Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er Samsungs nye topmobil

Galaxy
S6 kommer i to forskellige versioner - den ene flad og den anden med buet skærm. Samsungs nye flagskibsmobil har desuden knivskarp skærm, kraftfuldt kamera og trådløs opladning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung havde i år valgt at lægge lanceringen af deres nye flagskibsmobil på den store mobilmesse Mobile World Congress, som finder sted i Barcalona i disse dage. Alt om DATA var tilstede til det storstilede pressearrangement.

”Med Galaxy S6 og Galaxy S6 edge kommer vi med noget helt særligt,” sagde Jimmy Voss, ansvarlig for Telecom hos Samsung Danmark. ”Vi har taget ved lære af både vores tidligere successer og udfordringer, og har ud fra disse erfaringer udviklet både et nyt designudtryk og nye funktioner. Og det er det, der gør os i stand til at tilbyde vores brugere den ultimative smartphoneoplevelse.”

Flad eller buet?

Den nye mobil kommer i to versioner: Galaxy S6, som har helt almindelig flad skærm, samt Galaxy S6 edge, som har buet skærm, der dækker begge sider af telefonen. Den buede skærm byder på nye funktionsmuligheder, som eksempelvis brug af farvekoder til at registrere de mest brugte kontakter. Så viser S6 edge diskret, hvem der ringer, ved at lyse op på siden af den buede skærm i den farve, som er tilknyttet den specifikke kontakt. For at afvise opkaldet, skal du blot lægge din finger på pulsmåleren, så sender Galaxy S6 edge en sms, der fortæller, at du ikke er tilgængelig.

De nye smartphones har metalkant og en glaskrop skabt i det holdbare Corning Gorilla Glass 4, der har lysreflekterende overflade med høj finish.

Skærmen måler 5,1 tommer og er som altid af Super AMOLED-typen. Den har QHD-opløsning, hvilket giver en pixeltæthed på 577 ppi, og samtidig er den cirka 20 % mere lysstærk end Galaxy S5.

Lynhurtig opladning

De nye modeller oplader 1,5 gange hurtigere end forgængeren Galaxy S5 og giver op til fire timers batteritid efter bare 10 minutters opladning. Eller hvad med at lade fra nul til 100 % på cirka 80 minutter?

Både Galaxy S6 og Galaxy S6 edge understøtter trådløs opladning. Læg telefonen på den trådløse ladestation og slip for besværlige kabler i telefonen, mens den lader helt op på cirka tre timer.

Derudover sørger batteribesparende teknologi for, at du får så meget batterilevetid som muligt. Telefonen kan identificere de apps, som tærer på batterilevetiden, og giver dig anbefalinger til, hvilke apps du skal overveje at afinstallere for at spare på batteriet.

Tag skarpe billeder hurtigt

Hvis Galaxy S6 eller Galaxy S6 edge er i dvaletilstand, er to tryk på hjem-knappen alt der skal til for at aktivere kameraet, således at du er klar til at tage billeder på under et sekund. Begge modeller er udstyrede med forbedrede kameraer - et frontkamera på 5 MP og et kamera på bagsiden på 16 MP.

Med F1,9-linse og højopløsningssensorer i begge kameraer kan du tage billeder i høj kvalitet, selv under dårlige lysforhold. Fast Tracking Auto Focus sikrer, at dine billeder bliver skarpe og er i fokus, selv når du skal tage billeder af et motiv i bevægelse .

Både Galaxy S6 og S6 edge er udstyret med Quad 2.1GHz + Quad 1.5Ghz, Octacore-processor samt 3GB RAM-hukommelse og enten 32, 64 eller 128GB hukommelse. Som noget nyt for Galaxy S-mobilerne er der tale om intern hukommelse, der ikke kan udvides.

Man kommer på nettet med 802.11 a/b/g/n/ac dual-band Wi-Fi med HT80 MIMO-teknologi, og der er Bluetooth v4.1, NFC og meget andet.

Begge mobiler fås i farverne White Pearl, Black Sapphire, Gold Platinum, mens S6 også fås i Blue Topaz og S6 edge i Green Emerald. De er tilgængelige i de danske butikker d. 11. april til en vejledende udsalgspris fra 6.499 kr for Galaxy S6 edge og fra 5.499 kr for Galaxy S6 alt afhængig af model og hukommelseskapacitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere