Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stortest: Hjemme-NAS til musik og videofilm

Der er snart sagt ingen grænser for, hvilke tjenester man kan afvikle på sin NAS-server. Testens 2-bay NAS’er understøtter i tidens trend: Cloud-adgang. Vi har testet deltagernes generelle egenskaber, men har denne gang særlig vægt på multimedieegenskaberne.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der kan være forskellige årsager til at anskaffe sig en NAS-server til hjemmet. Alt efter temperament, intensioner og det planlagte budget, er der mange modeller at vælge imellem derude.

Til hjemmebrug vil de fleste opleve, at en 2-bay NAS vil udgøre det bedste kompromis mellem ønsket om rigeligt med lagringsplads og merprisen ved at investere i en 4-bay NAS eller større.
Som bruger vil man måske opdage, at det, der begyndte som en søgning efter et netværksdrev til at lagre filer til eget brug eller til deling mellem hjemmets brugere, måske med tiden har udviklet sig til et noget andet brugsmønster.

Alle NAS’er til hjemmebrug kan grundlæggende det samme, i hvert fald hvis man blot ser på de mest basale anvendelsesmuligheder. I sagens natur er de alle skabt til lagring af data på det hjemlige netværk. De kan også alle med fordel anvendes som backuplager for andre enheder på netværket.
Men NAS-servere er meget mere end det. Som betegnelsen antyder, er der i en NAS indbygget understøttelse af forskellige serverfunktioner, der er mere eller mindre omfattende alt efter hvilken model, vi har med at gøre.

Det kan være en printserver til tilslutning af printere, ftp-server, USB-lagringsserver til tilslutning af ekstern USB-harddisk. Man kan tilslutte og administrere webkameraer til overvågningsløsninger med mere. Endelig er der i alle NAS’er indbygget en DLNA-server. Det er i forlængelse af dette, at vi har lagt hovedfokus på, hvorledes de forskellige NAS’er i testen forvalter det, der med et samlet ord betegnes som multimedieindhold.

De 2-bay NAS-servere, som producenterne blev bedt om at deltage med, skulle derfor være specielt velegnede til at håndtere og formidle musik, fotos og specielt videoer på det hjemlige netværk – og også gerne over internettet.

Vi har selvfølgelig vurderet testdeltagerne på de samlede kvaliteter med afsæt i multi-medieegenskaberne.

Herunder hører ydelse, kvalitet og støjniveau, energiforbrug, hvor mange tilslutningsmuligheder der er, hvilke anvendelsesmuligheder NAS’en tilbyder i bredeste forstand, hvor mange apps der kan hentes til NAS’en og så videre.

Et vigtigt punkt er brugervenligheden, der selvfølgelig også afhænger af brugerens anvendelse af NAS’en. Det kan, hvad multimedieindhold angår, godt være lidt løsrevet fra NAS’ens brugergrænseflade og indbyggede muligheder.

Endelig er vurderingen af prisen, versus hvad man får for pengene, relevant, selv om det i høj grad afhænger af behovet hos den enkelte bruger, og hvad man vil betale mere for.

Enkel eller kompliceret

Det er ingen hemmelighed, at de otte NAS-servere er vidt forskellige, når det kommer til opfattelsen af, hvad en NAS skal kunne, samt hvorledes brugeroplevelsen skal være.

Nogle af NAS-serverne lægger vægt på simplicitet, der er ikke så mange forskellige features, eller de er diskret integreret i NAS’en. Der er her et delvist overlap med de NAS’er, der lægger vægt på et meget ”rent” brugerinterface, uden at mulighederne behøver at være beskedne.

Der er også nogle med mere avancerede og omfattende brugergrænseflader. De er overvej-ende meget brugervenlige, men de bugner i forskellig grad af features og kan anvendes i mange forskellige brugssammenhænge.
Der er således mange forskellige valg, der skal træffes, når man skal vælge en NAS i almindelighed. Og det er bestemt ikke færre, hvis man påregner at anvende en NAS som omdrejningspunkt for sin film-, musik- og fotosamling.

Forskellige behov betyder, at forskellige NAS’er kan dække den enkeltes behov. Selv om man næsten altid får en bedre ydelse, flere muligheder og som regel også en bedre oplevelse i bestemte sammenhænge ved at vælge en dyrere NAS, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt for, at man får opfyldt sit behov.

Man kan overveje, hvor mange brugere, som skal deles om NAS’en, hvor vigtigt det er i forbindelse med multimediebrug, at der er indbygget HDMI-udgang, og hvad med kvaliteten af video og lyd? Brugervenligheden vægtes også forskelligt hos den enkelte.

Sådan har vi testet

Vi har testet alle deltagere i samme testopstilling: Kobling til en router via en 1 GBit/s ethernetforbindelse. Hastigheden for NAS-serverne er blevet målt med CrystalDiskMark, som en del af ydelsen. Den anden del er foregået på et mere subjektivt plan, hvor vi har afspillet film i en række forskellige optagelseskvaliteter for at tjekke, hvorledes NAS’en klarede dette.

Vi har prøvet det samme, men med forskellige andre og samtidige belastinger for at se, hvorledes NAS’en håndterede det.

De deltagere, der er kommet med indbyggede drev, er blevet testet med disse, mens vi i de andre NAS’er har anvendt to 4 TB diskdrev. Der er blevet testet i JBOD-opsætning.

Vi har kigget på NAS’en ud fra et helhedssyn, for selv om det er multimedie, vi især har fokuseret på denne gang, skal en NAS være alsidig, så den er også er interessant for brugere, der ikke lige går med tanker om at oprette en multimediesamling på sin NAS.

Vi har anvendt en del, men ikke alle funktioner. Dertil har tiden været for kort. Derudfra har vi bedømt deltagerne.

Læs testene her:

ASUSTOR AS-302T
D-Link ShareCenter+ DNS-327L
Freecom Silver Store 2-DRIVE NAS
Netgear ReadyNAS 312
QNAP TS-251 Turbo NAS
Synology DiskStation DS-214 Play
Western Digital My Cloud EX2
ZyXEL NSA325 v2

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]