Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

House of Cards - Den ultimative ynglingsskurk

Francis Underwood: "For those of us climbing to the top of the food chain, there can be no mercy. There is but one rule: hunt or be hunted.”.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man skulle måske tro, at det er enhver skuespillers drøm at spille helt, men faktisk synes rigtig mange skuespillere, at det er meget sjovere og udfordrende at spille en god gammeldags skurk. Det er heller ikke altid, at seerne kun nøjes med at heppe på heltene i filmene, for hvem har ikke elsket eller beundret skurke som Darth Vader i Star Wars, Hannibal Lector i Silence of the Lambs eller Jokeren i The Dark Night?

Og når det gælder skurke, har instruktørerne bag den amerikanske politiske serie ”House of Cards” skabt noget nær den ypperste yndlingsskurk i form af politikeren Frank Underwood.

Frank Underwood spilles af Kevin Spacey og er en skruppelløs politiker, som ikke får den stilling, han havde håbet og regnet med indenfor politik. Frank Underwood viser sig at være den forkerte person at brænde af, for han begynder at udtænke en plan for at få mere magt, godt bakket op af hans lige så kolde og beregnende hustru Claire Underwood (spillet af Robin Wright).

Kevin Spacey spiller uhyggeligt godt og troværdigt, og selvom han er nådesløs og beregnende, spiller han rollen så indlevende og med små private samtaler med publikum, at man ikke kan andet end at heppe på hans planer om mere magt.

House of Cards er lavet med inspiration fra en miniserie fra BBC fra 1990, som igen er baseret på en novelle af Michael Dobbs, som både var politiker og forfatter. De første tre sæsoner af den nye serie kan købes på dvd og Blu-ray, og her kan du følge Franks Underwoods kyniske rejse på vej mod Det Hvide Hus, og de mange udfordringer han støder på på sin vej inklusiv mord, sidespring og afpresning….

Er du blevet tændt på flere politiske serier, så overvej disse tre populære valg.

Den originale serie

Den originale BBC-miniserie House of Cards, som den nye version er løst baseret på, er bestemt også værd at se. I den originale serie er Francis Urquhart, spillet af Ian Richardson, blevet brændt af af Englands nye premierminister, som ikke giver ham den post, han havde forventet. Derfor udtænker Francis et plot for at vælte den nuværende premierminister og selv blive leder af landet. Hmm plottet lyder i hvert fald velkendt.

Fakta
Produkttype: Dvd
Leverandør: BBC
Ude: Er udgivet

Dansk Politik

Ligesom Martin Sheen kunne have stillet op til amerikansk præsident og fået stor opbakning, blev Sidse Babett Knudsen utrolig populær i sin rolle i Borgen som den overraskende nye statsminister Birgitte Nyborg og mange spåede, at danskerne gerne ville se hende som statsminister. I seriens tre sæsoner følger vi Birgittes overraskende vej som statsminister samt de mange mennesker, der er involveret i og omkring hendes parti. Serien er også blevet populær i udlandet, hvor England blandt andet har kåret den som en af de bedste tv-serier.

Fakta
Produkttype: Dvd og Blu-ray
Leverandør: DR
Ude: Er udgivet

Amerikanernes foretrukne præsident

Hvis amerikanerne kunne vælge, ville mange af dem gladelig stemme skuespillerne fra denne serie ind i Det Hvide Hus – så populær er denne politiske serie blevet i sit hjemland. Serien har da også opnået over tyve Emmy’er, flere Golden Globe-priser og meget mere. I West Wing følger vi Martin Sheen, der påtager sig rollen som præsident Josiah Bartleth, og i
et underholdende højt tempo og med adskillige politiske tvist, følger vi
livet i Det Hvide Hus med et stort og indlevende galleri af mennesker.

Fakta
Produkttype: Dvd
Leverandør: Warner
Ude: Er udgivet. Vi henviser til FONA på strøget

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Vidste du?

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]