Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kingston præsenterer i dag sin seneste udvidelse af SSDNow-familien. SSDNow V+200 er skabt som en højtydende opgraderingløsning til virksomheder eller almindelige forbrugere, der tænker i god performance til fornuftig pris.
SSDNow V+200 er udstyret med hurtig SandForce SF-2281 controller og sata 6Gb/s-forbindelse, som hindrer flaskehalse, når filerne overføres ved imponerende tophastigheder på 535MB/s, når der læses, og 480MB/s, når der skrives. SSDNow V+200 giver desuden hurtigere start op-tider end den tidligere version samt hurtigere adgang til data og hurtigere kopiering af store filer som film, præsentationer og grafiske illustrationer.
Ssd’en kommer med kapaciteter på 60GB, 90GB, 120GB, 240GB og 480GB. Drevet fås enten som stand-alone eller som et opgraderingskit, der gør det let og hurtigt at installere. Kittet inkluderer kabler, beslag, kloningssoftware og harddisk-chassis.
Kingston SSDNow V+200 SSD-drev leveres med tre års garanti og 24/7 teknisk support. Priserne går fra 679 kroner til 4.781 kroner.