Guide: Få hurtigere og bedre netværk

Guide: Få hurtigere og bedre netværk

EmailFacebookLinkedInTwitterDeliciousGoogle+PinterestDel

Trådløst netværk kan virke teknisk komplekst, men løsningen på dårlig rækkevidde og lav hastighed er ofte simpel

Hvad enten du streamer fra Spotify, lytter til radio eller ser Netflix, er du afhængig af en hurtig og stabil forbindelse til nettet. Det meste af tiden tænker vi slet ikke på det – onlinebaseret indhold er ligeså nemt at få adgang til som lokalt lagret indhold. Indtil det pludselig er væk …

Det kan skyldes et nedbrud hos din udbyder, såkaldte DNS-problemer, eller at dit eget netværk ”strejker”. Frustrerende er det under alle omstændigheder, og det kan jo også koste dyrt, hvis du benytter dit trådløse netværk til arbejde.

Heldigvis kan du selv gøre en masse for at undgå manglende netforbindelse – blandt andet takket være de efterhånden ret hurtige mobile netværk. Og du kan optimere dit netværk, så det er hurtigt og tilpasset hjemmets behov.

Det mest oplagte tip er at kigge på, om den trådløse router bør udskiftes. Hvis den er et par år gammel, benytter den ikke den nye 802.11ac-standard, den har ikke dual band (dobbeltbånd), og den kan ikke presse ekstra data ind i æteren hen til din computer eller mobile enhed. Den er kort sagt for langsom.

På de følgende sider beskriver vi, hvordan du kan forbedre dit netværk markant, og vi viser dig, hvad du skal kigge efter, hvis du vil opgradere din router, netværkets hjerte. Og vi vil selvfølgelig hjælpe dig med at finde frem til en løsning på de netproblemer, man uundgåeligt udsættes for fra tid til anden.

Hvordan når internet frem til mig?

De fleste af os tænker aldrig på, hvad der foregår ”bag scenen”, når vi logger på. Se her, hvordan internettet kommer frem til dig

Når du skal ind på en hjemmeside, sender din pc, tablet eller mobil en forespørgsel i form af en webadresse til en navneserver (DNS = Domain Name Server), som oversætter http://xxxxx til en ip-adresse og videresender den til den relevante server. Serveren viser derefter den ønskede side i din browser.

Navneservere defineres af din internetudbyder i forbindelse med opstartsproceduren, men du kan i princippet gå uden om dem og bruge enhver navneserver, for eksempel Googles navneservere eller navneservere under OpenDNS.

Men for at noget af dette skal kunne ske, må data kunne transmitteres mellem din enhed, din udbyder og internettet.
Data, som sendes mellem din routers modem og din udbyder rejser gennem et kobberkabel eller en lysleder (optisk fiberkabel/fibernet) eller en kombination af disse.

I kobberkabler og lysledere aflæses informationen som ændringer i energiindhold. I en kobberforbindelse består denne energi af elektromagnetiske bølger. I en lysleder sendes energien som lyspulser; en puls er en bit, ingen puls er ingen bit.

Sådanne fiberkabler har langt større båndbredde end kobber og kan derfor overføre data med en langt højere hastighed.

Det er årsagen til forskellen i hastighed mellem fibernet og kobbernet.

DT01_netvark02

1 2 3 4 5 6 7 8Næste

Del denne