Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hurtigere, billigere, bedre

Et nyt kuld af mobiler er på vej ud i verden og denne årgang kendetegnedes primært ved at være enten hurtigere, billigere eller bedre end tidligere generationer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Smartphones er ved at være en helt almindelig del af hverdagen for de fleste, men måden, vi bruger den på, og de krav vi stiller til den, er vidt forskellige. Derfor ser vi også et bredere udvalg af modeller på markedet, så alle har mulighed for at vælge den model, der passer ideelt til ens behov, hvad enten det afgørende er hastigheden, størrelsen eller kvaliteten.

Verdens hurtigste smartphone

Download hd-film på få minutter, se onlinevideoer uden bøvl, og load dine yndlings-e-bøger eller onlinesange med det samme. Alt det lover Huawei, du kan gøre med den nye Ascend P2, som har 1,5 quad core-processor og LTE Cat 4, som skal give en ultrahurtig weboplevelse med downloadhastigheder helt op til 150 Mbps. Styresystemet på Ascend P2 er Android 4.1 sammen med Huaweis eget Emotion UI 1.5.

Ascend P2 har en tykkelse på kun 8,4 mm og er i besiddelse af et 4,7” ips hd in-cell touch display med anden generation Corning Gorilla-glas, og den kan købes i sort og hvid. Derudover har P2 magic touch-egenskaber, der gør, at du kan bruge skærmen med handsker på. Skærmen kalibrerer automatisk lyset, så du får den bedste oplevelse, uanset om du er ude om aftenen eller sidder på en strand i fuldt sollys.

Ascend P2 kommer til Danmark i starten af sommeren. Prisen ligger ikke fast, men forventes at blive under 3.000 kroner.

Superbillig Lumia-mobil

Nokia Lumia 920 har fået en fin modtagelse af såvel smartphone-køberne som anmelderne, og den giver Nokia den plads på smartphone-markedet, som de længe har savnet. Prismæssigt ligger Lumia 920 dog i den højere ende af skalaen. Ønsker man samme brugeroplevelse og en del af de samme funktioner, giver Nokia imidlertid nu et alternativ med en helt anden pris.

Lumia 520 er udstyret med digital kameralinse, som forvandler det indbyggede fem megepixels autofokus-kamera til en sjov måde at fange billeder og dele minder. Den har desuden mange af de samme kamerafunktioner som Lumia 920, eksempelvis Smart Shoot og Cinemagraph, som giver mulighed for at lave stillbilleder med bevægelse.

Den kommer også med Nokias glimrende kortfunktioner og
Nokia Music, som giver gratis musikstreaming uden reklamer eller behov for registrering. Endvidere har Lumia 520 en super-sensitiv skærm, som gør det muligt at bruge smartphonen med handsker og negle. Skærmen måler 4” og har 800x480 pixels. Processoren er en 1 GHz dual core Snapdragon, og der er 512 MB ram, 8 GB lagperlads, indgang til microSD-kort op til 64 GB og et 1430 mAh batteri.

Styresystemet er selvfølgelig Windows Phone 8, og Lumia 520 kommer i farverne gul, rød, cyan, hvid og sort. Den er i butikkerne nu og sælges til yderst overkommelig pris - se prisen på Nokia Lumia 520 her.

HTC’s nye topmobil

Hos HTC, som tidligere var Android-kongen, har man primært fokuseret på at forbedre mobilen på alle fronter.

Særligt på softwarefronten er der sket ting og sager. Med One introduceres BlinkFeed, som gør startskærmen til en live stream af personlig information, såsom opdateringer af sociale medier, underholdning og nyheder samt fotos. BlinkFeed indsamler det sidste nye fra de mere end 1.400 kilder.

Kameraet har fået en ordentlig overhaling. HTC introducerer Zoe, som giver mulighed for at tage højtopløste fotos, der vækkes til live i 3 sekunders klip. Disse Zoes, fotos og videoer vises derefter på en måde, der forvandler det traditionelle fotogalleri i stillbilleder, til et levende galleri af fotos i bevægelse.

HTC One har 4.7” Full HD-skærm, en Snapdragon 600 quad core-processor på 1.7GHz, 2 GB ram og fås med enten 32 GB og 64 GB lagerplads. Der er også 4G, NFC, Bluetooth 4.0 samt 2300 mAH-batteri og Android Jelly Bean som styresystem. Mobilen er på markedet i allernærmeste fremtid. Prisen bliver 5.199 kroner.

Vi har netop den til test - du kan læse anmeldelsen af HTC One her.