• Home »
  • Printer »
  • HP DeskJet 3730 [TEST]: HP’s miniput alt i en-printer går efter mobilen
HP DeskJet 3730 [TEST]: HP’s miniput alt i en-printer går efter mobilen

HP DeskJet 3730 [TEST]: HP’s miniput alt i en-printer går efter mobilen

HP DeskJet 3730 skulle være verdens mindste alt i en-printer til hjemmet. Det er der nok ingen grund til at tvivle på, kompakt er den i hvert fald. Den er også ret alsidig og fokuserer på fotos

Denne lille alt i en-printer fra HP kan størrelsen til trods printe, scanne og kopiere som enhver enhed af sin slags. Fra naturens side er den naturligt nok ikke tiltænkt behovet for de  store printmængder.

Selv om der er tale om en fuldgyldig A4-printer, så rettes blikket mere eller mindre stift fra HP’s side mod vores smartphones og i den sammenhæng tillige mod de sociale medier.

Til det beskedne forbrug

HP DeskJet 3730 er beregnet til et månedligt printbehov på mellem 50 til 200 print per måned. Det er ikke voldsomt, men på den anden side kapacitetsmæssigt sikkert nok til de fleste af os.

Inkjet-printeren er udstyret med to blækpatroner, en sort og en farvepatron. Til prisen og på den beskedne plads kan man heller ikke forvente flerpatronløsninger.

Potentielt er det dog med til at introducere et øget spild, specielt hvis man særligt anvender den til fotoprint.

Se også:  Ny HP-computer er en hel hjemmebiograf

Man risikerer at løbe tør for en af de tre farver i farvepatronen før de andre, hvis man printer mange motiver, hvor en farve er dominerende.

Til det lejlighedsvise foto

DeskJet 3730 fylder tæt på ingen ting, når den ikke er i drift, og 403 mm x 177 mm er bordmålene. Når den er i brug lægger udskriftsbakken og papirføderen selvfølgelig lidt til dybden.

Printeren er hurtigt sat op og taget i brug, her kan man vælge mellem USB-kabel til en computer eller at benytte den indbyggede Wi-Fi 802.11n-forbindelse.

Wi-Fi Direct understøttes også, så man kan forbinde sig trådløst til printeren. Apple AirPrint og HP ePrint er to blandt flere teknologier, der understøttes.

En af de ting, som hinter til, hvorledes HP regner med at printeren kan bruges, er appen HP Social Media Snapshots. Henter man den til sin IOS- eller Android-enhed, kan man fra samme sted hente fotos fra ens sociale medier blot ved et klik.

Tanken med denne app er så at sige, at man bringer de sociale medier tilbage ud i den virkelige verden. Når fotoet er valgt, kan man vælge mellem en lang række skabeloner, og der kan tilføjes en kort tekst for at minde om, hvad det er, man ser.

Se også:  HP lancerer verdens første mini workstation

Man kan nemlig til formålet købe det specielle HP Social Media Snapshot papir, hvor bagsiden er beklædt med lim. Hiver man dækpapiret af, kan man klistre disse fotos, hvor man måtte have lyst til at gemme dem.

HP DeskJet 3730 er, når man taler om kvaliteten af fotoprint, forståeligt nok ikke på højde med fotoprintere, der koster en del mere. Men kvaliteten på decideret fotopapir er nu mere end acceptabel, så længe fotoet i sig selv holder en høj kvalitet.

Til lidt af hvert

HP DeskJet 7330 har et lille display, samt knapper til betjening af print og kopijobs samt enkelte andre operationer. Den er let at betjene, arkføderen kan rumme op til 60 ark, mens udbakken kan rumme op til 25 ark.

Del denne