Tag et kig bag på et af de mest avancerede AMD Radeon-kort, som for eksempel HD 6870-modellen, og du vil se både hdmi- og DisplayPort-tilslutninger sammen med de efterhånden velkendte dvi-porte. Det er hele tre selvstændige digitale tilslutninger på et enkelt kort.

Hvorfor så mange? Jo, dvi har indtil nu været den foretrukne, men den er på vej ud. Det har selvfølgelig været sjovt, men nu har det snart varet længe nok.

Alligevel vil dvi-tilslutningen ikke forsvinde helt endnu, fordi den kan bære analoge vga-signaler, og der er stadig en forfærdelig masse analoge skærme derude i verden. Således står vi med to nye kandidater til hd-video.

De to fulddigitale standarder er heller ikke i direkte konkurrence med hinanden. De ”komplementerer” hinanden, eller det er i hvert fald den halvofficielle linje.

Men to nye standarder på et kort betyder, at der må være konkurrence på et eller andet niveau, specielt når det på budgetudgaverne er nødvendigt at droppe den ene. Alligevel står vi ikke over for en egentlig formatkrig, hvor der kun kan være en sejrherre, for begge formater er kommet for at blive.

Hvad er så problemet? Begge standarder tilbyder fuld digital højhastighedsforbindelse til video og lyd med plads til kopibeskyttelse og 3D-billeder. Hvilke styrker har de, og hvorfor anbringer kortproducenterne begge standarder onboard for at forlede os?

De grundlæggende specifikationer og kapaciteter (se side 33) ligner hinanden. Men hvor de to porte i princippet udfører det samme arbejde, gør de det på forskellige måder, der reflekterer deres oprindelse.

Hdmi stammer fra fjernsynets, dvd-afspillernes og forbrugerelektronikkens verden og tager udgangspunkt i s-vhs og kompositsignaler. DisplayPort stammer fra computerverdenen og bruger en mere sofistikeret og fleksibel dataoverførselsmetode.

I det røde hjørne … hdmi

High Definition Multimedia Interface dukkede først op i 2003 og var designet til at være en digital erstatning i et enkelt, kompakt kabel for den mangfoldighed af analoge formater, der blev anvendt i av-forbugerstandarder (rf, scart, komposit, s-vhs, rgb og så videre).

Den kan overføre alle ukomprimerede tv-signaler med 48-bit-farver og op til otte lydkanaler samt kontrolforbindelser for de sjældne tilfælde, hvor en del af et sæt kan kontrollere et andet. Dvi-signaler er fuldt kompatible, så du kan bruge en dvi til hdmi-konverter uden problemer (men selvfølgelig ikke til de analoge signaler på dvi-a).

Standard 19-pin type A hdmi-tilslutning, der håndterer 10,4GB/s i sin seneste iteration.

Standarden blev sammensat af et konsortium af de helt store navne, heriblandt Panasonic, Sony, Philips og Toshiba. Specifikationen har nu nået version 1.4.

Den store gevinst i de senere versioner er den maksimale clock-
hastighed, der styrer båndbredden. Den originale specifikation angav et maksimum på 165MHz, som lige er nok til at håndtere 1.080p. Version 1.3 løftede tallet til 340MHz for lettere at kunne håndtere 1600p (teknisk kendt som Wide Quad Extended Graphics Array).

I det røde hjørne … hdmi

Den maksimale datahastighed er 10,4GB/s. Den kan fås som single-link eller dual-link (henholdsvis 19-pin type A og 29-pin type B). Type B svarer til dual-link-dvi, selvom vi ikke har set det endnu.

Hdmi 1.4 blev lanceret i marts 2010 og har fået tilføjet en ethernet-forbindelse, en lydreturkanal, flere kontrolprotokoller og er klar til 3D-signaler. Den kan klare et display på 4.096×2.160, og det er nok til en hjemmebiografopstilling med kød på.

Kablerne kommer i to hovedtyper: Standard- eller kategori 1-kabler kan klare de lavere kapaciteter fra version 1.0 til 1.2, mens højhastigheds- eller kategori 2-kabler er certificerede til versionerne 1.3 til 1.4.

Der er ikke fastlagt nogen standard for den maksimale kabellængde, og det er hovedsageligt op til kabelfirmaet at få det til at virke ordentligt. Signalet bliver svagere, og jo længere kablet er, jo tykkere er wiren, og derfor kræver det en højere kvalitet.

Hdmi-fordele

1. Fuldt kompatibel med dvi, du skal bare tilføje en konverter. Den tilbyder dog kun single-link-dvi, hvad der betyder, at de mest avancerede kort stadig skal have dual-link-dvi for høje opløsninger. Men et pænt stykke bag-udkompatibilitet alligevel.

2. Hdmi inkluderer CEC: Consumer Electronics Control. Ideen bag det er, at flere av-kit kan sende instrukser til hinanden på kryds og tværs, som for eksempel tænd, skift kanal og så videre. Fedt, når det virker, som dog ikke er så ofte, som du måske gerne ville. Ikke et stort tab på en pc.

3. Hdmi har native understøttelse af xvYCC-farverummet. Det leverer en gamut, der er 1,8 gange større end de gamle rgb-modeller, ved effektivt at bruge negative numre til primæreffekter. Det blev udviklet, fordi moderne paneler yder mere end crt’er med hensyn til visning af dybere farver. Understøttelse for xvYCC-farverum findes i mange grafikkort, men er primært målrettet de digitale camcordere. Du vil dog heller ikke finde det i blu-ray, og dets fravær i DisplayPort er ikke et større tab.

4. Hvis du har et rimelig hæderligt nyt fjernsyn, så vil det have en hdmi-port, der endelig gør det rigtig nemt at tilslutte det til en pc. Det er her, du finder den store bonus: Spillet kommer imod dig på flere hektarer skærm (men desværre ikke i superhøje opløsninger).

5. Hdmi-sæt er for øjeblikket en smule billigere, specielt til kompatible skærme.

I det blå hjørne … DisplayPort

Tre år efter hdmi først banede sig vej ind i hjemmene, blev DisplayPort sluppet løs i verden. Standarden blev hamret ud af VESA og blev designet først og fremmest til at være mellemled mellem grafikkort og skærm.

En væsentlig fordel er, at det tilfældigvis også er afgiftsfrit (i modsætning til de 4 cent i royalty pr. enhed, der opkræves for hdmi). DisplayPort blev adopteret efter United Display Interface-standarden (UDI), der hovedsageligt blev udviklet af Intel som en erstatning for dvi, blev skrottet.

20-pin DisplayPort-stikket i fuld størrelse, bestemt til at blive den foretrukne tilslutning for skærme på afstand.

I modsætning til førnævnte hdmi er DisplayPort en fuldstændig ny standard. Det betyder, at det ikke er muligt at fremstille en nem tilslutningskonverter på samme måde, som det var for hdmi.

Når det er sagt, er der en speciel DP++-port, der muliggør multitilstandstilslutninger (inklusive single-link-hdmi- og dvi-signaler), og som kan anvendes med et passende konverterkabel. Det hele er dog lidt noget rod og kræver en fysisk port, der ikke er standard.

I det blå hjørne … DisplayPort

DisplayPort anvender et pakkebaseret transmissionssystem, der tillader fleksibel brug af båndbredder. Den fås i flere versioner med et, to og fire link med stigende datakapaciteter.

Den originale version kunne maksimalt overføre 8,64GB/s, mens 1.2-specifikationen (der har været tilgængelig siden december 2009) fordobler dette tal til skønne 17,28GB/s – betydeligt mere end hdmi.

DisplayPort specificerer en maksimal kabellængde på 3 meter for kobber og 15 meter for fiberoptik. Hvis du mener det alvorligt med at flytte boks og monitor fra hinanden, så er den klart den displaygrænseflade, du skal vælge.

DisplayPort blev designet fra starten med direkte grafikkort/skærmforbindelse i tankerne, inklusive den interne. Den kan køre en skærm direkte fra DisplayPort-signalet, uden at det kræver lvds-kredsløb (Low Voltage Differential Signalling) i panelet.

DisplayPort-fordele

1. DisplayPort er afgiftsfrit. Hdmi koster imidlertid kun 4 cent pr. enhed for øjeblikket. DisplayPort har også færre implementeringsregler og er ikke så stramt reguleret, så producenterne kan lege mere med det.

2. Teknisk set mere gennemført, fleksibelt og i stand til at bære meget mere end bare video og lyd. Med specifikationerne i top har den også meget mere båndbredde (10,2GB/s mod 17,28GB/s).

3. Understøtter flere skærme på et kabel, så du kan sammenkoble to eller flere på en daisychain. Derved kan fuld DisplayPort 1.2 køre fire 1.920×1.200-skærme, en på hvert link, wow!

4. Tilbyder 3 meter kobberkabel med fuld opløsning og er også designet til fiberoptik, der gør det muligt at anvende meget længere kabler. Hdmi har ingen maksimal kabellængde, og signalet kan forringes.

5. Den kan køre Direct Drive-skærme. Det har størst betydning internt i laptop-computere, men i fremtiden burde vi kunne se eksterne DD-skærme, der kan være tyndere og forhåbentligt billigere.

6. Der er en tovejs reservekanal, der kan bruges til input fra en mikrofon eller en usb-enhed. Kanalen kan bære 1MB/s på de første versioner, og 720MB/s på version 1.2.

7. Et ordentligt kabelfastgøringssystem. Det er måske en mindre, men utvivl-
somt meget irriterende ting, hvis dit hdmi-kabel bliver ved med at falde ud.

Hvem har brug for ledninger?

Ledninger er passé. Hvor er vores trådløse forbindelse? Altså Intel har WiDi, Wireless Display, der sender et hd-signal tværs over rummet. Du skal have en trådløs routerboks, der er kabeltilsluttet dit fjernsyns hdmi-port.

Det imponerede publikum på Consumer Electronic Show i 2010, men lad nu være med at blive alt for begejstret, for det var kun til opvisning. Det er perfekt til at føre PowerPoint fra din laptop til en vægmonteret skærm, men er ikke hurtigt nok til alle de spændende ting som for eksempel spil.

Tilsluttes din hdmi-port og sparker signalet ud til et fjernsyn eller en modtager tilsluttet en anden hdmi-port. Lækkert!

Det er sløvt, og test har afsløret, at mange spil fryser. Plus at det kun kan køre på bestemte Intel-processorer: ”M”-modeller med integreret grafik – kort sagt laptop-computere. WiDi er skarpt målrettet til business-apps, så det er ikke noget at hidse sig op over.

Whdi, Wireless Home Digital Interface, er mere spændende. Det er designet som en trådløs, fuld av-standard. De grundlæggende specifikationer er til 3GB/s, klarer op til 1.080p og har en rækkevidde på 30 meter. Målet er at broadcaste blu-ray fra en afspiller til skærme i hele huset.

Hvem har brug for ledninger?

Spillerne bag standarden inkluderer Sony, LG, Sharp, Hitachi og Motorola. Det hele er bygget op om et specielt transmissionssystem, der er opfundet af Amimon, og som lægger vægt på individuelle bits, hvad der gør det muligt at anvende selektiv fejlkorrektion.

I dine videodata er det den første værdi for et pixelelement, der er den vigtigste. Hvis den er forkert, får du en fuldstændig skør farve, men hvis den sidste bit af en farveværdi er forkert, får du kun en meget lille ændring i farven. Derfor presser systemet fuld hd-video ud af de 5GHz trådløse signaler, der er licenseret til hjemmebrug, ved ikke at være alt for nærtagende om tabte bits, hvor du ikke vil bemærke forskellen.

Det er alt sammen meget godt til hjemmeunderholdningssystemer, men den relativt lave båndbredde betyder, at det vil være en rar ekstrating til en pc-opsætning, der er i stand til at sende en film eller et spil til en anden skærm, men det kan ikke erstatte den primære skærm.

Whdi står til at blive opdateret til at kunne klare 3D, og version 2.0 burde bringe højere båndbredder i fremtiden. Alligevel, på grund af de lovbestemte begrænsninger for frekvens og strømniveauer for et ikke-licenseret trådløst hjemmesystem, vil trådløse løsninger altid have svært ved at tilbyde de høje opløsninger, der fås gennem kabelsystemer.

Opløsningsgrænser

Her er, hvad de forskellige standarder er i stand til at køre ved brugbare opdateringshastigheder, uanset skærm. Men bare fordi det er teknisk muligt, betyder det ikke, at et givet kort faktisk kan opnå disse højder. Listen viser ganske enkelt de øverste grænser for selve displaygrænsefladerne. Hvilket forklarer, hvorfor et single-link-dvi-output ikke kan håndtere dit 30"-panel.

Klik på billedet for at forstørre.