Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP lancerer multitouch-maskiner med Windows 8

Tre nye bærbare fra HP skal kombinere fordelene ved en bærbar og en tablet samt drage fuld nytte af Windows 8.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Windows 8 åbnes der op for en række nye computertyper, der kombinerer den traditionelle computer med mere nymodens former for styring.

HP Envy x2

HP Envy x2 løser således dilemmaet, om man ønsker en bærbar computer eller en tablet til at tage med på farten. Du får kraften fra en bærbar og friheden i en tablet i én smart og let enhed.

Udvendigt er computeren pakket ind i stilfuldt aluminium og vejer 1,4 kg – den aftagelige tablet vejer kun 0,71 kg. Hd-skærmen på 11,6" gør brugen af Windows 8 levende, og de store betragtningsvinkler på den skarpe ips-skærm giver en lysende og visuel oplevelse, uanset om du er indendørs eller udendørs. HP Envy x2 har også et hd-webkamera på forsiden af skærmen og et 8-megapixels kamera på bagsiden, så man kan filme og tage billeder i høj kvalitet.

HP Envy x2 leveres med Beats Audio, som giver bedre lydkvalitet, end du almindeligvis forventer af en bærbar. Som tilvalg findes en pen til brugere, som ønsker at skrive og tegne med høj præcision.

HP Connected Photo hjælper med at synkronisere billeder mellem forskellige enheder, redigere dem og øjeblikkeligt dele dem på sociale medier på en nem måde.

HP Envy x2 anvender solid state-hukommelse, som giver større driftssikkerhed og hurtigere opstart. Med Microsoft Windows 8 Connected Standby kan du holde e-mail, kalender og sociale medier opdaterede, når HP ENVY x2 er i sleep mode – med op til 30 dages standbytid. Takket være nfc bliver det endda muligt at dele billeder, kontakter eller webadresser med et enkelt klik.

HP Envy x2 forventes tilgængelig i november 2012. Pris 6.999 kroner.

HP Spectre TouchSmart Ultrabook

Sammen med Envy 2 kommer HP Spectre TouchSmart Ultrabook. Her giver Windows 8, HP TouchSmart og en 15,6" Radiance HD multitouch-skærm tilsammen en kraftfuld pakke med mulighed for at droppe tastatur og mus – og navigere via multitouch-skærmen.

Kun 17,9 mm tynd og med en vægt på 2,16 kg skiller den sig ud med sit design, der har glas fra kant til kant. Den har en blød overflade på bunden for at give god komfort og godt greb samt et pegefelt af glas og vinklede Beats Audio-højttalere for bedst mulig lyd.

HP Spectre TouchSmart Ultrabook er desuden HP’s første bærbare med Intel Thunderbolt til hurtig overførsel af musik, film eller andre filer til eksterne enheder. HP USB Boost gør det også muligt at oplade eksterne enheder via usb, selv når computeren er slukket.

Harddisken er en m-sata-ssd-disk med Intel Rapid Start-teknik til hurtig opstart, og HP CoolSense tilpasser computerens kølning, alt efter hvordan den anvendes. For at overvåge og beskytte dine filer kommer den med et to års præinstalleret abonnement på Norton Internet Security og Intel Anti-Thef.

Adobe Photoshop Elements 10 og Adobe®Premiere Elements 10 er også præinstalleret til avanceret billede- og videoredigering. Inkluderet er også sMedio 360 og HP Connected Music, som gør dine mediefiler tilgængelige mellem computeren og mobilen.

HP SpectreXT TouchSmart Ultrabook forventes tilgængelig i december med en startpris på på 12.999 kroner.

HP Envy TouchSmart Ultrabook 4

HP Envy TouchSmart Ultrabook 4 har design i metal og multitouch-skærm på 14"-skærm samt en 23 mm tynd kappe og en vægt på 2,16 kg. Dertil kommer også et baggrundsoplyst tastatur og 8 timers batteritid. Kraften kommer fra de nyeste Intel-processorer.

HP Envy TouchSmart Ultrabook 4 forventes tilgængelig i oktober. Pris 7.999 kroner.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren løsningsarkitekt til komplekst systemlandskab

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IAM-medarbejder

Knud E. Hansen A/S

IT-supporter

Formpipe Software A/S

Market Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere