Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er den bedste sporingssoftware

Otte programmer til sporing af din laptop har været igennem testmaskinen, og vi er nu klar med en vinder.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sommetider ser vi i vores stortest, at der kan være enorm forskel i kvaliteten på gratis software og betalingssoftware. Men sommetider ser vi gratis produkter, der har lige så mange funktioner – og virker lige så godt – som deres konkurrenter. Det er en af de test, hvor det gratis open source-program Prey snildt kan konkurrere med – og i nogle tilfælde overtrumfe – de betalte rivaler.

Når et gratis program klarer sig så godt, ligner det ofte en afgjort sag. Hvorfor betale for noget, en gratis udgave kan klare? Resultaterne er dog ikke så entydige, for LoJack er stadig et fristende sted at anbringe sine penge. Det endte med to vindere: LoJack repræsenterer betalingssoftware, og Prey får prisen som bedste gratis software.

LoJacks nemme brugerflade, der opdeler laptopsikkerhed og laptopgendannelse i fire trin, gør det til et nemt og beroligende værktøj – noget, man får brug for, hvis man mister sin laptop.

Der findes gratis tjenester, men abonnementet for LoJack giver den sjælefred, der ligger i at vide, at tjenesten stadig er der, når man får brug for den. Og der er tilmed engagerede folk, som er parate til at hjælpe.

Ved første øjekast tror man næppe, at Prey er gratis software, der skyldes folk, som ikke ønsker økonomisk gevinst. Der er masser af funktioner, det ser godt ud, og det virker ekstremt godt. Igen har open source-miljøet vist, at talent og passion kan gøre et altruistisk projekt til noget helt specielt. Med så mange funktioner giver Prey mest laptopsikkerhed for pengene.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]