Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hurtig og stilren billedfremviser

Smart billedfremviser med aflæsning af GPS data.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Honeyview er et lille gratis billedfremvisningsprogram, der fungerer sammen med Windows XP til og med Windows 8.1, og det i såvel 32 bit samt 64 bit. Programmet kommer med en dansk brugergrænseflade.

Programmet er ikke blot meget hurtig til at vise bileder, men det har også en meget enkel fremtoning og er let at gå til. Honeyview har desuden en meget ren fremtoning, med en menubjælke og et 'flydende' kontrolpanel, der begge kan låses fast. Alternativt kan menuerne sættes til først at dukke frem, når musen holdes hen over dem.

Programmet understøtter en lang række almindelige billedformater og raw-formater. Det er også muligt at se filer, der er gemt i zip- og rar-pakkeformater med mere, uden at disse skal pakkes ud først.

Honeyview understøtter visning af Exif-informationer, hvois der er indlejrede GPS-data kan man ved klik se hvor billedet er optaget på Google Maps. Det er muligt at gennemse et stort antal billeder enten ved tastetryk, musetryk, eller i form af et diasshow. Du bestemmer her selv hvor længe, det enkelte billede vises på skærmen.