Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hold gang i sommerens gaming-liv

Sommerlivet sydpå eller i det danske sommerhus er ikke et farvel til gaming. Du kan nemt tage dine yndlingsspil med dig og løbende holde øje med nyheder og anmeldelser – og det kræver ikke altid en internetforbindelse.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du behøver ikke begrave dine gaminglyster blot fordi, det er sommer, og du ikke befinder dig på din folke-registeradresse. Du kan tage dine spil med dig og holde øje med alt det, der sker på spilfronten, hvad enten det handler om nyheder, konkurrencer i e-sport eller anmeldelser. Og bedst af alt: Din feriefornøjelse er ikke nødvendigvis afhængig af adgang til internettet.

Nutidens spil afvikles på et hav af platforme – fra håndholdte enheder som Sonys PlayStation Vita til stationære konsoller som Xbox One. Sidstnævnte er ikke i en rejsevenlig størrelse, så overvej en bærbar computer eller håndholdte enheder som Nintendo 3DS, tablets og smartphones. Tag også i betragtning, hvor godt dit ferie-internet bliver. Er du helt uden, så hold dig til spil, som ikke kræver jævnlige opdateringer eller kun kan spilles som multiplayer.

Selv om hotellet, campingpladsen eller ferielejligheden påstår, der er Wi-Fi, kan du ikke være sikker på kvaliteten, så hvorfor ikke få støvet nogle af de gamle titler af? Gådespil som Myst tager uger at komme igennem, hvis vejret bliver ved at drille, og du finder flere klassikere på en tjeneste som Classic PC Games. Herfra lykkedes det os at downloade og tage en bane i Halo: Combat Evolved fra 2003, mens Quake fra 1996 ikke ville lege med vores bærbare Windows 10-maskine.

Din smartphone kan blive et spilmekka. For eksempel med det heftige actionspil Stormblades skabt af danske Kiloo, der også er kendt for platformspillet Subway. Din smartphone kan blive et spilmekka. For eksempel med det heftige actionspil Stormblades skabt af danske Kiloo, der også er kendt for platformspillet Subway.



Tabletten som en konsol
Spil på mobile enheder er efterhånden lige så god en oplevelse, for flere og flere spilfirmaer laver grafisk flotte og omfattende udgaver, hvad enten det er til brug på dedikerede spilenheder som Vita eller enheder med Android og iOS. Til Sonys Vita-konsol kan du blandt andet købe Resident Evil og det stemningsfulde Flowers, og til smartphones og tablets findes skydespil som The Walking Dead og XCOM eller mere tænksomme spil som Monument Valley og Lost Sounds. Alle titlerne kan købes i for eksempel Google Play og App Store.

Naturligvis er skærm og styring på en mobil enhed ikke så god som på en ”rigtig” computer eller konsol, men også her har kreative hjerner udtænkt løsninger.
Til enheder med Android findes der tredjesparts-controllere fra MadCatz, og på Apples hjemmeside finder du controllere til iPad Mini eller iPhone 6. Nogle løsninger er trådløse, andre kræver, at din enhed monteres sammen med controlleren.

Der findes også en gratis app, Joypad, som forvandler din iPhone til en trykfølsom controller, som du bruger til at styre spillet, hvad enten det afvikles på en iPad eller på en pc.
Styringen kan virke temmelig følsom, specielt gyro-funktionen, men appen har flere opsætninger, så prøv dig frem.

Blæs det op på tv’et
Har du adgang til et tv, og ønsker du at spille på en større skærm, har Nvidia designet Shield, en lille, flad æske med tilhørende controller. Udover film og browser kan du med controlleren spille titler som blandt andet Doom-serien og specialudgaver af Borderlands, Minecraft og Grand Theft Auto. Det kræver dog godt Wi-Fi på dit feriested og et abonnement på spilstreamingtjenesten GeForce Now, som koster 79 kroner om måneden. Der findes flere andre bud på mikro-konsoller med tilhørende spilcontroller, blandt andet Mad Catz M.O.J.O., hvor controlleren også kan sættes sammen med din Android-smartphone.

Andre muligheder er en adapter som Mad Catz PlayBig eller medieafspillere som Chromecast og Apple TV. Begge afspillere  sættes i tv’ets HDMI-port og modtager trådløst input fra en håndholdt enhed på samme netværk. Hagen er, at det ikke ligefrem vrimler med Chromecast-understøttede spil, og at delingen mellem tv, afspiller og ekstern enhed kræver et trådløst netværk. Omvendt har Apple TV 4, som er seneste version, fået en controller designet til spil. Blandt andet har den gyro-funktion.

Er du konsol-spiller, er der andre muligheder. Sammensmeltningen mellem Xbox-universet og Windows-computere er ikke det bedste udgangspunkt for en ferie, da deling af spil (via streaming) kræver et stabilt Wi-Fi-net samt en pc og Xbox-konsol. Kan du ikke undvære følelsen af en controller i hånden, så brug din Xbox-controller på din bærbare pc. Har du et skydespil på din ferie-pc, det kan være gode, gamle Halo eller et nyere spil i Call of Duty-serien, kan du koble en Xbox-controller til din bærbare pc og game løs. Metoden kan bruges med Xbox 360- og Xbox One-controllere og på Windows 7 og nyere.

Implosion er en klassisk, såkaldt dungeon crawler-app, hvor du skal kæmpe dig gennem utallige, underjordiske gange for at samle udstyr og stige i graderne. Det koster 16 kroner. Implosion er en klassisk, såkaldt dungeon crawler-app, hvor du skal kæmpe dig gennem utallige, underjordiske gange for at samle udstyr og stige i graderne. Det koster 16 kroner.



Hold øje med spilfronten
Interesse for spil kan også holdes ved lige med nyheder og anmeldelser. Nogle af de mest kendte hjemmesider er NeoGAF, Gamespot og Videogamer. Her kan du se og læse om spil og udstyr og følge fora, hvor der diskuteres spil som League of Legends.

Gamespot lægger videoer på med nyhedsværter og klip fra spil og trailere, mens Videogamer også har en podcastservice, som du kan downloade fra. Ingen af dem har en app, men det har Gamereactor, og den findes på dansk.

Det kan også være rart med en hjælpende hånd. Specielt i større spil i Fallout-serien og onlinespil som World of Warcraft. Er du strandet, finder du tips og tricks på Wowhead (World of Warcraft) og på GameFAQs, hvor der også findes snydekoder og gennemgange af spil, kaldet walkthroughs, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Er du optaget af e-sport, hvor professionelle dyster, så besøg hjemmesiden Gosugamers eller hent fra App Store Daily eSport, som viser stillinger, rangeringer og kampe.
I Google Play findes der mindst 10 apps, som giver dig daglige opdateringer om, hvad der foregår i e-sportens verden.

Få det daglige overblik
Alle disse muligheder bliver hurtigt uoverskuelige, så heldigvis findes der apps, som samler det daglige udbud i en lækker, overskuelig brugerflade. En af dem er appyGamer. Du vælger selv dine kilder, altså de spilsider, som leverer nyhederne, og favoritemner, for eksempel alt om PlayStation 4. Appen kræver internet, men du kan justere streamingindstillingerne, så for eksempel billeder og videoer kun hentes, når du har Wi-Fi-forbindelse.

En af de største kilder til underholdning, nyheder, anmeldelser og gennemgange af spil er dog stadig YouTube. Har du en Gmail-konto, har du også en YouTube-konto, og når du logger ind på sidstnævnte kan du føje videoer til en spilleliste, så du ikke skal lede efter dem en anden gang, men kan åbne dem, så snart du er et sted med netforbindelse.

Funktionen virker også i You-Tube-appen. Tjenesten har fået en download-funktion, men den er ikke rullet ud i Danmark. I stedet kan du kopiere URL’en på en video og konvertere den til en MP3- eller MP4-fil hos youtubeinmp4.com og gemme filen til senere brug. Vær opmærksom på, at du ikke må krænke andres ophavsret.

Generelt er tommelfingerreglen for en god gaming-ferie, at du før afgang installerer og henter så meget indhold som muligt. Kan du leve uden fænomenal grafik og lyd fra for eksempel en Xbox One og surround-anlægget, findes der masser af små og mobile løsninger, som både kan være i kufferten, og som ikke vil koste dig en formue i roaming-afgift.

Se de andre game løs
Vil du følge med i, hvad almindelige spillere foretager sig, så hent appen Twitch. Tjenesten er en portal til deling af videoklip, hvilket både er underholdende, men også lærerigt, hvis du er i vanskeligheder i et spil og ikke kan komme videre. Android-udgaven er tilmed kompatibel med Chromecast. Du kan smide udsendelser og spilklip op på en større skærm, og med udvidelsen Twitch Downloader til Googles Chrome-browser kan du downloade indhold.

Hent spil og se nyheder når du vil

Classic PC Games
Spillene kan være forkortede udgaver eller demoer, og du skal sandsynligvis bruge ekstra software for at få dem til at køre. Hjemmesiden har guides til, hvordan du gør: https://archive.org/details/classicpcgames.

DT06_gaming03

NeoGAF
Alt hvad du behøver af tips, tricks og diverse diskussionsfora om spil: neogaf.com.

DT06_gaming04
Gamespot
Stedet for tv-indslag, trailere, spil til film, tv-serier og anmeldelser. Sitet dækker spil til film og tv-serier: gamespot.com.

DT06_gaming05
Videogamer
Hjemmeside med anmeldelser, nyheder og en podcastservice, du kan downloade til senere brug: videogamer.com.

DT06_gaming05
Gamereactor
Her finder du anmeldelser og nyheder om spil, film, e-sport og spiludstyr. Kan også fås som app til Android og iOS: gamereactor.dk

DT06_gaming06
Wowhead
Spiller du World of Warcraft, kommer du ikke uden om Wowhead. Tips og gode råd er her blandet med nyheder og kort over den store onlineverden: wowhead.com.

DT06_gaming07
YouTube In MP4
Find og konverter YouTube-videoer om spil. Det kan være optagelser fra spil, anmeldelser eller videobloggere: youtubeinmp4.com.

DT06_gaming08
GameFAQs
Sidder du fast i et spil, er GameFAQs din bedste ven. Her finder du snydekoder, smutveje og guides til stor set alle platforme: www.gamefaqs.com.

DT06_gaming09
eSports Gamings Events
Her finder du alt inden for e-sport i form af streaming og live-videoer af kampe, pointtavler, nyheder og kommende begivenheder i både Fjernøsten, Europa og USA: www.gosugamers.net

DT06_gaming10
Daily eSport
En app om e-sport med nyheder, holdlister, baggrundsartikler og kommende turneringer.

DT06_gaming11
Joypad
En fiks app i to dele: Console omdanner en iPad til en konsol, og Controller omdanner en iPhone til en trådløs, trykfølsom controller, der også kan bruges på en pc. Begge er gratis: http://getjoypad.com

DT06_gaming12
AppyGamer
Denne app giver dagligt overblik over, hvad der foregår på spilfronten – anmeldelser, e-sport, tv-udsendelser og trailere. Du sammensætter selv udbuddet gennem valg af emneområdet. Gratis og fås til Android og iOS.

DT06_gaming13

Smart mobilt spiludstyr

Mad Cats M.O.J.O.
Denne mikrokonsol leveres med en controller, som du kan spille med på tv-skærmen eller forbinde til en Android-enhed. Mad Catz har også lavet en adapter, Mad Catz PlayBig, så indholdet fra din Android-enhed kan sendes op på en tv-skærm. Konsollen er set til 1100 kroner, mens adapteren koster 400 kroner.

DT06_gaming14

Gamevice og Steelseries
På Apples hjemmeside findes både en controller og et greb, som skal klikkes på en iPad Mini eller en iPhone 6. Controlleren Nimbus er lavet af Steelseries og fungerer med Apple TV og iPad – er set til 429 kroner. Det klikbare greb fra Gamevice koster 829 kroner.

DT06_gaming15

Nvidia Shield
Med godt internet på ferien er Nvidia Shield en fin multimediemaskine til film og tv-serier i op til 4K. Med controlleren kan du blandt andet spille Rayman og Tomb Raider på tv-skærmen eller på en Android-enhed. Set til 1600 kroner.

Chromecast og Apple TV
To afspillere med lidt forskellige funktioner. Chromecast (billedet) kopierer indholdet fra din enhed, Android eller iPad, og sender det op på en tv-skærm. Du kan også spille Chromecast-understøttede spil på tv-skærmen ved hjælp af din eksterne enhed.
Apple TV’s fjerde version har en fjernbetjening, som har gyro og er designet til at styre med. Blandt understøttede spiltitler er Skylanders, Disney Infinity 3.0 og rollespillet Oceanhorn. Chromecast er set til 320 kroner og Apple TV4 er set fra 1400 kroner.

DT06_gaming16

Opsæt Xbox-controller på en pc
Hvis du spiller du på en bærbar pc, kan du tilslutte en Xbox One- eller en Xbox 360-controller og få bedre styring. Har du en kablet Xbox 360-controller, skal du først installere drivere fra den installations-cd, som fulgte med din controller. Derefter skal controlleren forbindes til pc’en via en USB-port. Har du ikke cd’en, kan du hente softwaren på www.microsoft.com/hardware/en-us/downloads.

Vil du bruge en trådløs Xbox 360-controller, skal du have en USB-forbundet spil-receiver, som kan købes til omkring 160 kroner. Du skal bruge softwaren fra cd’en, der fulgte med din controller. Har du den ikke, henter du den det samme sted, som softwaren til en kablet Xbox 360-controller.

Bruger du en Xbox One-controller, følger driverne med Windows 10, når du henter appen Xbox. Med Windows 7 eller Windows 8.1 forbinder du controlleren ved hjælp af et micro-USB-kabel, og så burde alt foregå automatisk.

Uanset hvilken opsætning du bruger, finder du en komplet guide på https://support.xbox.com/da-DK.

DT06_gaming17