Fupnumrene følger almindeligvis et simpelt mønster. Den første kontakt skabes via email eller sociale netværk, hvor offeret bedes svare tilbage via email, telefon, fax eller noget fjerde. Når offeret har bidt på krogen, vil de kriminelle forsøge at vinde brugerens tillid, for til sidst at bede om en sum penge under det ene eller andet påskud.

Ifølge Luis Corrons, som er teknisk direktør hos Pandalabs er mange af ofrene tilbageholdende med at melde kriminaliteten, og pengene kan samtidig være utroligt svære at skaffe tilbage, da forbrydernes spor nemt forsvinder på nettet. Den bedste beskyttelse er derfor at lære at identificere fupnumrene, så man undgår at hoppe på krogen.

PandaLabs har sammenfattet en liste over de mest udbredte fupnumre på nettet de seneste ti år. Mange er stadig i hyppig cirkulation, og fælles for dem alle er, at de er designet til at fuppe brugeren til at udbetale mange tusinde kroner, som forsvinder ud i den rene tomhed.

* Nigeriansk fupnummer: Dette fupnummer var det første, man så på nettet, og anvendes stadig i stort omfang. Fupnummeret viser sig typisk i form af en email, der giver indtryk af at komme fra en, som skal have en meget stor sum penge ud af landet (normalt Nigeria). Modtageren loves et betydeligt beløb for at hjælpe med det. Indvilger man i dette, bedes man lægge en sum penge ud for at betale bank-gebyrerne (ofte omkring $1,000). Når pengene er betalt, forsvinder kontaktpersonen, og pengene er væk.

* Lotterier: Følger i bund og grund samme princip som det nigerianske fupnummer. Igen er der tale om en email, som denne gang hævder, at du er vinderen af et lotteri og beder om dine kontaktoplysninger for at kunne overføre gevinsten. Som med det første fupnummer bedes offeret, lægge omkring $1.000 ud for at dække bank-gebyrer eller andet.

* Kærester: En smuk pige, typisk fra Rusland, finder din email-addresse og ønsker at lære dig at kende. Hun vil altid være ung og desperat for at besøge dit land og møde dig, da hun er blevet dybt forelsket i dig. Hun vil komme med det samme, men i sidste øjeblik er der et problem, så hun får brug for penge (igen omkring $1.000) for at betale flybillet, visa med mere. Ikke overraskende forsvinder bade pigen og pengene, når beløbet er betalt.

* Job-tilbud: I dette tilfælde modtager du en meddelelse fra et udenlandsk firma, som søger finansagenter i dit land. Arbejdet er let, og du kan lave det hjemmefra. Lønnen er $3.000 efter blot tre-fire dages arbejde om ugen. Vælger du at acceptere, bedes du om dine bankdetaljer. Disse vil blive brugt til at stjæle penge fra mennesker, som de cyberkriminelle har stjålet kreditkortoplysninger fra. Pengene overføres direkte til din konto, hvorefter du bedes videreføre dem via Western Union. Dermed bliver du et såkaldt ‘money mule’, og når politiet efterforsker tyveriet, vil du blive betragtet som medskyldig. Forskellen på dette og de andre fupnumre er, at offeret faktisk har udsigt til at tjene penge, selvom man uvidende er med til at begå kriminalitet.

* Facebook / Hotmail: Kriminelle skaffer oplysninger, der giver adgang til en konto på Facebook, Hotmail eller lignende. Derefter ændrer de login’et, så den rigtige burger ikke længere kan få adgang til kontoen og sender en besked til alle kontakter, som fortæller at ejeren er på ferie (typisk London) og er blevet røvet lige før hjemrejsen. Billetterne har ejeren (den falske) stadig men mangler mellem $500 og $1.000 til hotellet, som vennerne bedes sende til en konto, der tilhører de cyberkriminelle.

* Kompensation: Et forholdsvist nyt trick, der forsøger at udnytte ofrene for det nigerianske fupnummer. En email hævder, at en fond er blevet etableret for at kompensere ofre for det nigerianske fupnummer, og at din adresse er på listen over mulige ramte. Du tilbydes en kompensation (ofte omkring $1 million), men må naturligvis, som i det originale fupnummer, betale et forskud på omkring $1.000.

* Fejltagelsen: Dette nummer er blevet meget populært de seneste måneder, muligvis på grund af den financielle krise og besværet, folk har med at sælge varer og huse. De kriminelle skaber kontakt til en internetbruger, som har indgivet en annonce omkring, at de sælger hus, bil eller andet. Med stor entusiasme indvilger de kriminelle i at købe og sender hurtigt en check, men på det forkerte beløb (altid mere end er aftalt). Sælgeren bedes derfor tilbagebetale differencen. Check kan imidlertid ikke indløses, og varen forbliver usolgt, mens sælgeren mister de penge, der er blevet overført.

Gode forholdsregler

Selvom de fleste efterhånden har lært at gennemskue de mest almindelige fupnumre, bliver de cyberkriminelle snedigere og snedigere. Derfor kan det være fornuftigt at holde fast i disse forholdsregler:

1. Installer en god antivirus-løsning, der kan spore spam. Mange af de ovennævnte fupnumre vil blive opfanget og klassificeret som junk-mail af de fleste sikkerhedsløsninger.

2. Brug din sunde fornuft. Det er den sikreste løsning imod enhver svindel. Hvis det er for godt til at være sandt, er det det nok heller ikke. Ingen giver noget gratis til komplet fremmede, og kærlighed ved første blik på internettet er ikke sandsynligt.

3. Internettet er rigtig smart til at annoncerer dine varer, hvis du vil sælge noget. I selve transaktionen er det dog altid en fordel at stå ansigt til ansigt med køberen.