Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Sony Vaio T13

Her er Sonys prisvenlige ultrabook

Vaio T13 er Sonys første ultrabook. Den har skærm på 13", fås med hurtigt ssd og sælges billigt

Af Rasmus Elm Rasmussen

At være først er ikke altid det vigtigste, og det kan man da heller ikke ligefrem påstå, at Sony er med sin ultrabook, som kommer adskillige måneder efter mange af konkurrenterne. At være billigst kan derimod ofte vise sig at give en væsentlig fordel, og her kan Sonys udkonkurrere de fleste.

Prisen på den første model i den nye Vaio T-serie starter nemlig så lavt som 6.000 kroner. Til gengæld er der så også tale om en af de på papiret mest blodfattige ultrabooks på markedet. Processoren er en Core i3-2367M, og grafikken leveres af den integrerede løsning i Intels processor.

Der er 4GB ram og 320GB harddisk, og derudover får du 802.11b/g/n WiFi, bluetoot 4.0 + HS, usb 2.0 og usb 3.0 med usb-charge, hdmi, hd-webkamera, dedikerede knapper til net og hjælp samt keyboard og touchpad, der understøtter gestik.

Der er desuden et par Sony-specifikke detaljer, som Rapid Wake + Eco-funktion, der sikrer, at computeren er klar til arbejde på få sekunder, når du åbner låget. Når du har brug for en pause, klapper du bare skærmlåget ned, hvorefter Vaio’en automatisk går i energibesparende dvale. Funktionen sørger også for, at dine data bliver gemt sikkert på computeren i op til 90 dage, uden at den løber tør for strøm.

xLOUD- og Clear Phase-teknologierne booster lydniveauet uden forvrængning, så du kan nyde klare og tydelige webchats, musik, videoklip og spil.

Sonys PlayMemories Home-teknologi er også integreret i den nye Vaio-serie og giver dig mulighed for at forbedre dine hd-videooptagelser helt enkelt.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by