Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
At etablere overvågning i hjemmet, har aldrig været en let sag. Webcams kan som regel kun tage billeder/optage film i én retning, og de kameraer, der kan bevæge sig rundt, er meget ofte dyre.
Det har heldigvis ændret sig en del gennem de sidste par år, og vi ser stadig flere af de såkaldte ip-kameraer, der er beregnet til overvågning og ikke til chat på nettet.
Sådan et er iSee fra Edimax. Det mindre sexede navn er Wireless 11n Pan/Tilt IP Camera, og det er født til overvågning.
Vi installerede kameraet i vores hjemmenetværk og gav os til at lege med mulighederne, og helt generelt var vi meget begejstrede over mulighederne. Men for at starte fra en ende af, så var installationen utrolig let – med en enkelt undtagelse.
Den meget kortfattede installationsvejledning skrev, at man skulle tilkoble kameraet til det kablede netværk, medmindre man skulle bruge det på et trådløst netværk, så skulle man springe det trin i vejledningen over.
Det viste sig ikke at passe. Det var nødvendigt at koble kameraet til det faste netværk først. Derefter kunne vi i menuen indstille kameraet til at koble sig på det trådløse netværk, og der var mulighed for både at koble på nettet via kodeord og via WPS. Det gik fint, og herefter kunne vi så frakoble det kedelige kabel og bruge kameraet i hele huset.
Styres over nettet
Det blev installeret et lille program, som faktisk ikke gjorde andet end at aktivere kameraet. Herefter foregik alt konfigurering og betjening af kameraet via vores browser. Et lille point her. Vi kunne kun betjene kameraet via Internet Explorer, vores Firefox kunne ikke bruges, desværre.
Selve interfacet til iSee var ikke specielt let at gå til. Det første skærmbillede, du bliver præsenteret for, er der, hvor du kan dreje/styre kameraet. Der skal lige uddeles roser for, hvor meget det faktisk kan dreje i alle retninger, såvel op/ned som højre/venstre. Men derfra er det lidt gætværk, hvad de forskellige menuer gør.
Men lidt fumlen frem og tilbage gav følelsen for, hvad de forskellige menuer gør, og vi fandt ud af, at det var muligt at sætte kameraet op med bevægelsessensor, det var muligt at stille, hvor stor en del af kameraets billede den bevægelsessensor skulle overvåge. Det var muligt at sætte faste positioner op, som vi kunne dreje mellem, blot ved at klikke på en given positionsknap, og endelig var det muligt at sætte en rute op, som kameraet skulle køre. Det var vi faktisk ret vilde med – og hvis vi satte kameraet op med bevægelsessensor, så var det også muligt at få sendt et billede via e-mail eller lagt op på en ftp-server. En skøn funktion.
Herudover var det muligt at give adgang til kameraet fra computere, der ikke var koblet til husets netværk. Det kunne enten gøres ved at definere brugere og give dem adgang til enten billeder taget af kameraet eller decideret komme ind og styre kameraet, og derved også se det kameraet optog her og nu.
Nuvel – den del er altså ikke så let som det umiddelbart lyder, for en ting er, at kameraet giver dig en url, du skal koble op til, du er også nødt til at sætte port forwarding op i din router og åbne op for den samme port i din firewall. Den øvelse er slet ikke så let endda, men absolut noget der kan gøres.
På falderebet
Det sidste vi bemærkede var, at der faktisk var endnu et stykke software med kameraet, nemlig et decideret sikkerhedsprogram. Via det var det muligt at overvåge op til 16 kameraer på samme tid og i samme interface. Nu havde vi kun det samme kamera, men smart så det godt nok ud.
Helt generelt var dette ip-kamera rigtig godt, og det eneste vi virkelig gerne så forbedret var manualen og instruktionerne på, hvordan man kan bruge det udefra.