Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: OCZ Octane SSD

Her er ssd’en, som vil udslette din harddisk

OCZ Octane SSD arbejder vanvittigt hurtigt og har plads til hele 1TB data. Nu er der snart ikke længere nogen fordele ved den gamle mekaniske harddisk

Af Rasmus Elm Rasmussen

Medmindre vi taler om små netbooks eller ultrabooks, er det nok de færreste, der kan klare sig med en ssd som eneste drev i computeren. Selvom de er hurtigere, har kapaciteten hidtil været så begrænset, at blot en middelstor musiksamling kan være svær at finde plads til.

Det er imidlertid ved at være slut med det nu, for i denne tid ser vi flere producenter smide ssd’er på markedet, med kapacitet, der matcher en god sund harddisk af den traditionelle type. For et par uger siden var det Kingmax, og nu er det så OCZ’s tur.

Octane SSD er lidt af et monster af et drev, baseret på den nye Indilinx Everest-platform. Drevet kommer i to versioner, hvor den vildeste har sata 6Gbps-interface og kan levere læsehastighed på 570MB/s og skrivehastighed på 400MB/s. Den mere beskedne model har sata 3Gbps og kan nå læsehastighed på 275MB/s og skrivehastighed på 265MB/s.

Adgangstiden skal være helt ned til 0,06 ms, og drevene har en særlig ’Fast Boot’-teknologi, som ifølge OCZ giver 50 procent hurtigere boottid sammenlignet med eksisterende ssd’er. 512MB dram cache, AES-kryptering samt TRIM- og NCQ-support er også en del af pakken.

Ud over den store model på 1TB vil Octane også kunne fås med 128GB, 256GB og 512GB. Desværre er de eksakte priser ikke offentliggjort endnu, men baseret på det gængse prisniveau hos OCZ kan vi nok forvente en pris, der ikke ligger meget under de 10.000 danske kroner for den største model. Det er en anelse mere, end man skal betale for en almindelig harddisk af samme størrelse, så før en disk som denne helt vil erstatte de gamle mekaniske sager, skal der formentlig også ske en væsentlig udvikling på denne front.

Læs mere om:  

SSD

-

OCZ

-

1TB


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR