(Foto: Computerworld)

De skarpeste skærme

Der har længe siddet Super HD-skærme i smartphones og tablets. Men nu er der ifølge Jeremy Laird og Torben Okholm grund til jubel: Nu kommer de til pc’en.

21. maj 2014 kl. 12.38

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kongen er død. Kongen længe leve. Efter få år, hvor stereoskopisk 3D herskede enevældigt som det næste store nummer inden for pc-skærme, er det omsider blevet omstyrtet. High-DPI eller høj opløsning sidder nu på tronen, og det er aldeles glimrende.

Stereoskopisk 3D kom kun til at fylde så meget, fordi branchen desperat ledte efter noget nyt, den kunne slå på tromme for. Det betyder ikke, at 3D er fuldstændig værdiløst, men 3D, der bygger på fjollede briller, har for os altid fremstået som en nicheaktivitet. Det er ikke fremtiden for pc-skærme.

Det er high-res-teknologi til gengæld. Hidtil har historien om high-res i stationære pc’er været en historie om frustration. Tilbage i 2006 lancerede Dell den overdådige 3007WFP med et pixelmønster på 2560 x 1600 pixel grid. Der var megen jubel, men den barske sandhed var i lang tid, at der ikke skete synderlige fremskridt.

I mellemtiden er en opløsning på1.080p og skærme med fabelagtigt høj dpi blevet hverdag i smartphones. Tablets med 4 megapixel eller mere er vidt udbredte. Selv billige laptops og lette Ultrabooks har præsteret at matche eller endda overgå den suveræne Dell-skærm.

Derfor er det med stor fanfare, vi byder de første 4K-skærme til pc’er velkommen. Bevares priserne er næsten lige så groteske som antallet af pixel, men man må jo begynde et sted. Det er også godt at se, at stadig flere skærmproducenter tilbyder 27”-skærme på 2560 x 1440. Det virker i det hele taget, som om vi er på vej igen.

Tiden er således inde til at få en fornemmelse af situationen inden for skærme med høj opløsning. Hvad kan man få i dag? Og må man gå på kompromis på andre områder for at få alle disse herlige pixel?

Der er mange andre tendenser, man skal holde øje med, når det gælder skærmteknologi. For eksempel breder skærme med høje refreshrates sig gradvist på markedet. Blandt andre BenQ tilbyder nu LCD-skærme med angiveligt flimmerfri baggrundsbelysning, og Nvidia har sine egne idéer om, hvordan man opnår virkelig fine framerates. Tiden er altså inde til et pedantisk syn på fladskærme.

Vi har ventet vældig længe, men det virker, som om high-resolution-revolutionen omsider når til de stationære maskiner. Vi må dog nævne, at pc’er med højopløsning ikke er noget nyt. Faktisk har pc’en kunnet levere de højeste skærmopløsninger siden sin fremkomst – hvis man havde penge nok.

I de seneste år er pc’erne imidlertid i stigende grad blevet overhalet af mobile enheder, når det gælder høje dpi-tal. I øjeblikket er langt den mest almindelige opløsning for nye stationære pc-skærme 1920 x 1080, hvilket svarer til de fleste tal fra gode smartphones med skærme på blot fire eller fem tommer.

Hvis man sammenligner med tablets, ser det endnu værre ud. Apple iPads Retina-opgradering kom for mere end halvandet år siden. Den lancerede 2048 x 1536 pixel og indledte et opløsnings-kapløb. I dag kan man købe en Google Nexus-tablet på ti tommer med en imponerende opløsning på 2560 x 1600 pixel.

Naturligvis er smartphones og tablets ikke pc’er, og sammenligningen er måske ikke fair. Problemet er, at laptop-pc’er og Ultrabooks også har blandet sig i koret. Også her var det Apple, der slog tonen an med de første MacBook Retina-modeller og deres afsindige 15”-skærme på 2880 x 1800 pixel. Det er over et år siden. Indvender du nu, at det ikke er pc’er? Når det gælder hardware, er en MacBook en pc, og den kører gerne Windows. Under alle omstændigheder ser vi nu firmaer som Dell, der producerer 11”-Ultrabooks med skærme på 2560 x 1440 pixel, og det viser, at high-resolution-revolutionen er blevet mainstream.

Selvom det smerter os at måtte sige det, er det Apple, vi har at takke for denne blomstrende revolution inden for digitale enheder. Det var Apple, der bragte high-res til den offentlige bevidsthed med Retina-skærmene til tablets og smartphones. Uden dem ville revolutionen være kommet meget senere.

Den sidste brik i den generelle skærmpuslespil hedder naturligvis HD-tv. Man må nok konstatere, at denne teknologi er lidt mere immun over for Apples indflydelse, men selv her bliver det næste store skridt faktisk mindre pixel. 4K-teknologien er ved at få vind i sejlene.

Skarpe skud

Vi minder for en ordens skyld om, at 4K står for antallet af vandrette pixel – i dette tilfælde 4000. I praksis varierer antallet faktisk lidt. I modsætning til 1080p-standarden, der altid er 1920 x 1080 pixel, kan en 4K-skærm have lidt færre eller lidt flere end 4000 vandrette pixel. Det lodrette antal varierer også, men det ligger typisk omkring 2100.

De finere detaljer betyder dog ikke alverden. Uanset om man har 3840 eller 4000 pixel, er resultatet en skærm med omkring fire gange så mange pixel som en 1080p-skærm. Fire gange så mange pixel, fire gange så mange visuelle detaljer.

De første 4K-pc-skærme er kommet, men priserne er hampre. Vi håber dog, at de hurtigt falder. Hertil kommer, at tanken om at bruge et HD-tv som pc-skærm faktisk kan give mening med 4K.

Logikken lyder nogenlunde sådan: Med 1080p-teknologi betød en virkelig stor skærm – fra 40” og opad – virkelig store pixel. Fint, når man sidder tre meter væk. Skidt, når det er en pc-skærm med 45 centimeters afstand til ansigtet. Men en 4K-skærm på 40” vil konkurrere med de fleste moderne skærme. Ganske tankevækkende.

Stillestående marked

Når vi lægger det hele sammen, får vi store og små skærme med superhøj opløsning, og pc’en bliver fanget i midten. Det er heldigvis ved at ændre sig. Vi troede faktisk, at tingene ville ændre sig tilbage i 2006, da Dell lancerede 30”-skærmen 3007WFP på 2560 x 1600, men 30”-skærme blev aldrig nogen succes, og i dag er de ikke meget billigere, end de var i 2006. Det er i stedet 27”-segmentet på 2560 x 1440 pixel, der omsider giver high-res-skærmen en ordentlig kickstart.

I en periode var der kun en producent, der lavede 27”-skærme, nemlig LG. Bevares, man kunne købe masser af 27”-skærme fra andre producenter, men det var den samme skærm, der sad i dem alle sammen. Det er ikke godt, fordi en enkelt leverandør ikke fremmer konkurrence på prisen.

Så sprang Samsung på vognen, og for nylig har AU Optronics også meldt sig. For os er AU Optronics’ deltagelse den mest betydningsfulde. Det hænger sammen med, at AU Optronics sigter på den billige ende af markedet med aggressive priser, men det skyldes også, at man bruger sin egen skærmteknologi (Advanced Hyper, Viewing Angle, AHVA). Den er i realiteten AU Optronics’ bud på ips, men den giver konkurrence og valgmuligheder.

Enhver spændende ny teknologi rummer noget, der truer med at slå skår i glæden, og her gælder det grafikydelse. Med en 4K-skærm pumper man fire gange så mange pixel til hver frame. Hvis man skal bibeholde framerates, får man brug for fire gange så mange grafikhestekræfter. Det er meget, meget skræmmende.

Vi har forsket ret intensivt i dette område, og vores konklusion er, at det videokort, der kan håndtere 4K, endnu ikke har set dagens lys. Selv ikke den nye Radeon R9 290-serie fra AMD eller GeForce GTX 780 Ti fra Nvidia kan klare lugten i 4K-bageriet. Det er muligt, at en trio af 780 Ti’er kan håndtere opgaven, men hovedsagen er, at der stadig mangler meget arbejde.

Det er imidlertid i orden, for skærmene på det bredere 2560-pixel-marked er ret forrygende og leverer halvt så stort pres på cpu’en, som 4K gør. Og den eneste gode ting ved den relativt langsomme udvikling inden for markedet for pc-skærme er, at hvis man køber en skærm med høj opløsning i dag, er det en af de bedste lansigtede investeringer, man kan foretage. Som Arnold Schwarzenegger siger: Do it now.

Først lidt oprydning. Der er en elefant i denne test. Eller rettere: Der er ingen elefant. Der mangler noget stort og bredt. Det, der mangler, er naturligvis en realistisk 30”-mulighed.

De fleste 30”-skærme koster 10.000 kroner eller mere og er for meget i sammenligning med en god 27”-model til under 5000 kroner. Sådan en skærm ville næppe lave om på hakkeordenen her. Men der findes mindst en 30”-model til menneskepenge. Det er den nye Hazro HZ30WiG. Den er ægte 2560 x 1600 pixel og leverer fuld 10-bit-per-kanal farve.

Vi kunne ikke nå at få et eksemplar til denne test, men vi vil huske den og kan forhåbentlig teste den i et kommende nummer. Som landet ligger, står dysten mellem de fire 27”-skærme. Det betyder, at 31,5 4K Asus ikke klarer pynten.

Hvad angår den mægtige Asus PQ321Q, er den stadig den fineste pc-skærm, vi har set. Hvis blot pengene og evnen til at køre den ordentligt i spil ikke var problemerne.

I den virkelige verden er penge et problem, og det giver ingen mening for os at have en skærm, som vi ikke kan køre ved standardopløsningen. Og med den eksisterende grafikteknologi er skærme på 3840 x 2160 pixel simpelthen for meget for selv de nyeste og kraftigste gpu’er.

Blandt de tilbageblevne tre er konkurrencen meget hård. Vi kan argumentere for dem alle, men den første, der ryger ud ad vinduet – uden omsvøb – er Samsung 9 Series S27B971D. Hvad angår ren billedkvalitet er det den bedste her, men de andre halter ikke langt efter, og prisforskellen på 3000 kroner er ikke retfærdiggjort.

Her kysser vi også Iiyama farvel. Iiyama XB2779QS har en god pris og ser god ud på papiret. Vi holder også meget af den eksisterende XB2776QS, men i overgangen til en hjemmebrugervenlig pakke har XB2779QS fået en skærmoverflade og har mistet noget af sin tiltrækning. Men det er den billigste af disse skærme, og den er en meget anstændig mulighed.

Det levner blot BenQ, Viewsonic og et par pistoler. Vi døjer med at vælge mellem disse to – de er begge aldeles prægtige, og hver af dem kan blive en mangeårig følgesvend for dig og din pc. På den ene side er Viewsonic VP2770-LED en anelse billigere, på den anden har BenQ BL2710PT sikkert en lillebitte smule mere visuel slagkraft.

Begge har solide kabinetter med fuldt justerbare fødder og tilsvarende funktionssæt.

Insisterer du på, at vi udpeger en vinder? Godt, så vinder Viewsonic, og det bygger udelukkende på prisen. Den er lidt billigere, og på trods af en mangel på knockout-slag vinder den kampen på points.

Sidste år kom de første mainstream-LCD-skærme med superhøje refreshrates over 120 Hz. Nu sælger nogle producenter 240 Hz-skærme. Hvad bliver det inden for lækker grafik?

For nylig afslørede en ny teknologi ved navn G-Sync. Meningen er at synkronisere gpu’en med displayet. Det er allerede nu muligt takket være v-sync-indstillinger i spil eller via grafikdriveren.

Problem er, at v-sync er noget af et stumpt instrument, der kun virker ved visse refreshrate-trin. Det er faktisk lidt mere kompliceret end som så, men den iboende uoverensstemmelse ved, at et display med en fikseret refreshrate bliver fodret af en gpu med variable framerates, betyder, at billedet som regel hakker nogle steder.

Løsningen består i dynamisk at matche displayets refresh med gpu’ens output, og det er netop det, G-Sync-teknologien gør. Den eneste hage er, at man er nødt til at have hardware indbygget i displayet, og man skal derfor investere i en ny skærm, og det kan kvæle projektet. Til ggpu fra 650 Ti og opefter.

Generelt byder vi G-Sync velkommen, men vi må vente og se, hvor udbredt teknologien bliver. Den er ikke til megen nytte, hvis den begrænser valget af skærm til en håndfuld kompatible modeller.

En anden ny udvikling er fremkomsten af skærme med såkaldt flimmerfrit baggrundslys. Årsagen skal være, at pulsbredde-moduleret baggrundslys opnås ved hurtigt at slå lyset til og fra. Nogle producenter, herunder BenQ, hævder, at det medfører flimmer, men vi har i vores test haft meget vanskeligt ved at se nogen forskel. Men det minder måske om regnbueeffekten hos DLP-projektorer: Nogle er mere følsomme over for den end andre. Prøv dig frem, før du køber.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]