Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Haswell-E: Den nye super-cpu

Den nye epokegørende cpu med otte kerner er kommet. Gordon Mah Ung og Torben Okholm prøver den.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Efter tre lange år med seks kerner er der omsider lækkerier på menuen for de sande entusiaster. Og ikke noget med hengemte rester med delte kerner. Med sin nye Haswell-E-cpu med otte kerner kan Intel have serveret den mest appetitvækkende luksusmenu i lange tider.

Det er sandelig også på tide, for vores maver har knurret. Devil’s Canyon? Den sølle quad core var kun en appetitvækker. Og hvad med Pentium K med de store muligheder for overclocking? Den var blot en mundsmag før selve hovedretten.

Det, selvbyggerne har drømt om lige siden Intels oprindelige clock-blokerende indsats med den originale Sandy Bridge-E, er en ægte overclockbar entusiastchip med otte kerner. Hvis du er klar til det helt store udtræk, er tiden inde til at læse videre og se, om Intels Haswell-E ikke netop er alt det, vi har håbet, at den ville være.

Hvor mange kerner har man brug for?

Vi kan lige så godt gå til bekendelse: Vi vil have så mange kerner, som man kan få uden at overtræde nogen lov. Men det kan vi sagtens sige. Med Intels første ottekerne-cpu kan forbrugerne nu vælge fra to kerner og op til otte i Intels lejr – og for at gøre forvirringen komplet har vi også Hyper-Threading at tage stilling til. Hvor mange kerner har man i grunden brug for?

To kerner

Vi vil normalt helt droppe dual cores uden Hyper-Threading, fordi delene som regel består af Celeroner fra den billige ende af spektret. Vi satser hellere på den nye Intel Pentium G3258 Anniversary Edition, eller Pentium K, der er en forrygende chip. Den er nem at overclocke, og den er rørende billig. Det er bestemt ikke den hurtigste, men hvis man skulle bygge en ultrabillig gamingmaskine og var nødt til at hugge fra cpu-budgettet for at få råd til en hurtigere gpu, ville vi anbefale den her. Bortset fra det betragter vi dual cores som dele i discountklasse.

To kerner med Hyper-Threading

Hvis man skal bruge en driftssikker, so-lid pc uden overclocking (du har næppe lyst til at skulle forklare mormor, hvordan hun skruer ned for kernespændingen i BIOS, vel?), kan dual core-Core i3-dele tilfredsstille de fleste mennesker, der kun arbejder med content-creation af og til. Hyper-Threading gi-ver gevinst i forbindelse med multi tas-
king og opgaver, der er multi-threadet.

Fire kerner

Til den, der arbejder med videoredigering, kodning eller blot fotoredigering med nyere applikationer, anbefaler vi som regel en quad core. Nyere spilkonsoller formodes også at rykke de minimale specikationer for nye spil til quad core-niveau eller højere. Hvis man betragter sig selv som entusiast, skal man altså begynde med quad core.

Fire kerner med Hyper-Threading

Hyper-Threading fik et skidt ry i Pentium 4’s tid. Software gjorde tingene langsommere, når den blev slået til. Det er dog forlængst overstået, og Hyper-Threading giver et ydelsesboost med sine virtuelle kerner.
En 3,5 GHz Core i7-quad core med Hyper-Threading giver den samme ydelse ved multithreadede opgaver som en Core i5, der kører ved 4,5 GHz. Hyper-Threading hjælper med content-creation, og hvis det er, hvad du be-skæftiger dig med 30 procent eller mindre af din tid, er dette sagen. Det er den bedste løsning for 90 procent af entuasiastskaren.

Seks kerner med Hyper-Threading

Så snart man har passeret quad core-grænsen, flytter man pixel professionelt inden for videoredigering, 3D-
modellering eller andre opgaver, der kan retfærdiggøre prisen. Hvis man spilder tid og penge ved videorendering, skal man betale for en cpu med seks kerner eller mere. Hvordan finder man ud af, om man har brug for seks eller otte kerner? Bliv ved med at læse.

Otte kerner med Hyper-Threading

Det er ikke alle, der har brug for en processor med otte kerner, men hvis tid er penge, kan en chip med otte kerner tjene sig selv ind. For eksempel er Haswell-E med otte kerner omkring 45 procent hurtigere end en Core i7-4790K med fire kerner.

Hvis det sparer en for tre timers renderingstid, kan man bruge disse tre timer til at arbejde på andre indbringende projekter. Forskellen bliver mindre, når vi sammenligner seks kerner med otte kerner. Det kan vi illustrere ved, at 3,3 GHz Core i7-5960X er cirka 20 procent hurtigere end Core i7-4960X, der kører ved 4 GHz.

Omsider det chipsæt, vi har ventet på ... omtrent

Ved du, hvad vi ikke savner? X79-chipsættet. Ikke for at fornærme X79-ejerne, men hvor Core i7-4960X stadig kan klare sig en stund, kan X79 for vores skyld godt holde sig væk. Lyder det for hårdt? Det synes vi ikke.

X79 har ingen medfødt USB 3.0-support. Og dets SATA 6 Gb/s-porte? Kun to. Det lyder næsten som specifikationer fra forrige årti. Heldigvis har Intel lagt sig gevaldigt i selen for at kompensere for X79’s svagheder.

X99 har otte USB 2.0-porte og seks USB 3.0.porte. Til SATA 6 Gb/s føjer Intel nu ikke færre end ti porte til X99. Dette svimlende tal bliver imidlertid afbalanceret af to opsigtsvækkende udeladelser: Ingen officiel support af SATA Express eller M.2, som fulgte med Z97. Intel siger blot, at bundkortforhandlerne er velkomne til selv at inddrage det.

Vi gætter på, at Intel har udeladt denne funktion, fordi firmaet insisterer på at afprøve nye interface, før man tilføjer officiel support. I øjeblikket har vi ikke set noget til SATA Express. Bundkort med SATA Express har været en mulighed siden maj 2014 med X79, men vi har stadig ikke set nogen drev, der er født med SATA Express. Vi regner med, at de fleste leverandører simpelthen tilføjer det ved hjælp af diskrete controllere.

En potential svaghed ved X99 er Intels brug af DMI 2.0. Man får en overførselshastighed på omkring 2,5 Gb/s mellem cpu’en og southbridge eller PCH’en, men da kortet hænger ti SATA-enheder, USB 3.0, Gigabit Ethernet og otte pci-e Gen 2.0-spor op på det link, er der mulighed for massiv tilstopning i det værst tænkelige scenario. Men Intel siger, at man sagtens kan hænge enheder op på den gavmilde pci-e Gen 3.0 fra cpu’en.

Det bringer os til det sidste punkt: pci-e-spor. Der vil opstå forvirring over pci-e-spor-konfigurationen på systemer med Core i7-5820K-dele. Med kun 28 spor til rådighed kan man frygte, at hele slots bliver slået fra. Det kommer ikke til at ske, siger Intel. Hvis man satser på den billige løsning, mister man simpelthen båndbredde, men man vil alligevel have mere, end man kan få fra en normal LGA1150-baseret Core i7-4770K. Det bliver forvirrende, men vi regner med, at bundkortleverandørerne finder ud af det.

Haswell-E leverer endnu en inte-ressant pci-e-konfiguration – muligheden for at køre fem grafikkort i pci-e-stikkene ved 8x-hastigheder. Hvorfor? Det har Intel ikke forklaret. Måske til mining-konfigurationer, hvor maskinerne allerede kører seks gpu’er? Men mining synes ikke at have brug for den båndbredde, som et 8x-stik ville give. Den anden mulighed kan være en femvejs-grafikkort-konfiguration, som er planlagt af Nvidia eller AMD. Det er i øjeblikket blot spekulation, men en ting står fast: X99 er en tiltrængt opgradering. Farvel og tak, X79.

Ddr4-detaljer

Hukommelsens ørkenvandring er slut. Hvis du synes, at vi har ventet længe på Haswell-E, så tænk på ddr3, der fik sin debut som hovedhukommelse i 2007. Ja, 2007. Den eneste anden komponent, der har holdt i syv år i de fleste entusiastsystemer er muligvis psu’en, men det er sjældent, at man møder nogen, der stadig har en psu på 500 watt fra 2007.

Ddr4 har været undervejs omtrent lige så længe. Hvorfor er den forsinket? Så vidt vi kan se, har den væsentligste årsag til forsinkelsen været modvilje mod endnu en ny hukommelsesstandard, mens folk troede, at pc’en var døende. Det hjalp heller ikke, at ingen ville tage det første skridt.

Ram-producenterne ville ikke begynde at producere ddr4 i større mængder, før AMD eller Intel lavede chipsæt til den, og AMD og Intel ville ikke understøtte den på grund af de udgifter, det ville lægge på pc’erne. Dette dødvande slutter omsider med den nye Haswell-E, der integrerer en quad-channel-ddr4-hukommelsescontroller i chippen.

De første tal for hastighed ligger på ddr4/2.133. For folk, der i forvejen kører ddr3 ved 3 GHz eller mere, er en datarate på 2.133 søvndyssende, men man skal huske, at alt over 2.133 er overclocket ram. Med ddr4 har JEDEC-hastighederne (JEDEC er den organisation, der fastlægger ram-standarderne) allerede datarater på 3.200 på tapetet. De ram-leveran-dører, vi har talt med, sælger allerede dimm’er, der er tæt på den hastighed.

Men det bedste ved ddr4 er måske udnyttelsen af pladsen. I årevis har forbruger-ddr3 haft et maksimum på 8 GB på en dimm. Med ddr4 burde vi se dimm’er på 16 GB næsten med det samme, og stakning af chips er indbygget i standarden. Det er derfor bestemt muligt, at vi kommer til at se dimm’er på 32 GB i løbet af dens levetid. På et quad-channel-bundkort med otte dimm’er må man forvente at kunne bygge systemer med 128 GB ram ved hjælp af ikke-ecc-dimm’er næsten med det samme. Ddr4 medfører også strømbesparelser og andre forbedringer, men de vigtigste nyheder for entusiasterne må være større arealtæthed og højere clockfrekvenser.

Så er der lige priserne. De bliver højere. Ram-priser har ikke været sjove på det seneste, men vi må nok ruste os til hampre priser på ddr4, i hvert fald når det gælder udgaverne med høje clockfrekvenser.

Pci-e-spor

Nu til begrebet blokering. I årenes løb har vi vænnet os til, at Intel clock-blokerer kerneantal, clockfrekvenser, Hyper-Threading og sågar cache af hensyn til ‘markedssegmentering’. Det dækker over, at Intel skal finde ud af, hvordan man skelner den ene cpu fra den anden. Det sker sommetider ved at frakoble Hyper-Threading (som i Core i5 og Core i7) og sommetider ved at fastlåse clockhastigheden. Med Haswell-E har Intel nået nye højder med sin clock-bloke-ring ved at frakoble pci-e-spor på visse Haswell-E-dele.

I den dyre ende har vi 3 GHz Core i7-5960X med otte kerner. I mellem-klassen finder vi 3,5 GHz Core i7-5930K med seks kerner. Og i den lave ende har vi 3,3 GHz Core i7-5820K med seks kerner. 5930K og 5820K er i realiteten ens i specifikationer med undtagelse af én vigtig forskel: Pci-e-sporene bliver blokeret. Så hvor Core i7-5960X og Core i7-5930K får 40 spor pci-e 3.0, får Core i7-5820K 28 spor pci-e 3.0.

Det betyder, at de, der havde håbet at bygge “billige” Haswell-E-bokse skal tænke sig grundigt om, før de bruger den billigste Haswell-E-chip. Den gode nyhed er, at for de fleste betyder det ingenting. Masser af mennesker kø-rer Haswell-systemer med SLI eller CrossFire, og disse cpu’er er begrænset til 16 spor.

Kort med PLX-switches understøtter endda firevejs gpu-opsætninger.
Det er dog stadig mystisk at tænke på, at når man befolker et X99-kort med den billigste Haswell-E, ændrer pci-e-konfigurationen sig. Det virker dog – blot langsommere. Intel siger, at man har samarbejdet med kortleverandører for at være sikker på, at alle stikkene fungerer med den billigste udgave.

Overclocking af Core i7-5960X til 4,5 GHz og derover

Vi var lidt hårde ved Haswell, da den så dagens lys sidste år. Det var trods alt en chip, der syntes at sigte specifikt på laptopverdenen, som skulle være fremtiden efter pc’ens bortgang. Ikke desto mindre indså vi hurtigt, at denne chip var fremtiden for systembyggerne. Dens 22 nm-process og tri-gate-transistorer satte alt andet i skyggen – selv sekskerne-chippen Core i7-3930K i mange henseender.

Det kan derfor ikke overraske, at vi blev begejstrede, da Intel lagde en quad core-Haswell i kopimaskinen og trykkede på knappen. Otte kerner er afgjort bedre end seks eller fire kerner, når man har brug for dem.
Disse kerner har dog deres pris, og her mener vi ikke den sædvanlige smerteligt høje pris, som Intel tager for sine bedste cpu’er.

Det er ingen hemmelighed, at flere kerner betyder mere varme og dermed lavere clockfrekvenser. Det er et af de rationaler, Intel brugte i forbindelse med den oprindelige Core i7-3960X med seks kerner. Selvom den oprindelige Sandy Bridge-E blev solgt som sekskerne-cpu, blev den lavet med en ottekerne-chip, hvorpå Intel havde slukket for to af kernerne. Intel sagde, at man ville afbalancere de manges behov i forhold til de få – tanken var, at man ved at slå to af kernerne fra kunne opnå højere clockhastigheder.

Core i7-3960X havde en grundfrekvens på 3,3 GHz, Turbo Boost på 3,9 GHz, og de fleste kunne overclocke den til 5 GHz. Den samme chip blev solgt som Xeon med alle otte kerner i arbejde – Xeon E5-2687W. Den var fastlåst på 3,1 GHz og arbejdede i reglen ved 3,4 GHz.

Helt ulåst

Med den nye Core i7-5960X – den eneste i gruppen med otte kerner – begynder chippen med en ret rolig frekvens på 3 GHz med en Turbo Boost på en kerne op til 3,5 GHz. Disse clockfrekvenser over-skygger ikke netop Core i7-4790K, der lægger ud ved 4 GHz. Hvad varme angår, har Intel øget TDP-tallet til 140 watt mod de 130 watt hos Ivy Bridge-E og Sandy Bridge-E.

Hvis du er skuffet over de lave clockhastigheder, kan du glæde dig over, at chippen er helt ulåst, således at overclocking er godkendt. Naturligvis afhænger den potentielle stigning af den enkelte chip, men de fleste leverandører er tilfredse med de clockhastigheder, de har set. En leverandør fortalte os, at man allerede kan opnå overclocks for alle kerner på 4,5 GHz, og kommende opdateringer af mikrokode forventes at forbedre dette tal.

Selv med Devil’s Canyon Core i7-4790K, der topper ved 4,7 GHz til 4,8 GHz, er 4,5 GHz en fornuftig overclocking for en ottekerne-cpu. På side 54 viser vi, hvordan man kan overclocke sin Haswell-E, og man kan nå helt op på 4,8 GHz, hvis man har heldet med sig. Selvom man ikke har det, burde man kunne komme tæt på 4,5 GHz uden at skulle jonglere med flydende kvælstof.

Når man dykker ned i selve kernerne, er der ikke meget nyt. Der er tale om en 22 nm-proces. Der er ‘3D’ trigate-transistorer og integreret styring af spændingen. Og så er det den første processor med en integreret ddr4-hukommelsescontroller.

Her skal I se ydelse. Haswell-E fejrer sande triumfer

Til vores test arrangerede vi tre identiske systemer med de hurtigste eksisterende cpu’er til hver platform.

Hvert system brugte en Nvidia Ge-Force GTX 780 med de samme 340.52-drivere, Corsair 240 GB Neutron GTX-ssd’er og 64-bit Win-dows 8.1 Enterprise. Da vi havde haft problemer med varierende clockhastigheder på kort, der ellers fysisk så ens ud, bekræftede vi også hver gpu’s clockhastighed manuelt og notere-de både multiplikator, grundclock og hastighederne ved single-threadet og multi-threadet belastning.

3 GHz Core i7-5960X’erne kørte ved 3,5 GHz på single-threadede opgaver, men blev som regel ved 3,33 GHz på multi-threadede opgaver. 3,6 GHz Core i7-4960X kørte alt ved 4 GHz, også multi-threading-opgaver. 4 GHz Core i7-4790K-chippen sad på 4,4 GHz ved både single- og multi-threadede belastninger.

Til Z97 brugte vi et Gigabyte Z97M-D3H-bundkort med en Core i7-4790K Devil’s Canyon-chip. Et Asus Sabertooth X79 klarede sa-gerne for vores Core i7-4960X Ivy Bridge-E-chip. Endelig havde vi skaffet et tidligt Gigabyte X99-Gaming 5-bundkort til vores Core i7-5960X-chip. Kortet var ret nyt, men vi er trygge ved vores ydelsestal, idet Intel siger, at Core i7-5960X er 45 procent hurtigere end en quad core-chip, og det stemte også med nogle af vores test.

Ram-kapaciteterne var forskellige, men i det generelle billede og vores test spillede det ingen rolle. Sabertooth X79 havde 16 GB ddr3/2133 i quad-channel-tilstand, Z97M-D3H havde 16 GB ddr3/2133 i dual-channel-tilstand. Endelig havde X99-Gaming 5-kortet 32 GB Corsair ddr4/2133. Alle tre cpu’er kan overclocke, men vi testede ved grundhastighederne for at få en generel fornemmelse.

Til vores testarbejde valgte vi en række spil, syntetiske test og adskillige applikationer, fordelt på et bredt spektrum af discipliner. Vores gamingtest blev også kørt ved meget lave opløsninger og dårlig kvalitet for at reducere grafikkortets indflydelse.

Vi var også opmærksomme på, at folk vil vide, hvad de kan forvente af de forskellige cpu’er ved realistiske indstillinger og opløsninger, og vi kørte derfor også alle spillene ved deres højeste indstillinger og en opløsning på 1920 x 1080, hvilket er normen inden for pc-gaming.

Resultaterne

Vi kunne begive os ud i en omfangs-rig analyse af forløbet og langsomt nærme os en dom, men i en verden, hvor folk bliver utålmodige over mikroovnen, lægger vi ud med resultatet: Himmel og hav, denne chip er hurtig! Core i7-5960X er simpelthen alt, hvad avancerede entusiaster har drømt om.

Man vil opleve forbedret ydelse i moderne spil, men der er også andre forbedringer.
Hvis man går op i seriøs produktivitet, vil man elske det ydelsesboost, der følger med for eksempel Premiere Pro CS6. I de fleste af vores test, der fokuserer på multi-threading, så vi en forbedring på omkring 45-50 procent, når vi gik fra Haswell til Haswell-E. Denne forbedring svinder, når man sammenligner med Core i7-4960X på seks kerner, men det er stadig et pænt, stort tal. I disse tilfælde så vi generelt en for-bedring på 20-25 procent ved multi-threadede opgaver. Det er slet ikke så ringe.

Her har vi ikke engang medregnet clock-forskellene. Core i7-4790K arbejder ved 4,4 GHz – 1,1 GHz hurtigere end Core i7-5960X ved multi-threadede opgaver – men den blev alligevel slået med 45-50 procent. Core i7-4960X havde et clock-forspring på næsten 700 MHz i forhold til ottekerne-chippen.

Det er dog ikke hele verden, der er multi-threadet. Når vi når til belastninger, der ikke kræver alle otte kerner, viser de andre deles højere clockhastighed sig. ProShow Pro-ducer 5.0, for eksempel, har aldrig brugt mere end fire threads, og vi så Core i7-5960X tabe med 17 procent. Det samme skete også i nogle af vores andre test – applikationer, der er multi-threadede, men som topper ved fire kerner, ikke otte.

Alt i alt vil Core i7-4790K være hurtigere på grund af dens bedre clockhastighed. Hvis man overclockede Core i7-5960X til 4 GHz eller 4,4 GHz på kun fire kerner, burde de to være omtrent jævnbyrdige, når det gælder ren ydelse ved beskedne belastninger.

Når det gælder gamingydelsen, var nogle af vores testresultater lidt forvirrende. Ved lav opløsning og dårlig kvalitet, hvor grafikkortet ikke var flaskehalsen, havde Core i7-4790K det samme forspring på 10 til 20 procent. Når vi kørte de samme test ved topkvalitet og 1080p-opløsning, havde Core i7-5960X rent faktisk et lille forspring i nogle af runderne i forhold til Core i7-4790K.

Vi tror, at det kan skyldes den fordel i båndbredde, som 5960X har. Husk, at vi kørte al ram ved 2133, og det er derfor ikke et spørgsmål om ddr4 versus ddr3. Det er et spørgsmål om quad-channel versus dual-channel.

Er Haswell-E noget for dig?

For at sige det ligeud: Core i7-5960X er den hurtigste cpu, vi til dato har set. Den er et monster, når det gælder multi-threadede opga-ver, og vi vil vædde på, at når man har overclocket den, vil den snildt være lige så hurtig som alle de andre ved opgaver, der ikke er thread-tunge.

Den ydelse betyder imidlertid ikke, at alle skal ile ud og købe en processor, der koster lige så meget som en hel pc. For de 80 procent af jer, der er brave nørder, vil en fire-kerne-chip med Hyper-Threading stadig give mest for pengene. Den er ikke så hurtig som en med otte kerner, men medmindre du virkelig lever af at arbejde med din maskine, har penge som græs eller hader, at dine Handbrake-kodninger tager 25 minutter ekstra, kan du være fornøjet med Core i7-4790K-chippen. Den er såmænd også en fremragende gamingchip. Man behøver ikke engang at overclocke den meget for at få en god ydelse.

Men for de resterende 20 procent, der laver meget kodearbejde, rendering, professionel fotoredigering eller tung multitasking, står Core i7-5960X som den uomgængelige cpu. Det er den chip, vi har ventet på, at Intel lancerede. Husk blot, at ved standard-clockhastighed mister man ydelse i forhold til Core i7-4790K. Men så er det jo godt, at den med en smule overclocking bliver jævnbyrdig med eller bedre end quad core-chippen i seriøse applikationer.

Det meget glædelige er, at Intel for første gang virkelig giver køberne af “Extreme” noget for de ekstra kroner, de betaler.
Tidligere Core i7 Extreme-enheder har altid være gode til overclocking, men mange droppede dem til fordel for mellemklasse-chips som Core i7-4930K, der gav det samme antal kerner og overclocking oven i købet. Den eneste virkelige fordel, køberne af Extreme-cpu’er havde, var praleretten. Det ændrer sig med denne chip – man får faktisk noget, som ingen andre har. Med Haswell-E bliver Extreme-køberne de eneste, der har otte kerner.

Dilemmaet om opgradering

Økonomibevidste købere får megen glæde af Core i7-5820K med seks kerner. Til ca 2800 kroner er den lidt dyrere end den chip, den erstatter – Core i7-4820K til 2300 kroner – men for de penge får man to kerner mere. Bevares, man mister pci-e-båndbredde, men de fleste vil ikke bemærke forskellen.

Vi fik først Core i7-5820K til test få dage før deadline, men ud fra vores korte test og tallene fra Core i7-5960X tror vi, at en smule overclocking på den billige Haswell-E nemt kan gøre den jævnbyrdig med Intels tidligere sekskerne-chips. Og det fører os naturligvis til det sidste spørgsmål: Bør man opgradere fra Core i7-4960X?

Det nemme svar er nej. I ren cpu-dyst er Core i7-4960X cirka 20 procent langsommere ved multi-threadede opgaver, og ved be-
skedne threads er resultatet omtrent det samme takket være det forspring i clockhastighed, som i7-4960X har. Vi kan dog se to grunde til at droppe den gamle chip. Den første er de ynkelige SATA 6 Gb/s-porte, som man har brug for på en solid arbejdsmaskine. Den anden grund er, at for nogle vil det faktisk være pengene værd at betale for en reduktion i renderingstid på 20 procent.

Haswell-E er intels første forbrugerchip med otte kerner

Det er ikke ganke nemt at være medlem af pc-entusiastklubben. Jo, man får flere kerner og dyre dele, men man skal også vente i evig-heder mellem cpu-opgraderingerne. Og med Intels kadence i de seneste år betyder det også, at man skal leve med rester. Sådan har det været, siden Intel indførte sin to-sokkel-strategi med den oprindelige LGA1366/LGA1156.

Den oprindelige Ivy Bridge i LGA1156-soklen kom således på gaden i april 2012. Derefter lancerede Intel Haswell i juni 2013. Det var ikke før september 2013, at vi fik Ivy Bridge-E til vores LGA2011. Men eftersom Haswell alle-rede spurtede gennem testene, var der ikke mange, der brokkede sig.

Nu får vi så Haswell-E, der er Intels første erstatning for den aldrende LGA2011-platform siden 2011. For første gang siden den oprindelige Pentium 4 Extreme Edition får køberne faktisk mere for pengene, nemlig foretagendets første forbruger-cpu med otte kerner.

Siden de manglende to kerner i Sandy Bridge-E har Extreme-chippene udviklet sig til den ægte vare med otte kerner

De allerbedste af Intels 22 NM-processorer

Den LGA2011-baserede Core i7-4960X (til venstre) og den LGA2011-v3-baserede Core i7-5960X (midtfor) knuser Core i7-4790K (til højre). Bemærk forskellen på varmesprederen mellem den ældre 4960X og 5960X, der nu har større “vinger”, som gør det nemmere at fjerne cpu’en. Åndehullet, der giver termomaterialet mulighed for at hærde, er også blevet flyttet. De to chips har samme størrelse, men Intel har sørget for, at man ikke kan komme til at installere en nyere Haswell-E på et ældre Bridge-E-kort.

Læs også:

Overclock din Haswell-E-processor

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs også:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]