbredde væsentlig højere.

Mens logo-pyntede trepakninger er på markedet, kan du selv også ganske enkelt købe individuelle klodser, hvilket i nogle tilfælde kan spare dig 10-20 kroner. Alle andre aktuelle desktop-processorer er kun dual-channel, så bryd ikke dit kønne lille hoved med triple-channel, hvis du ikke har en Core i7.

Clock-hastigheder, derimod - det er lidt mere forvirrende. Det centrale du skal forstå, er, at mange kategoriserede hukommelseshastighedsratings ikke officielt er understøttet af de fleste processorer/motherboards. For eksempel har langt størstedelen af de aktuelle Core 2-chips en front-side bus på 800MHz, så at købe 1.066MHz hukommelse vil gøre, at den automatisk clockes ned med 266MHz.

Faldet er endnu mere massivt for Core i7, som oftest har en bus på 1.066MHz. Køb 1.600MHz DDR3 og du går glip af en hel masse båndbredde lige med det samme. Det kræver manuel overclocking at ramme sådanne hastigheder, dette er meget nemmere og sikrere end det plejede at være, men hvis du ikke er tryg ved ideen, kan du lige så godt holde dig til discount-ram.

Ak og ve, stakkels DDR2, vi vidste det.. hold nu lige et øjeblik. DDR2 er ikke helt død endnu. Når ingen processorer undtagen Core i7 er i stand til at få så specielt meget ud af DDR3's øgede hastighed, og med velvilje fra AMD og Intel, forbliver DDR2 den mest fremherskende ram i dag.

Med fremherskende kommer billigt, både for ram'en selv og for de motherboard’s, der understøtter den. Prisen for 2GB af stadset er omkring 200 kroner nu om dage, så hvis du stadig knokler derudaf med bare et par gigabyte, er nu et godt tidspunkt at lægge nogle flere til.

Vista vil gladelig spise det hele, og du vil bemærke væsentligt hurtigere indlæsningstider i mange aktuelle spil. Mere end 4GB DDR2 er generelt spildt, selv i 64-bit Windows, men de lave priser betyder, at det at lave en tilpasset SSD i stil med Gigabyte iRAM-drevet ikke længere er totalt skørt. Stadig skørt, selvfølgelig.

Begge vore DDR2-sæt kommer fra Transcend, et relativt ukendt firma heromkring, men det er ved at bygge sig et rygte for pålidelig ram, der er til at betale. Vi ser hovedsageligt på forskellen mellem DDR2-667 og DDR2-800, selv om det utvivlsomt er ved at være lige meget, da prisgabet mellem de to lukker sig hurtigt i kølvandet på, at DDR3 endelig bliver til at betale.

Du har også valget mellem DDR2-1066 eller 1200, hvis du har en af de bedre Core 2'ere med deres vovede mega-front-side bus. Med et passende motherboard til at matche, selvfølgelig. Det er bare et spild, hvis dit nærigrøvs/gamle motherboard ikke kan ramme de høje bus-toner, eller hvis dit ældre Core 2 ikke har en stærk nok køler til at nå så langt ud over sine midler.

Begge sæt er helt uden dikkedarer, og skyr enhver form for varmebrønd eller -fordeler, og efterlader PCB'en enkelt grøn. De skal således undgås, hvis du er til alt det der sexet udenpå, sexet indeni ting, medmindre du vil kaste endnu et par ekstra sedler efter nogle smarte blæsere til dem. Deres prisbillighed gør dem ikke til en fantastisk mulighed, hvis du er mere interesseret i at få din computer til at se godt ud end i at få skyhøje benchmarks som resultatet.

Selvfølgelig, to 1GB-klodser, som vi har her, er sindssygt for en ny maskine - to 2GB store ram vil tjene dig langt bedre, og lade plads tilbage til et spring til 8GB hvis det skulle ske, at du skifter til et 64bit operativsystem senere.

Da de fleste, der tidligt adopterede en Core 2, imidlertid vil have gået efter to 1GB-klodser og enhver, der bygger et nyt system i dag reelt, burde gå efter DDR3, giver det kun mening at tænke på folk, som kigger på at udvide snarere end at udskifte deres ram. Glem ikke, at du har brug for at matche din eksisterende hukommelse, når det kommer til frekvens og latens, hvis du føjer til din eksisterende ram.

Ikke overraskende, så gav standard 667 versus 800 hastighederne næsten ingen forskel på vores benchmark-resultater. DDR-800 gav et par ekstra frames her og der, men tiltrækningen ved 800-klodser er overclockingpotentiale. Vi kunne ikke helt få dem til at ramme 1GHz, men en tredjeparts varmebrønd og en velventileret kasse skulle kunne lokke dem til succesfuldt at efterligne 1.066-klodser. Alternativt kan du bare finde nogle klodser med højere frekvens, hvis det er det du skyder efter.

667-klodserne går ned meget hurtigere, men de klarede stadig gladelig 800MHz med en smule spændingstilpasning. For et år siden ville det have været enormt vigtigt og en god grund til at spare omkring 200 kroner til fordel for en nem overclock. I midt-2009’s klare lys, og det rimeligt repræsentative eksempel i form af disse Transcend-klodser, er prisforskellen i bund og grund ikke-eksisterende.

Du kan derfor lige så godt gå efter den officielt vurderede 800MHz ekstra frihøjde, men det er noget at holde i tankerne, mens du oser omkring. Hvis du finder 667-klodser som er 10-20 kroner billigere end den billigste tilgængelige 800, kommer du faktisk ikke til at savne meget.

Undtagelsen er, hvis du planlægger en vild overclocking med et motherboard med en generøs front-side bus, men selv da er 1.066 DDR kun 10-20 kroner dyrere. Det kan hurtigt løbe løbsk, efterhånden som du bliver ved med at opgradere til den næste standard hastighedsindstilling. Bare start med at tjekke hvor hurtigt dit motherboard kan køre, og gå ikke hurtigere end det.

Hvad er tag-med-hjem beskeden fra DDR2 så lige nu? 'Køb hvad fanden du vil have', dækker det så nogenlunde. Det er alt sammen møg-billigt, bortset fra de meningsløst komplicerede sager med varmefordelere på størrelse med Belgien, og indtil den bliver en forældet løjerlighed, vil den kun blive billigere.

Transcend'en, vi her har, er i bund og grund en ”om igen”-mærket mærke-ram, hvor man i hvert fald får noget for pengene. Alligevel er der ikke noget, der anbefaler den over noget som helst andet godt køb på markedet.

Den kommer dog med overraskende detaljerede og hjælpsomme instruktioner, fri for det sædvanlige dårlige sprog og er derfor et meget sikkert valg for enhver, der indtil nu har været for bange for at prøve en hukommelsesopgradering.

Hvis du ikke er i stand til at følge Transcend’s instruktioner, så er du sikkert også ude af stand til at læse selv disse ord. I så fald kan vi sige, hvad vi vil om dig, og du vil aldrig opdage det.

Selvfølgelig, hvis du overvejer at bygge en ny computer, om den så er Intel- eller AMD-baseret, burde du overveje at forlade DDR2-tidsalderen og læse videre...

Mens Core i7 og den vidunderlige triple-channel hukommelsesstyringsenhed snupper alle overskrifterne i disse dage, skal vi ikke glemme den gamle dual-channel, bedste ven af de mest aktuelle Core 2-chips.

DDR3 har måske ikke meget at tilbyde i forhold til DDR2, når den parres med Intel’s eminente traditionelle chips, men en smule mere overclockingfrihøjde og sjælefred som du kan bruge, når du opgraderer til en Core i7 (eller den billigere, kommende i5), gør den værd at gå efter, hvis du bygger et nyt system nu.

Et yderligere spørgsmål er, hvorvidt den spændende tredje channel virkelig køber dig så meget ekstra ydelse i hverdagen, hvis den bliver parret med en i7 nu. Tal som 20 til 30Gb/s båndbredde lyder sandelig frækt, men det gør det også at spare omkring 500 kroner ved at holde sig til dual-channel.

Hvor meget burde du så spendere? Vi sætter den laveste af de lave (når det kommer til tal, altså) op imod nogle af de pænt højklasse dual-channel DDR3. Patriot’s enkle 1.066-klodser mod Corsair’s spidse 1.600MHz XMS3'ere.

Overfladisk set er det som at parkere en Fiat Panda ved siden af en Jaguar, men hvis alt, du vil er at komme rundt i byen, er skammen ved at køre Pandaen måske det værd, for alle de penge du vil spare.

Overraskende nok ser klodserne fra Patriot langt mere attraktive ud end dem fra Corsair. Der er ganske vist ikke nogen varmebrønd på Patriot’en, men PCB'en er en skinnende sort over det hele; dette er ninja-ram. På den anden side, så er der noget meget intetsigende over XMS3'erens afdæmpede, sølvfarvede varmefordelere. De ligner lidt for meget et sikkerhedshegn om en interneringslejr.

Med latens, der passer sammen, er ydelsen identisk på vores Core i7 920'ers standardindstilling, og der er virkelig ingen grund til at vælge de dyrere Corsair-klodser, hvis du ikke har intentioner om at svømme i BIOS'ens skræmmende vande. Selv hvis du har, kører Patriot’erne stabilt ved 1.400MHz, så der er en imponerende grad af overclockingpotentiale i disse billigere babyer.

Derudover går de ned, men invester i nogle tredjeparts varmefordelere og du vil kunne klemme en smule mere ud af dem. De er også nemme at køre, de kræver næsten ingenting når det kommer til spændingsjustering, hvorimod de tørstige Corsair'ere kræver chokerende 1,8v for at køre deres officielt ratede 1.600MHz, let det højeste spændingskrav i denne test.

Alligevel var vore evalueringsklodser ikke stabile ved 1.600MHz (og 9-9-9-24), de forårsagede gentagne blå skærme under vores World in Conflict-test. De var absurd og smertefuldt varme at røre, og det antyder, at den spidse varmebrønd, Corsair laver så meget ståhej omkring, ikke var helt så effektiv, som vi troede. Lige over 1.400MHz så ud til at være deres reelle grænse, hvilket betød, at de tilbød præcis ingenting som de billigere Patriot-klodser ikke havde.

Det er selvfølgelig muligt, at vi bare havde et ubrugeligt par, da guderne må vide, at der er nok gladelig fungerende DDR3-1600'ere i verden, men det 1,8v krav er noget, man skal være på vagt over for.

Det begrænser overclockingmulighederne, da for mange volt ind i ram'en kan brænde en spændingsfølsom Core i7 af, plus der er så meget 1,65v rated DDR3-1600 tilgængeligt for samme pris, at der virkelig ikke er nogen grund til at gå efter dette gnist-sultne sæt.

Selvfølgelig, 1,65v stadset har det med skrige om at være Core i7-parat på kassen, og der er en vis bonus i det. Omhyggelige indkøb, og en parathed til at blive ved Core 2 for nu, kunne spare dig en net sum.

På den positive side så holder begge sæt stand mod triple-channel stakken her i testen, og det understøtter teorier om, at Core i7’s skattede tredje slot mest er om at få point, når det kommer til den daglige beregning og spil. De kunstige SiSoft Sandra tests afslørede et massivt hop i hukommelsesbåndbredde for triple-channel versus dual-channel, men dette var ikke meningsfuldt reflekteret i nogen af de andre tests.

Den kommende Core i5, hovedvarianten af den dyre Core i7, vil kun være dual-channel - og medmindre du er til skøre processor-overclockinger og derfor har brug for at undgå flaskehalse i ram'en, vil det stejle fald i hukommelsesbåndbredde dette medfører, nok ikke påvirke dig overhovedet.

Det ville helt sikkert være spild kun at bruge to af Core i7’s tre channels, men du kan komfortabelt gå efter kun to klodser, indtil du har kontanter til en tredje uden reel og mærkbar ydelsespåvirkning.

Den rigtige lektion her er dog, at billige 1.066-klodser ikke render nogen vegne lige med det samme. En hastighed på 1.066MHz er den officielle rating for Core i7 920 og 940, og det aktuelle officielle tal for den høje ende af Core 2-sortimentet.

Hvis du kører med standardhastigheder, har du ganske enkelt ikke brug for mere end det, så lad være med at bekymre dig om, at du går glip af noget ved at sigte lavt. Spillerummet for overclocking for disse ydmyge Patrioter og, utvivlsomt, også for en hel masse rivaler med lignende specifikationer, er enormt imponerende, når de er i stand til at køre stabilt ved omkring 30 procent hurtigere end den officielle vurdering.

Hvis du håber at ramme omkring 4GHz fra din Core 2 eller Core i7, vil billigere DDR3-hukommelse være i stand til at tage dig derhen: Gudskelov at der er sådan en ting som billige DDR3 disse dage, da dens første dage i byen var lidt for finansielt intimiderende.

I dag er helt sikkert endelig DDR3's dag i solen, og trods al den ballade om Core i7’s tredje channel, betyder den aktuelle udbredelse af Core 2 og Phenom II, at dual-channel hukommelse vil forblive normen et stykke tid endnu. Alt dette tegner godt for Core i5’s overtagelse af den tossede verden, når den endelig dukker op senere i år.

Hukommelsesgruppetests som denne har det med at hænge sig i hastighed, men selvfølgelig er der et andet stort spørgsmål, når det kommer til at købe ram. Hvor meget af det har du brug for? Seks gig er blevet det faktiske smørhul for højniveau spillemaskiner, men når så få spil og programmer er 64bit, nytter det så egentlig noget at strække 32bit operativsystemets loft på 3-og-en-smule gig?

Derfor sætter vi Crucial’s økonomisk overkommelige 3GB DDR-1600-sæt op mod Trident’s dyrere, smartere 6GB DDR3-2000-sæt. Reflekterende den enorme uoverensstemmelse der kan findes på det forvirrende DDR3-marked, er dette en usædvanlig parring, Crucial-klodserne tilbyder her hurtigere latens end deres ellers bedre udstyrede rival.

Trident tilbyder også en Karl Smart varmefordeler/brønd, mens Ballistix blot går efter diskrete sidepaneler. 2.000-hastighedsratingen på Trident'erne er også en sjov størrelse, da bus- og QPI-begrænsninger på mange Core i7 motherboard’s simpelthen betyder, at du ikke vil komme så højt op, medmindre du har en af de vildt dyre højniveau i7'ere, med deres værdifulde ulåste uncores.

Ah - vi kaster om os med forvirrende udtryk. Lad os få et par stykker af dem forklaret, før det går for vidt. 'Uncore'-betegnelsen er noget, Intel har fundet på, og det dækker snart sagt alting i en Core i7, som ikke er en kerne - især cachen og hukommelsesstyringsenheden.

Fordi hukommelsesstyringsenheden er på cpu'en, bliver den ikke håndteret af motherboard’et for i7'eren; for at øge clockhastigheden for hukommelsen er du nødt til at øge den såkaldte uncore. Uheldigvis, undtagen for et par tilgivende motherboard’s, kan dette ikke gøres på i720 og 940, kun på 965 Extreme Edition.

Dette betyder, at hvis du vil overclocke hukommelse, er du nødt til at overclocke værtsbus'en, og dermed også selve processoren. Omvendt, hvis du vil skubbe bus'en himmelhøjt for at opnå episke processorgevinster, har du brug for hukommelse med plads til al den vækst. Så, 1.600+MHz DDR3'erens hovedformål er, at øge mængden af tilgængelig frihøjde til overclocking, hvis du vil have rigtig høje clock-hastigheder fra en i7.

Hvis du ganske enkelt bruger den uden videre med standard BIOSindstillinger, vil den holde sig til 1.066MHz og så have bogstaveligt talt ingen fordel over DDR3-1066. Med andre ord, hvis du ikke vil skubbe din i7 langt ud over dens sikre zone, er ingen af disse sæt værd at opgradere til, hvis du allerede har noget triple-channel DDR3.

QPI'en, imidlertid, er Intel’s QuickPath InterConnect, deres rival til AMD’s Hypertransport, som har været længe på markedet. Den dikterer den maksimale tilgængelige hukommelsesbåndbredde, og for at tage denne højere, er du nødt til at fodre den med højere spænding.

Når vi er ved emnet, så kræver begge disse sæt, at ram-spændingen er sat manuelt til 1,66 og QPI'en til 1,3, hvis du vil ramme 1.600MHz eller mere, hvilket er noget pillearbejde, men stadig inden for i7’s beskedne grænser.

Dette vil, selvfølgelig, øge varmen endnu mere, hvilket er, hvor Intel’s enorme varmefordelere kommer ind. De gør ikke alene disse ram til de mest usædvanligt udseende i denne test (heldigvis kan man ikke se alt for meget af det prangende røde logo, når først de er installeret), men også dem, der kører køligst.

Crucial, i mellemtiden, skrabede til et stop ved den blå skærm ikke langt over den officielle 1.600MHz rating, de små fordelere er måske bedre egnede til en lille kasse, men de er uegnede til overclocking.

Tjek imidlertid benchmark-resultaterne, det ser ud til at, at en fordobling af mængden af ram ikke gør den fjerneste forskel. Når det er sagt, så er 64bit-sjov langsomt i stigning, 6GB-sæt er faldet dramatisk i pris, og når det kommer til ram, er der ikke noget, der hedder for meget.

Hvis du kører et 64bit operativsystem og har en tendens til, lad os sige, at efterlade en MMO (Massive Multiplayer Online game) kørende i baggrunden mens du fedter rundt i Photoshop, så er det værd at gå efter de store seks. Ellers kan du spare dig selv en masse på det dyre Core i7-system, du vil bygge, ved at holde dig til bare 3GB ram. Undtagen foragtelige blikke fra teknorati’et, selvfølgelig.

Ikke desto mindre er det værd at påpege, at Trindent'erne er utroligt godt prissat for et 6GB sæt rated til tåretrækkende 2.000MHz - særligt når man tager den absurde pris på omkring 3000 kroner for et OCZ-sæt. Hvor denne er utilstrækkelig i forhold til dette er, når det kommer til latens, som er temmelig uimponerende med 9-9-9-24.

Disse falder ned til 8'ere uden et problem, men forvent ikke at det kommer meget længere ned. Igen, QPI-begrænsninger betyder, at de sagnomspundne 2.000MHz er svære at nå på mange X58 motherboard’s, ikke klodsernes fejl, men noget at huske på i fald du får hjertebanken på grund af 2GHz-ratingen.

Problemet er i motherboard’et, ikke i hukommelsen - i modsætning til Crucial Ballistix, som rammer varmen ikke langt over 1.700MHz. På plussiden så kan man vælge mellem kølerfarver, hvis man køber direkte fra Crucial. De er måske lidt under en overclockers drøm, men de er langt mere noget computer-blottere.

To sæt, hvor man får overraskende meget for pengene, altså, fra en del af hukommelsesmarkedet, der generelt er berømt for at være stupidt dyrt. DDR3 har klart endelig hevet sit hoved ud af skyerne.

Hvis du slæber rundt med et højniveau motherboard og ideelt en Core i7 Extreme, er G.Skill dem, du skal gå efter. De giver dig en rimeligt god chance for at opnå de mytiske 5GHz. Hvis du kører på et budget, vil mindre end 1000 kroner imidlertid skaffe dig 3GB Crucial Ballistix. Det lyder måske ret meget mindre sexet end 6GB, men realistisk set vil du ikke komme til at bemærke forskellen.

På endnu en anden side, så er G.Skill dog faktisk ikke så meget dyrere - og de er omkring 300 kroner billigere end at få 6GB Ballistix - så hvis du kan runde op til omkring 400 kroner og du kører et 64bit system, så vil pengene være godt givet ud.

En ting er klarere end forståelsens klare lys på Villy Søvndals ansigt - ram har i virkeligheden ikke den dybtgående effekt på et system, som processoren eller grafikkortet har. Mens det ikke giver de mest jordskælvsagtige benchmarkresultater, så betyder det, at du ikke behøver at vride armen om på dig selv, når det kommer til at købe ram.

World in Conflict resultaterne er dem, der skal kigges på her, og skønt vi taler om dusinvis af billeders forskel fra ram til ram, er det fordi vi kører spillet i 800x600 med lav billedkvalitet, så processoren (og, afgørende, den hastighed den kommunikerer med ram'en) er den eneste ting, der bliver testet.

Smæk alting op på maksimum og den yderligere belastning på grafikken vil næsten helt sikkert udjævne forskellen, medmindre du kører triple SLI. Det er dog godt at se, at Core i7’s tredje channel gør en praktisk forskel - vi er blevet lidt for vant til at SiSoft Sandras dramatiske resultater ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Disse resultater beviser også, at skønt Core i7 leder flokken, så har Core 2 i en DDR2-pakke ikke noget at skamme sig over endnu. Ja, du burde købe en DDR3-platform, hvis du bygger fra bunden, men for traditionelt spil er der ingen grund til at fare ud og købe en ny computer. Alt dette burde dog ændre sig med Core i5 til efteråret: Spændende tider er på vej.

En overraskende stjerne var Patriot Signature ram'en, som kæmpede godt mod dens dyrere, muskuløse brødre i både dual- og triple-channel kategorierne. Igen er dette dog meget sigende om de fleste billigere DDR3 – og det betyder, at du kan opnå bus'er på omkring 1.400MHz, stadig langt over det officielle maksimum for både Core 2 og Core i7, fra billige, køler-fri klodser.

Nu da den har haft lidt tid til at finde sig til rette, er DDR3 begyndt at bevise sit værd - og, som med DDR2 667'erens imponerende clockabilitet, ser det ud til at de vil klemme ekstra ud af billigere PC3-klodser.

Skab fornuft ud af en frygtelig masse tal