Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hjemmets nye teknologi-revolution

De trådløse teknologier indtager nu også vores boliger, og snart kan vi sige farvel til alle kablerne – bortset fra de uundværlige strømkabler. Radio, musik, video, data og billeder flyder ubemærket gennem æteren bag hjemmets fire vægge.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trådløse teknologier er ikke længere forbeholdt din bærbare computer eller din smartphone. Det trådløse princip breder sig nu med voksende hastighed til en masse andre funktioner i dit hjem.

Det sker næsten umærkeligt og uden, at der truttes store fanfarer, som når for eksempel en ny tablet-pc fra Apple præsenteres. Ikke desto mindre kan det godt betegnes som noget af en teknologisk revolution, vi nu er midt i. Vi er simpelthen ved at sige farvel til alle hjemmets signalkabler (230 V-strømkablerne slipper vi ikke af med, så længe fysikkens love gælder, og vi har livet kært).

Der er ikke noget nyt i en hovedtelefon, som kan modtage musikken trådløst. Sådan en kunne man få allerede i 1990’erne. Det nye er, at det trådløse princip breder sig ud til stort set alt, hvad vi har af hjemmeelektronik, og at det hele vejen igennem bygger på formater, som er kompatible med it-verdenen. Det betyder, at alt ikke bare bliver trådløst. Der sker også en integration af tidligere adskilte verdener ved at benytte digitale protokoller: Computeren, tv’et, radioen, stereoanlægget, digitalkameraet og så videre begynder at ”tale” med hinanden uden først at blive koblet sammen med stik og kobber.

Musik til køkkenradioen

Eksemplerne er mangfoldige. Du kan nu ret smertefrit sende musik fra din computer til hjemmets musikanlæg eller sågar til en køkkenradio. Du kan se billeder på dit digitalkamera i stort format på tv-skærmen ved blot at stille kameraet i nærheden af tv’et. Du kan se direkte tv på din computer. Du kan maile til din printer. Eller du kan endda høre hele din cd-samling på hjemmekontoret langt væk fra afspilleren inde i stuen – uden at bede nogen lægge en cd i skuffen.

Vi kan takke en række trådløse teknologier for denne udvikling – teknologier, som hardwareproducenter snedigt har udnyttet til nye funktioner.

Den vigtigste er – naturligvis, fristes man til at sige – den trådløse WiFi-protokol. Den har gjort det muligt at modtage trådløse data via en router. Men det kan også anvendes som hele nerven i et samlet multimedienetværk, der kobler computere, musikafspillere, videoafspillere og filservere sammen og skaber et oplevelsescenter, som man for et par årtier siden ikke kunne forestille sig.

Hvis man kunne flytte 1980’ernes forbruger frem til vores tid, vil han sikkert udbryde: »Du har jo både en radiostation og en filmstation i dit hjem!« Den trådløse teknologi er hovedkraften bag det trådløse, digitale hjem. Og det er her, producenterne arbejder flittigst med at finde nye smarte produkter og applikationer.

Men også den forholdsvis nye dlna-standard (som er en certificeret måde at udveksle data på mellem teknologisk forskellige produkter) skubber til udviklingen. Den gør det muligt for ethvert dlna-certificeret produkt at udveksle data med et andet dlna-produkt over kort afstand. Det betyder for eksempel, at du kan sende musik fra en bærbar pc til et sæt aktive højttalere stort set uden at gøre andet end at aktivere dlna-forbindelsen i computeren.

Umoden teknologi

Visse men’er er der dog. For ikke alle teknologier er lige modne eller lige udbredte. WiFi-standarden er moden, men der er masser af eksempler på, at cutting edge-udnyttelse af teknologien kan give problemer. Et typisk problem er, at signalet fra en trådløs musikafspiller ikke når frem til højttalerne i et andet rum, fordi afsenderen er for svag.

Eller mere på den markedsføringsmæssige front: Tv-fabrikanten lover, at den nye fladskærm kan modtage internet trådløst, og så kan den i virkeligheden kun modtage enkelte, udvalgte sider, eller der skal kobles en særlig modtager (som skal købes separat) på tv’et, før det er hul igennem.

Ret umoden er også dlna-standarden. Endnu er der ikke så mange dlna-certificerede produkter, når det kommer til stykket. I hvert fald ikke hvis du drømmer om at gøre andre ting end den mest udbredte: at sende stillbilleder fra et digitalkamera til en tv-fladskærm.

Barneskoen skal med andre ord trædes først, men mens der stadig nogle steder er tekniske problemer eller lidt for flotte lovord, så ser vi allerede konturerne af fremtiden i vores bolig, hvor al elektronik (og det kan vi også kalde et køleskab eller kameraet ved hovedddøren) samles i et eller flere net og kan opleves eller overvåges når som helst og hvor som helst.

Et lavpraktisk eksempel på dette er smartphones’ene eller de nye tablets, som uanset styresystem (Apple eller Android), allerede nu kan bruges til at fjernbetjene stuens surround-lydanlæg eller den nye 46"-tv-fladskærm.

Du downloader ganske enkelt en app til den transportable enhed fra producenten af lydanlægget eller tv’et, og så behøver du ikke længere lede efter den sk... fjernbetjening, som altid er væk eller gemt væk bag din kone (fordi hun ikke vil se fodbold). Du klikker bare på din mobil, når du vil skifte kanal eller skrue op for lyden.

Der findes en række standarder og protokoller for, hvordan man sender data trådløst, men i hjemmet benyttes i praksis kun disse fire

Bluetooth
Standard for kortrækkende netværk. Kan bruges til at overføre data, små programmer eller multimediefiler mellem bluetooth-enheder, for eksempel mobiltelefoner. Kan også overføre komprimeret lyd til hovedtelefoner. Fremtidsudsigterne er omdiskuterede, men standarden er ikke central i et hjemmenetværk. Bluetooth findes i flere versioner, og den mest almindelige har en maksimal transmissionshastighed på 1Mb/s.

Dlna
Et forholdsvis nyt ”sprog” for digital, trådløs overførsel af billeder og lyd mellem to vidt forskellige apparattyper som tv, mobiltelefoner og fotokameraer. Produkterne skal være dlna-certificerede for at kunne kommunikere med hinanden over hjemmets trådløse netværk. Utvivlsomt en del af det trådløse hjemmenetværk i mange år frem. Datahastigheden bestemmes mest af bæremediet, for eksempel en WiFi-forbindelse.

WiFi
Den standard for trådløs overførsel af alle former for data, som trådløse netværksroutere i dag benytter. Den tekniske betegnelse for standarden er 802.11n, hvor ”n” signalerer, at der er tale om den aktuelt seneste og bedste version. WiFi i n-versionen har en teoretisk hastighed på op til 600Mb/s.

3G/4G
Vil vi i fremtiden modtage internet over det mobile netværk? Det er en udvikling, som allerede er i gang på smartphones og tablets. På den måde vil 3G og det næste mobilnetværk – kaldet 4G – få en langt større betydning, også for netværket i vores boliger. 4G vil sætte fart på det mobile net. I dag er 3G på maksimalt 5-7Mb/s. 4G kan nå 150Mb/s – i praksis dog mest 10-30Mb/s.

Har du først fået etableret et netværk i hjemmet via en trådløs router, åbner der sig et ocean af muligheder. Du kan koble stort set alle hjemmets computere, printere, musikanlæg, video- og tv-apparater og fotoapparater sammen i et stort net.

Printeren er det mest oplagte medlem af dit trådløse net. Mange af de printere, du kan købe i dag, har trådløs signalmodtagelse, og de er nemme at få koblet på nettet. Som regel skal du blot downloade en ny printerdriver på printer-leverandørens hjemmeside og første gang slutte printeren til den trådløse router med en usb-forbindelse. Derefter er det bare at følge installationsvejledningen på skærmen.

Der er gode grunde til at droppe printerkablet. For med en trådløs løsning kan flere computere og brugere benytte den samme printer på samme tid. Boligens beboere kan altså nøjes med én printer. Og med en multifunktionsprinter kan du få scannet et dokument og sendt det trådløst til din computer, hvor det kan gemmes som for eksempel pdf-fil.

Det trådløse net giver også mulighed for fælles adgang til data, for eksempel et musik- og billedlager. Den enkleste løsning er en fælles harddisk indbygget i den trådløse router, eller som er kabeltilsluttet til routeren. Harddisken kan også bruges som backupmedie eller til at dele dokumenter, som alle med adgang til disken skal kunne se.

Bedre og mere brugervenligt bliver det med en nas-løsning, network attached storage, i form af en medieserver. Det er en minicomputer med en eller flere harddiske, som er koblet på det trådløse netværk. Her kan hver bruger få sit eget ”bibliotek” til film, musik, billeder og backup. Og der kan laves en fælles mappe til for eksempel familiens digitale billeder.

Medieservere fås i mange prislag – de dyreste har indbygget surroundforstærker og blu-ray-afspiller. Og nogle medieservere kan bruges til at sende film trådløst til stuens tv, som så skal have indbygget eller tilsluttet WiFi-modtager. Men du kan også vælge en god basismodel som HP Computer Media Server EX470 med 500GB harddisk og medfølgende programmer til automatisk backup, fotodeling og organisering af musikfiler. Prisen ligger omkring de 4.000 kroner.

Aldrig har der været så gode muligheder for at sende musik og video på tværs af produkttyper og rundt i hele din bolig. Ikke kun computere, printere og medieservere er koblet på hjemmets netværk. Nu kan du også sende underholdning fra nettet, fra din computer eller fra en medieserver til dit tv eller til et musikanlæg i den anden ende af huset.

Fladskærms-tv fås med indbygget WiFi-modtager, så du kan streame lyd og video fra for eksempel din computer til ”husaltret”. Du kan også lægge din videosamling ned på en ekstern harddisk, der er koblet på hjemmets netværk, og få nem adgang til hele samlingen med tv’ets fjernbetjening.

Lidt mindre kendt er måske muligheden for at sende musik rundt i hele huset. Du kan overføre musik fra en medieserver eller din computer til hjemmets stereoanlæg, men du behøver ikke nødvendigvis have en computer, for du kan få apparater, som kan hente musik fra radio-æteren, internet eller en separat harddisk og sprede dem til andre apparater bag hjemmets vægge. Ja, faktisk er mangfoldigheden af udstyr til streaming af musik næsten helt overskuelig. Der eksperimenteres med de nye muligheder fra alle ledder og kanter.

Et interessant apparat er Logitech Squeezebox, som sørger for, at musikken trådløst sendes fra din computer til et musikanlæg. Du kan styre musikken via Squeezebox’ fjernbetjening.

Mere specielle, men ikke desto mindre særdeles brugbare, er produkterne fra Sonos, som kan streame lyd fra din computer eller netværksbaserede disk ud til for eksempel aktive højttalere, der kan kobles på nettet. Sonos-enhederne fås i forskellige konfigurationer og kan modtage lyd fra op til 16 harddiske, og du kan spille forskellig musik i forskellige zoner i hjemmet.

Aktive netværkshøjttalere bliver mere og mere udbredte. Blandt leverandørerne er svenske Audio Pro, der endda kan modtage musik direkte fra din computer. Du skal blot sætte en usb-dongle i computeren – donglen skaber sit eget WiFi-net.

Heller ikke i køkkenet eller på hjemmeværkstedet skal du undvære dine yndlingshit fra computeren. Philips Streamium er et eksempel på, at også små musikanlæg i ghettoblaster-størrelsen er på vej på nettet. Det er en kompakt DAB- og FM-radio med indbygget trådløst netværk, så du kan streame musik via netværket eller lytte til internetradio.

Du kan få adgang til din netværksbaserede printer uden hjemmet på en ret enkel måde – i hvert fald hvis du investerer i en HP-printer som eksempekvis HP Photosmart E-station. Det kræver blot, at printeren er registreret i HP’s ePrintCenter, og at du har godkendt den e-mail-adresse, du sender fra.

Det er rigtig smart, når du befinder dig et andet sted end printeren: på en cafe eller på den anden side af Jorden. Ja, du kan sågar skrive et print ud hos en af dine venner eller kolleger, hvis de har en sådan printer. Du sender blot en mail til printeren med opgaven. Det betyder, at du også kan benytte en iPhone eller anden mobiltelefon med w-mailklient.

Du kan via en webbrowser holde øje med, om der kommer ubudne gæster i dit hjem, mens du for eksempel er på arbejde. Og det er ligegyldigt, om du sidder på en arbejdsplads 30 kilometer væk eller på den anden side af Jorden. For du benytter blot et webkamera, der kobles på internettet via din computer.

Der findes et ret stort udvalg af software til webcam-overvågning. Noget af det er helt gratis, andet koster nogle hundrede kroner, og her er kvaliteten bedst.

Som udgangspunkt skal softwaren kunne sætte kameraet i gang, hvis nogen bevæger sig forbi i kameraets synsfelt. Desuden skal du via et webinterface kunne ”spole tilbage” og se, hvad der er foregået inden for en rimelig tidsperiode. Det kan ske ved, at kameraet sender optagelserne til en ftp-server, hvorfra du kan downloade optagelsen. Den billige software finder du på download-sites som Download.cnet.com og Tucows.com.

Ønsker du at få overvåget større områder, som måske kræver fem-seks kameraer, skal du have fat i professionel software fra for eksempel den danske topproducent Milestone.

En god standardløsning med både kamera og software er Logitech Alert, som sender optagelserne via strømstikket til hjemmets router og derfra videre ud på internettet. Og uanset hvad du vælger af produkter, skal webkameraet være af en god kvalitet, så det kan give et lysstærkt billede, for eksempel fra Creative eller Logitech.