Her sikres gamle  filmstrimler for fremtiden

Her sikres gamle filmstrimler for fremtiden

EmailFacebookLinkedInTwitterDeliciousGoogle+PinterestDel

På Filmarkivet under Det Danske Filminstitut kæmper mennesker og teknik daglig for at bevare den danske filmskat – primært ved at digitalisere de gamle strimler

Hvis gamle smalfilm på celluid eller video-optagelser på eksempelvis U-matic skal bevares for eftertiden til glæde for kulturhistorikere, forskere, filmfolk og andre interesserede, skal de originale formater digitaliseres og altså omsættes fra analog udgave til en udgave, der består af bits og bytes. Det vil formodentligt ikke overraske nogen.

Problemet er bare, at det er kostbart og en omfattende opgave, for hvordan sikrer vi os som nation overhovedet det gamle materiale på forsvarlig, digital facon?

I Danmark er denne opgave lagt i hænderne på Filmarkivet, der en afdeling under Det Danske Filminstitut (DFI), og her forklarer daglige leder Jacob Trock til Alt om DATA, at arkivet hele tiden modtager ret store mængder film:
”Ligesom eksemplarer af alle trykte udgivelser skal modtages af Det Kongelige Bibliotek efter en 300 år gammel lov om pligtaflevering, skal alle danske spillefilm, dokumentarfilm, reklamefilm og alle film, der overhovedet er produceret med henblik på offentlig visning, pligtafleveres til Det Danske Filminstitut.”

Men hvor det ikke er et problem at få fat i kommercielle danske spillefilm, er det ofte svært at sikre sig private filmsamlinger eller private dokumentarfilm, og det samme gælder for alle de videooptagelser, der i dag har afløst tidligere smalfilm.

I teknikerrummet gøres der klar til overspilning af et videobånd. Filmarkivet har et eksemplar af bl.a. stort set alle de typer video- afspillere, der nogensinde er solgt på det danske marked.

I teknikerrummet gøres der klar til overspilning af et videobånd.
Filmarkivet har et eksemplar af bl.a. stort set alle de typer video-
afspillere, der nogensinde er solgt på det danske marked.

”Vi modtager jævnligt samlinger fra offentlige institutioner, ambassader og fra filmbranchens egne folk, men der er som oftest ikke nogen, der varetager private samlinger fra foreninger, firmaer, dødsboer og lignende. Ofte ved indehaverne ikke, hvad de skal gøre med materialet, og vi har hverken kapacitet eller pligt til at modtage privatoptagelser,” fortæller Jacob Trock.

Men når materialet kommer i hus, er vanskelighederne ikke af den grund forbi. De skal først til at begynde. Dels skal det gamle materiale digitaliseres, og det er dyrt. Dels skal materialet også ofte langtidsopbevares, til de fornødne midler til en egentlig digitalisering er fundet, og det er omstændeligt. Hvis det for eksempel skønnes, at det eksisterende filmmateriale ikke er egnet til langtidsbevaring, bliver det kopieret over på ny polyesterfilm, der er mere holdbar.

Del denne