Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP PhotoSmart 6510

Her har vi at gøre med en inkjet-alt i en-printer, der er beregnet til
hjemmebrug, og som er hoppet med på vognen med apps, der udvider
funktionaliteten.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ligeledes en helt ny model: HP PhotoSmart 6510 er en inkjet-alt i en-, der er beregnet til hjemmebrug, og som er hoppet med på vognen med apps, der udvider funktionaliteten.

Printeren her er endnu forholdsvis speciel ved sin høje integration med internettet, men der er ingen tvivl om, at apps også på printere inden så længe vil forekomme lige så naturlige som på smartphones og computere, hvor de små programmer også vinder indpas.

HP PhotoSmart 6510 tillader også print fra internetbaserede tjenester. Faktisk spørges brugeren under installation, om man vil aktivere webservicer. Løsningen, der giver mulighed for at printe direkte fra iPad, iPhone eller Android-mobiler, hedder ePrint. Den giver også mulighed for print fra websider, af e-mails, websider med mere, så længe en enhed har internetadgang, og e-mails skulle fungere.

Bortset fra det kan printerens funktionalitet efter endt registrering hos HP udvides med flere apps end dem, der allerede er på printeren fra start. Der er dog ikke så mange apps i Danmark endnu. Printeren optager ikke ret meget plads. Det er også en ganske flot printer med enkle linjer. Printeren er udstyret med et touch-display, der dækker over en ganske fornuftig betjening af enheden.

Hvis man er meget utålmodig anlagt, kan PhotoSmart 6510 godt være en prøve. Det er testens overordnet set langsomste, selvom det ofte ikke er med meget.

Udskriftskvaliteten var fin, det såvel i tekst som grafik. Print hældte en anelse til den lyse side. Detaljeringen var fin, men der var en tendens til, at grønne farver blev forstærket en anelse for meget. Printøkonomien er ikke til de store printmængder. Det går endda for farveprint. Men print af store tekstmængder kommer til at koste uforholdsvist meget i forhold til andre printere.