Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Heftig bærbar til spillefuglen

Da vi fik tilbuddet om at kigge på en bærbar fra MSI, der virkelig helhjertet er lavet med gamere i mente fra ende til anden, kunne vi ikke sige nej. Vi blev da bestemt heller ikke skuffede, da vi testede maskinen ...

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der findes mange typer bærbare computere, og markedet rummer i dag bærbare computere til ethvert behov. Det går lige fra de små lette netbooks over de nye meget tynde og lette ultrabooks, til budgetbærbare og endelig til de kraftige bærbare, der har saft og kraft til at klare tungere opgaver, herunder også computerspil, men ikke kun dette.

De fleste kraftige bærbare kommer i det mindste i deres dyreste konfigurationer med grafikkort, der er nærmest lige så stærke som de egentlige gamingbærbare. Men der er alligevel subtile forskelle på en kraftig allroundbærbar og en decideret gamingbærbar, som den MSI GT70 vi har kigget på her.

Gamingbærbar – et anderledes dyr

MSI GT70 er en 17,3" fuldblods eksponent for gamingbærbare. Her tænkes ikke så meget på den kraftige hardware, der jo trods alt også langt hen ad vejen er at finde i de store desktop replacements.

Desuden kan GT70 som så mange andre bærbare fås i forskellige konfigurationer, hvor hardwaren er tilpasset de mange forskellige smerteniveauer, vi som forbrugere har, når vi skal købe bærbare computere. Der tænkes snarere på, at en gamingbærbar har særlige kendetegn, der adskiller dem fra mængden. En moderne gamingbærbar går ofte i den stik modsatte retning af, hvad der betegnes som god skik for tiden.

Der er for det meste tale om fysisk store bærbare med et udpræget kantet udtryk, der skal signalere styrke, men som er det stik modsatte af, hvad man ellers ser i nutidens glatte afrundede hjørner.

En gamingbærbar er generelt set lidt mere ”over the top” med kraftige farver og et mere bombastisk udtryk. Formålet med en rendyrket gamingbærbar går også igen i tastaturet, hvor de vigtige WASP-taster især er fremhævede. Men ofte ser man mulighed for overclocking af processoren, grafikkortet eller lignende. Denne MSI GT70 går et skridt længere, med boosting af audio, et kvalitetstastatur fra SteelSeries og et specielt indbygget ethernet-netværkskort specielt målrettet gameres be-hov.

De hårde hardware-kendsgerninger

MSI GT70 er en stor gaming-bærbar på 17,3", der med dimensionerne 428×288×55 mm og en vægt på 3,9 kg er alt andet end den typiske bærbar, man lige tager med på farten. Elegant er et prædikat, man ikke ville tildele denne bærbare. Der er tale om en stor tyk bærbar med et klassisk tværsnitligt kilemæssigt udseende.

Der skal også være plads til en masse hardware. Pro-cessoren er en Intel Core i7-3610QM quad core-processor på 2,30GHz, der er de facto-standard i alle topmodeller i de kraftigste bærbare lige for tiden. Systemhukommelsen er på 16GB ddr3/1.600 ram, så også her er der ikke sparet.

Grafikkortet er selvfølgelig alfa og omega i en gaming-bærbar. Her sidder der et GeForce GTX670M med 3GB gddr5-hukommelse. Drev-arrangementet i denne bærbar er lidt speciel.

Systemdrevet, hvorpå Windows 7 Ultimate 64bit er installeret, er nemlig to ssd’er i raid 0-opsætning med en samlet størrelse på 128GB. Ud over dette er der installeret en 500GB traditionel harddisk fra Western Digital. Skærmen har en skærmopløsning på 1.920×1.080 pixels, hvilket passer meget godt til skærm-størrelsen og de mange kræfter, som denne bærbare har.

Dette komplimenteres fint af det indbyggede blu-ray-drev. Så i princippet er MSI GT70 0NC lige så meget et multimedie-powerhouse som en gaming-bærbar.

På målebænken

Alle disse specifikationer udmønter sig selvfølgelig også i en glimrende ydelse. Vi målte ydelsen til 13.295 PCMarks i PCMark Vantage. Det viste, der her var tale om en kraftig bærbar, der kunne klare alt, man kastede mod den. Scoren var ikke helt så høj, som man måske kunne forvente, men det skyldes især, at scoren for drevet var på 13.587 hvilket er meget højt, men langt fra resultatet for de hurtigste ssd’er i PCMark Vantage.

De andre resultater lå meget højt, og hvor man kunne for-vente. Vi var selvfølgelig meg-et spændte på resultatet i 3DMark 11, der gav et bud på spilydelsen i DirectX 11-spil. Vi målte resultatet i såvel Entry- som Performance-mode. Her måltes henholdsvis E4.912 3Dmarks og P2.972 3DMarks. Begge disse værdier ligger inden for de forventelige værdier.

Man vil kunne få højere scores under visse omstæn-digheder og med overclocket cpu. Men de viser trods alt, at der er tale om en meget kraftig gamingbærbar.

Vi målte desuden drevenes ydelse med HD Tune 5.00 Pro. Her viste ssd-opsætningen en gennemsnitlig sekventiel læse-hastighed på 264,2MB/s og den traditionelle harddisk en gennem-snitlig sekventiel læsehastighed på 92,5MB/s. Især første værdi er flot, selvom der findes endnu hurtigere ssd’er på markedet.

Man kan spekulere over, hvorvidt raid 0-opsætningen mister en del af hastigheden, når tiden skrider frem, da der, så vidt vides, endnu ingen ssd’er er, der understøtter trim-funktionen i raid-opsætning.

Vi målte selvfølgelig også batterilevetiden. Dertil brugte vi Battery Eater 2.70 Pro, der resulterede i 1 time 17 minutter i klassisk-testen og 5 timer 17 minutter i læse-testen. Her må det siges, at batterilevetiden faktisk overraskede positivt, når GT70 ikke var under hård belastning.

De specielle kvaliteter

Det er sjovt nok ikke den rendyrkede hardwaremæssige ydelse i traditionel forstand, der vækker opsigt ved MSI GT70. Det er detaljer, som at tastaturet er fra danske SteelSeries, der er eksperter i udstyr til gamere. Læg dertil, at tastaturet har baggrundsbelysning opdelt i zoner og med mulighed for at anvende alverdens effekter.

Det er bestemt ikke alles smag, men det skriger gaming. Der er kælet for lyden, der ligeledes har dansk anstrøg med højttalere fra Danske Dyn-audio. Den bærbare er også thx-certificeret.

En meget speciel ting er det indbyggede Bigfoot Killer e2200 pci-e network ethernet-netværkskort, der er specielt målrettet til gamere, og som skulle resultere i lavere latency og pingtider i forhold til et stan-dard-netværkskort. Der er også mange andre kvaliteter ved denne bærbare. Det trådløse netværk er 802.11n kombineret med bluetooth 4.0. Der var på testmodellen endvidere to usb 2.0-porte kombineret med tre usb 3.0-porte, hdmi og en e-sata/usb-kombiport.

Derudover er der vga-port, kortlæser, mikrofon/hoved-telefon-indgang og alt i alt fire lydstik i siden, hvis du ønsker at tilslutte eksterne lydenheder.