Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Harddisken i lommen

Verbatim er kendt for deres harddiske, men deres 500GB
InSight harddisk formåede alligevel at overraske redaktionen på et par områder.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi kan lige så godt bryde sammen og tilstå, at vi nok har en lille svaghed for Verbatims harddiske. For det første har de generelt et flot design, for det andet yder de næsten altid rigtig godt.

Helt anderledes design

Vi startede med at blive godt og grundigt overraskede over designet på InSight-harddisken. Den er virkelig fald, og så har den lige en lille »bule« foran, hvorpå der er et display. Udseendet minder faktisk en hel del om en køkkenvægt, hvor displayet så skulle vise, hvor meget tingene placeret på den flade del vejer.

Som tingene er, viser displayet dog i stedet navnet på enheden (som du selv kan definere) samt, hvor meget ledig plads der er på disken. Det viser den også, selvom harddisken ikke er koblet til en usb-port, hvilket er smart. På den måde behøver du ikke skulle tænde computeren og slutte harddisken til, hvis du skal vide, hvor meget plads der er på den.

Da vi først havde beundret harddisken lidt, kom turen til at vi kiggede nærmere på, hvad harddisken indeholdt. Verbatim har gennem årene vænnet os til, at de aldrig leverer en harddisk uden en eller anden form for software, og det var også tilfældet her.

Et kig på disken viste, at den indeholdt programmet Nero BackItUp 4 Essentials. Derudover lå manualen i flere forskellige sprogversioner der også.

Nero BackItUp 4 er et godt gammelt bekendtskab, og et program som Verbatim i en længere periode har leveret med deres diske. Det skulle nu ikke få os til at undlade at kigge på programmet igen – der kan jo være læsere, der ikke før har læst vores anmeldelser af Verbatims harddiske.

Alsidigt backup-program

Nero BackItUp 4 Essentials er måske nok et nedbarberet backup-program, men ikke desto mindre er det faktisk ret avanceret. Du kan vælge mellem at foretage en backup på fil-niveau eller på drev-niveau. Nå ja, der er faktisk en mulighed mere, nemlig en Autobackup, der automatisk laver en backup af dokumenter og billeder.

Hvis du ikke selv gider huske på at tage backup, så kan du også oprette et backup-job, der klarer tingene for dig, helt automatisk. Der planlægger du så, hvornår og hvortil du vil oprette en backup.

Faktisk så indeholder Nero BackItUp 4 også en række avancerede indstillinger, så du kan styre meget nøjagtigt, hvordan programmet arbejder. For eksempel kan du angive, hvor meget prioritet programmet får af computeren, og du kan specificere en ftp-server, hvortil backup skal foretages.

Nero BackItUp 4 Essentials får gode og rosende ord med på vejen herfra. Det er et rigtig godt valg af Verbatim at vedlægge dette program.

Pænt hurtigt drev

Vi måtte dog også lige se, hvor hurtigt drevet arbejdede, så vi valgte en mængde filer ud, nærmere betegnet 2.152 filer der i alt fyldte 8,2GB, som vi kopierede over på InSight-harddisken. Meget præcist tog den øvelse 20 minutter, hvilket svarer til omkring 400MB i minuttet. Det er slet ikke dårligt, så vi var meget tilfredse med hastigheden på drevet. At slette samme mængde data tog lige under 30 sekunder, hvilket også er en meget fin hastighed.

Det sidste vi lige måtte kigge på, var displayet. For vi var trætte af, at der stod »Verbatim« og så mængden af ledig plads. Hvor vi ikke kunne ændre ved, at den viste, hvor meget ledig plads der var på disken, så kunne vi godt ændre på navnet. Det gjorde vi ved at omdøbe disken i Windows Stifinder. Næste gange harddisken blev tilkoblet vores computer blev navnet ændret.

Der var dog lige en ting, vi ikke rigtig forstod. I manualen stod der, at det blev anbefalet at bruge »Sikker fjernelse af hardware«, inden vi koblede drevet fra. Dels for at sikre at alle data var ovre, men også for at sikre, at mængden af ledig plads blev opdateret. Men her var problemet. For vi havde flere tilfælde, hvor vores Windows-maskine lakonisk fortalte os, at den pågældende tjeneste ikke kunne stoppes. De gange det skete, måtte vi bare koble drevet fra og derefter koble det til igen. Det var ikke hver gang, det skete, men det skete dog ret ofte.