Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kunstige arme er notorisk svære at lave. De tre store problemer er, at de skal sidde fast på personen på en måde, så de kan bruges og holde en vis vægt. De skal også fungere, det vil sige, at armen skal kunne bevæge sig, og hånden skal kunne gribe fat i ting. Endelig skal bæreren selvfølgelig være i stand til at styre armen.
Det er især de sidste to ting, som de to studerende har gjort på en ny måde. Bevægelsesdelen har de lavet med simple hydrauliske motorer, der drives af trykluft. Trykket kommer fra en lille beholder, som bæreren har i lommen. Det er med til at gøre armen meget billigere, men det giver også en række ulemper.
F.eks. er det begrænset, hvor stærk armen kan blive, og når trykket løber ud af beholderen, så kan man ikke bevæge armen, før nogen har været i gang med en cykelpumpe. Teknologien betyder sandsynligvis også, at armens bevægelser er mere stive og abrupte end en mere avanceret arms.
Styringen af armen er det mest interessante. Her bruger opfinderne nemlig noget af den hjerneaflæsningsteknologi, som er blevet meget udbredt på det seneste. Med en hjerneaflæsningshjelm lidt i stil med dem, man kan få til spil, kan de aflæse kommandoer fra hjernen.
Der er dog ikke tale om, at de aflæser de impulser, der ville have styret den rigtige arm. I stedet skal man træne i at generere særlige impulser i hjernen, som kan styre armen i bestemte retninger.
Det er igen en simplificering af teknologien. De bedste kunstige arme arbejder i dag med en teknologi, hvor man får de gamle nerver til armen til at gro ned på brystet af personen. Dér laver man så en slags interface til armen, så når personen tænker på at bevæge sine fingre, så giver det nogle impulser på brystet, og disse impulser styrer armen. Det kombineres med en returimpuls, så personen også kan mærke, når armens fingre rører ved noget – så bliver der nemlig trykket på følenerver på brystet.
Ved hjælp af den teknologi føles den kunstige arm næsten som en naturlig arm, og det er hjernens almindelige impulser til at flytte armen, der får den til at fungere. Til gengæld tager denne teknologi op til et år at få til at virke. Der skal laves flere ekstremt specialiserede kirurgiske indgreb, og armen skal specialbygges.
Den simplere arm, som de to studerende har bygget, kan laves næs-ten som en standard, og brugeren kan fungere med den efter få timers træning. Prisen er under en fjerdedel af de avancerede armes.
