Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Som gamer er det afgørende at udnytte alle tænkelige fordele for at sikre sejren. Ofte er det faktisk ikke modstanderholdet, der er den største fjende – det er distraktioner som f.eks. støj fra omgivelserne. Det nye Plantronics GameCom Commander headset lader pc-gamere høre og blive hørt, uanset hvor støjfyldt kamppladsen er.
Bedre gaming uden støj
GameCom Commander isolerer lyden fra tilskuerne og de omkringsiddende spillere, så kun du og spillet er i fokus. Således sikrer Plantronics velkendte lydkvalitet og avancerede teknologi, at dine medspillere kan høre enhver kommando, strategi eller advarsel – hvad enten du spiller en stor turnering eller øver dig derhjemme.
Robust design og høj komfort
Headsettet er udført i robuste materialer og designet til at følge med dig overalt, mens den gode pasform gør det yderst komfortabelt, så du kan have det på selv under lange gaming-sessioner. GameCom Commander har desuden lettilgængelige funktionstaster, aftagelige ledninger og leveres i en specialfremstillet opbevarings- og transportæske.
Plantronics GameCom Commander er tilgængelig fra september 2012. Vejledende udsalgspris er 2.999 kroner.