Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er Acers MacBook Air konkurrent

Acer Aspire S3 er tynd som en tændstik, har masser af muskler, starter på et splitsekund og giver 50 dages batterilevetid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dagene er talte, hvor Apple var de eneste, der kunne tilbyde en tynd og let maskine, som også havde computerkræfter til at klare andet end et slag minestryger. Det vælter frem med tynde og lette ultrabooks, som håber at slå MacBook Air af tronen.

Den seneste kommer fra Acer, som med Aspire S3 hæver indsatsen en ekstra tand. Med blot 1,3 cm i tykkelsen er den tyndere end MacBook Air og de fleste andre konkurrenter og med en batterilevetid på op til 50 dage, kører den videre længe efter de andre er gået død.

Den uhørt lange batterilevetid skyldes Green Instant On teknologi, som styrer strømmen så energieffektivt som muligt og tilbyder to forskellige dvale-muligheder, hvor den ene sender computeren tilbage i fuldt funktionsdygtig tilstand på blot 1.5 sekund. De 50 dages batterilevetid opnås således kun, når computeren konstant er i dvale. Ved almindelig brug holder batteriet omkring syv timer.

Processorkræfterne leveres af Intel Core i3, i5 eller i7 og til at lagre dine filer er der 240GB ssd eller op til 500GB harddisk til rådighed.

Selvom vi tvivler på, at du får helt optimal lyd ud af en maskine i dette format, har Acer gjort hvad de kunne ved at integrere Dolby Home Theater v4 teknologi, som skulle give en surround-lignende oplevelse.

Hvis du har svært ved at nøjes med den 13,3” store hd led-skærm er der også hdmi-udgang, så du kan sende lyd og billede videre til andre apparater. En 2-i-1 kortlæser findes der også, så du nemt kan hente dine billeder ind på maskinen.

I skærmen finder du desuden et Acer Crystal Eye 1.3MP webkamera og der er også bluetooth i den nye 4.0+HSR version, som giver lavt strømforbrug. Med Instant Connect har du adgang til nettet på 2,5 sekunder, og Acer InviLink Nplify 802.11b/g/n sikrer stabil WiFi-forbindelse.

Acer Aspire S3 begynder så småt at dukke op på udvalgte markeder i løbet af denne måned og er ude globalt i oktober. Prisen vil ligge mellem 799 og 1199 euro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere