Hvert år afholder Intel Labs, der er Intels forskningsafdeling, en såkaldt Research at Intel-day, hvor der er fri adgang for pressen til at kigge nærmere på firmaets seneste forskningsprojekter. Udviklingen foregår normalt i laboratorer, der er gemt langt væk fra offentlighedens nysgerrige blikke.

I år havde Intel valgt at dele forskningsdagen op i to dele, hvor den ene bestod af et besøg på Intels Photonics Lab i Santa Clara i Californien, hvor der forskes i optisk kommunikation samt en udstillingsdel, der var henlagt til Computer History Museum i nabobyen Mountain View.

Research Day var i år præget meget kraftigt af Intels satsning på alt andet end traditionelle computere. Dette skyldes blandt andet, at der i Kina er en tendens til, at store dele af befolkningen ganske enkelt ikke investerer i en computer men i stedet anskaffer sig en smartphone for at kunne gå på nettet ad den vej. Derfor vil vi i fremtiden også se meget større satsning på mobile løsninger fra Intel.

Optisk revolution

Rundvisningen på Intels Photonics Lab blev forstået af dr. Mario Paniccia, som du kan se på billedet øverst. Det mest interessante ved rundvisningen er de to små chips, som Mario Paniccia holder i hænderne.

Det er verdens første integrerede lasere, der er fremstillet i silicium - det samme materiale, som anvendes til produktion af almindelige computerchips. De to chips kan sende og modtage optiske signaler med en hastighed på op til 50GB/s − og det er endda kun den første prototype.

Her viser Mario Paniccia, der har udviklet Intels integrerede laser, hvor småt det hele er.

Intel forventer at kunne nå op på hastigheder omkring 1TB/s, hvilket er 100 gange hurtigere end kommunikation over traditionelle kobberkabler. Den øgede båndbredde skal blandt andet anvendes til at revolutionere den måde, som computere konfigureres på.

På grund af den store båndbredde vil det i fremtiden kunne lade sig gøre at isolere hukommelsen fysisk fra processoren, således at flere processorer og flere computere vil kunne få adgang til en stor fælles hukommelse, som kan allokeres til de forskellige computere alt efter behovet.

Den øgede båndbredde skal dog også anvendes til underholdning, da fremtidens hdtv kræver båndbredder på helt op til 60GB/s, når vi taler om en opløsning på 4320p, 30 bit farvedybde og en frekvens på 60Hz, hvilket er langt mere, end kobberkabler og trådløse opkoblinger kan klare.

Det interessante ved Intels lasergennembrud er, at chip’sne kan fremstilles på ganske almindelige chipfabrikker, samtidig med at de er meget billige at producere.

Priser på omkring 30 kroner stykket er ikke urealistisk, hvor eksisterende, langsommere produkter koster mere end 3.000 kroner stykket. Intel regner med at have chip’sne i produktion om tre til fem år.

Parallel transmission

Intel har opnået transmissionshastigheden på 50GB/s ved at anvende en laser, der sender på fire forskellige bølgelængder - og hver bølgelængde sendes med 12,5GB/s. I fremtiden vil Intel både øge frekvensen samt antallet af forskellige bølgelængder for dermed at kunne komme op på 1TB/s.

Intel læser dine tanker

Et andet af Intels forskningsprojekter går ud på tankelæsning. Ved hjælp af en hjernescanner kan en computer analysere sig frem til enkelte ord, som forsøgspersonen tænker på. Det er meningen, at tankelæsningen i fremtiden skal anvendes til nye, tankestyrede brugergrænseflader.

Tankelæsning er, ifølge Intel, ganske kompliceret, da forskellige ord og begreber kan have forskellig betydning for forskellige forsøgspersoner i forskellige situationer.

For eksempel kan ordet »kop« for nogle betyder en genstand, som man kan hælde kaffe eller the i, mens den for andre har betydningen af en genstand, der står i et skab. På figur 2 kan du se Intels forsøgsopstilling, hvor computeren prøver at gætte et ord, som man tænker på.

Figur 2. Intel eksperimenter også med tankelæsning som en form for kommunikation mellem menneske og computer, men endnu er projektet på forskningsstadiet.

Det er dog lykkedes en at designe en algoritme, der kan genkende 1.000 ord med en nøjagtighed på 90 procent. Der er stadig langt til, at vi kan styre computeren blot med vores tanker – og algoritmen kræver da også Intels hurtigste processor med seks processorkerner for at kunne fungere.

Kraftig satsning i Kina

Intel satser kraftigt på forskning i Kina. Op mod 200 af Intels 1.000 forskere sidder i Beijing og fokuserer primært på indlejrede systemer. Der er blandt andet såkaldte In Vehicle Infotainment, som du kan se en demonstration af på figur 3.

Figur 3. Intel satser meget kraftigt på indlejrede systemer, som blandt andet omfatter IVI - In Vehicle Infotainment.

Intel har allerede solgt en løsning, der kombinerer underholdning, gps-præsentation, sikkerhed med videre til den store kinesiske bilproducent Hawtai. Yderligere har både General Motors, Hyundai og BMW valgt MeeGo-Linuxplatformen, som Intel har udviklet i samarbejde med Nokia.

Intel forventer, at fremtidens biler vil blive udstyret med sorte bokse, der registrerer alle hændelser, således at man i tilfælde af et trafikuheld kan se videooptagelser fra bilens kameraer på ulykkestidspunktet samt se hastighed, acceleration, samt om føreren eventuelt var ved at skifte radiokanal på ulykkestidspunktet.

Systemet skal dog også anvendes til underholdning af bagsædepassagerer, der vil blive tilbudt video − enten streamet fra en harddisk eller via bilens indbyggede mobile bredbåndsforbindelse.

På dette område har Intel konkurrence fra de traditionelle gps-producenter samt firmaer som Google, der aktivt arbejder på at flytte mange af sine tjenester over på mobile platforme.

Således kan mange af Intels konkurrenter allerede tilbyde ekstra funktionalitet i deres gps-systemer, som for eksempel kan være aktuelle benzinpriser på den rute, som man har valgt.

Endvidere er mange amerikanske biler udstyret med satellitradio, der giver mulighed for, at man kan lytte til mere end 150 forskellige kanaler. Disse omfatter også lydsiden fra populære tv-kanaler som CNN. Satellitradioerne anses af mange som en konkurrence til streaming via nettet − i hvert fald på kort sigt.

Robotiseret hjemmepleje

Intel forsker ikke kun inden for de traditionelle it-områder men også inden for områder som hjemme- og sygepleje. På figur 4 kan du se robotten Herb, der er en prototype på en personlig butler.

Figur 4. Herb er Intels forslag til, hvordan en robot, der fungerer som personlig butler kan se ud.

På Research Day viste Intel, hvordan Herb kan genkende tomme flasker og dåser, og hvordan den kan samle dem op og smide dem ud på kommando. Selve programmeringen af Herbs arbejdsopgaver gøres ved hjælp af en simpel brugergrænseflade, som kører på en iPhone.

Formålet med Herb er at vise et eksempel på, hvordan hjemme- og sygepleje kan effektiviseres og automatiseres, således at den manuelle arbejdskraft anvendes, hvor der er mest brug for den. Intel mener, at automatisering er nødvendig for at undgå en eksplosion i udgifterne til pleje i forbindelse med, at en større og større del af den vestlige befolkning går på pension.

Den trådløse strømforsyning

Intel viste for første gang trådløs overførsel af større effekter under Net Developer Forum i 2008. I de to år, der er gået siden da, er forskerne nået langt videre.

Nu kan det lade sig gøre at flytte rundt på de to spoler, som du kan se på figur 5 nedenfor, der udgør de to enheder, der overføres strøm til og fra.

Figur 5. Endnu er der kun tale om et forskningsprojekt, men imponerende er det, at Intel kan overføre op til 60 watt trådløst.

Effektiviteten er helt oppe på omkring 70 procent, hvilket svarer til effektiviteten, der er i de billigste kinesiske blik-strømforsyninger, og der overføres effekt nok til at holde liv i en 60 watt glødelampe.

Intel forventer, at der kommer egentlige produkter på markedet om et par år. Intel vil dog ikke selv sælge dem men lade andre tegne licens på opfindelserne. Intel er i øvrigt ikke alene om at eksperimentere med trådløse strømoverførsel − det samme gør MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Boston.

Alt i alt viser Research Day, at Intel er blandt de absolut førende firmaer, når det gælder grundforskning. Der findes kun få andre virksomheder på linje med Intel - og det mest relevante er IBM, der senere på året åbner dørene til sine forskningsfaciliteter i Californien.